Anne Hardenberg (Frederik 2.s ungdomskærlighed)

Anne Hardenberg er blevet kendt i Danmarks historie som kong Frederik 2.s ungdomskærlighed. Det er usikkert, hvor og hvornår de to lærte hinanden at kende. Måske er det sket på Malmøhus, hvor hendes farbroder Eiler H. var den daværende prins Frederiks hofmester, eller ved det kgl. hof, hvor hun var tilknyttet hans moder dronning Dorotheas jomfrukammer fra ca. 1557 til dennes død i 1571. Desuden havde Anne Hardenberg blandt kongefamiliens kvindelige medlemmer især forbindelse med Frederik 2.s søster, kurfyrstinde Anna af Sachsen, som hun stod i livlig og fortrolig brevveksling med livet ud. Men også standsfæller havde hun tætte relationer til, især veninden Birgitte Gøye.

Der var sandsynligvis planer om giftermål mellem Anne Hardenberg og den godsrige Oluf Mouritsen Krognos i 1558, idet dronning Dorothea på dette tidspunkt bad sin søn om ikke at hindre Anne Hardenbergs lykke. Selv var Frederik 2., der 1559 kom på tronen, i de følgende år da også indstillet på at efterkomme familiens ønske om et fyrsteligt ægteskab. Anne Hardenbergs giftermål med Krognos blev imidlertid ikke til noget i første omgang, og i 1569 fremgår det af et brev fra Frederik 2. til fasteren hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, at han havde i sinde at ægte en dansk adelsdame, utvivlsomt Anne Hardenberg. Forbindelsen blev opgivet, da den vakte modstand i vide kredse. Inden for kongefamilien var især Anna af Sachsen aktiv. Men heller ikke i adelskredse var der tilslutning. Her ønskede man formentlig ikke at se en af sine egne som dronning med risiko for favorisering af vedkommendes slægt på bekostning af andre. Modstanden gik ikke på Anne Hardenberg som person. Hun synes også selv at have været imod forbindelsen, måske på grund af kongefamiliens modvilje. Der er dog ikke noget direkte vidnesbyrd fra Anne Hardenberg om hendes følelser for Frederik 2. Da kongen forlovede sig i efteråret 1571 med kusinen Sophie af Mecklenburg, har han alligevel følt en forpligtelse over for Anne Hardenberg, idet han først ville have vished for, at hun billigede hans nye forbindelse. Det ønske fik han opfyldt efter et møde mellem hans kommende svigermoder og Anne Hardenberg. I et brev til Birgitte Gøye fra denne tid skriver Anne Hardenberg: “Gud ved, jeg er saa glad og rolig i mit hjerte, som jeg ikke har været i mange aar.” Kort efter kongens bryllup i 1572 giftede Anne Hardenberg sig med sin gamle bejler Oluf Mouritsen Krognos. Her var det igen kurfyrstinden, der tillige med Gøye trak i trådene. Krognos døde knap et halvt år senere. Anne Hardenberg levede herefter på sit enkesæde Bregentved og havde store problemer med at holde en del af ægtefællens familie fra livet. Hun blev dog på foranledning af kurfyrstinde Anna støttet af Krognos’ fætter rigshofmester Peder Oxe.

Anne Hardenberg var en talentfuld kvinde på flere områder. Hun var musikalsk og glædede enkedronning Dorothea med sit spil. Musik- og danseundervisning hørte således med til den finere dannelse i herremandskredse. Hendes håndarbejder var stærkt efterspurgte, bl.a. af kurfyrstinde Anna. I hendes breve er der en gennemgående tone af melankoli og religiøsitet.