Anna Lohse

Anna Lohse voksede op i Odense, hvor hendes fader, der stammede fra Holsten, drev en lille skomagervirksomhed. Hele livet igennem var hun stærkt præget af sit barndomshjem, hvor hun især var knyttet til moderen. Fra 1874 til 1881 gik hun på Odense betalende Pigeborgerskole. Lysten til at blive lærer fik Anna Lohse allerede i barndommen, hvor hun holdt skole med sine dukker. Efter sin konfirmation fik hun friplads på Louise Wintelers Skole, hvor hun sammen med andre piger læste under bestyrerindens personlige ledelse. Som 17-årig, efter tre års skolegang, fik hun på Louise Wintelers anbefaling en ledig timelærerstilling ved den kommunale forberedelsesskole i Klaregade. 1888-89 læste hun på N. Zahles Skole, hvor hun 1889 tog lærerindeeksamen med udmærkelse. Under sit ophold i hovedstaden boede hun på Søstrene Bergholts pensionat, hvor hun blev ført ind i hovedstadens grundtvigianske kredse. Efter eksamen vendte hun tilbage til Odense, hvor hun genoptog sit arbejde ved skolevæsenet. Da den nye Vestre Skole med både pige- og drengeskole åbnede i 1897, blev hun fastansat ved pigeskolen, hvor hun blev til sin pensionering i 1936. Hun underviste især i sit hovedfag naturhistorie med sundhedslære, men også i geografi, regning og religion. Hun nåede i alt at være knyttet til Odense Skolevæsen i 52 år.

Anna Lohse var en af kvindesagens pionerer i Odense. Da Dansk Kvindesamfund (DK) i 1890 stiftede en lokalafdeling, var hun trods sin unge alder med fra begyndelsen. Hun hørte i 1890’erne til den faste kerne af aktive bestyrelsesmedlemmer og var formand 1892 og igen 1894-99. Typisk for Anna Lohses kvindesagsengagement var hendes stærke sociale indignation og interesse for sociale spørgsmål, og hun skrev flere artikler til DKs blad Kvinden og Samfundet. Med sine holdninger placerede hun sig på den progressive grundtvigianske venstrefløj. Samtidig var hun blevet inspireret af den amerikanske økonom H. George og hans tanker om oplysningsvirksomhed som en vej til økonomisk og social frigørelse. Denne interesse for den såkaldte georgisme delte hun med søsteren, adjunkt Katrine L. Anna Lohse var medstifter af George-Foreningen i 1902, hvis idéer senere blev bærende i partiet Retsforbundet, stiftet 1919. Det var Anna Lohses grundopfattelse, at kvindernes ligestilling kun kunne gennemføres, hvis arbejderspørgsmålet blev løst samtidigt. Hun så derfor kvinders manglende uddannelse og erhvervsmuligheder som en væsentlig barriere for kønnenes ligestilling. Hendes holdning var, at kvinder skulle anerkendes som samfundsborgere fremfor som en gruppe med bestemte kønsspecifikke egenskaber. Det var afgørende for Anna Lohse, at kvinder handlede politisk på lige fod med mænd og ikke lod deres virke begrænse sig til intimsfæren. Hindringen for kønnenes ligestilling lå også i kvinderne selv, idet de lod sig fastholde i rollen som hustruer og mødre. For Anna Lohse var det egentlige formål med kønnenes ligestilling, at mænd og kvinder sammen kunne arbejde for at rette op på sociale uligheder i samfundet. I sit forsøg på at kæde kvindesagen sammen med “det Sociale Spørgsmaal” var hun mere radikal end flertallet i DK, og hun kom derfor ved flere lejligheder på kant med Odensekredsens øvrige bestyrelse. Anna Lohses engagement for at forbedre arbejds- og uddannelsesvilkårene for byens arbejderkvinder førte til, at DK i Odense på hendes initiativ i 1891 startede en gratis aftenskole for kvinder. Skolen fungerede i vinterhalvåret frem til 1900, og i alle årene var Anna Lohse aftenskolens drivkraft. Hun var både formand for skolens bestyrelse og underviste selv på skolen. Men hendes stridigheder med DKs Odensekreds var årsag til, at skolen lukkede i 1900. Senere oprettede hun en aftenskole for mænd, dog uden for kvindesamfundets regi. Hendes store indsats for DK blev dog anerkendt, da hun i 1915 blev udnævnt til Odensekredsens æresmedlem.

Ved siden af lærergerningen var Anna Lohse også aktiv i fagligt arbejde. I 1920 blev hun valgt til formand for Danmarks Lærerforenings Odensekreds, og da kredsen året efter blev delt i en lærer- og en lærerindekreds, fortsatte hun som formand for lærerindekredsen indtil 1931. Hun fungerede tillige som kasserer i Købstadlærerindernes Valgforbund, der havde Sine Veilgaard som formand, og i forbindelse med forhandlingerne om en lønreform 1917-19 blev hun valgt ind i Danmarks Lærerforenings lønkomité sammen med Veilgaard. Hun var særdeles aktiv i lærerindernes ligelønskamp, der førte til sejr med Ligelønsloven af 1919. Som stærkt politisk engageret og frisindet fandt Anna Lohse sin naturlige plads i Det Radikale Venstre, der blev oprettet 1905. Endelig var hun også aktiv i kirkelige sammenhænge. Hun var bl.a. medlem af Porto Novo Missionens ledelse og kasserer i Hospitalskirkens menighedsråd. Anna Lohse boede det meste af livet sammen med forældrene og søsteren Katrine. Hun døde i 1942 efter nogle års tiltagende svagelighed.