Anna Bransager Nielsen kom fra et hjem, hvor de seks børn lærte at arbejde hårdt, men hvor der også blev lagt vægt på åndelige værdier, uddannelse og politisk engagement. Både faderen og en broder N.P. Bransager var i hendes barndom og ungdom aktive i partiet Venstre, senere blev familien tæt knyttet til Det Radikale Venstre (RV). Anna Bransager Nielsen blev privat uddannet som husholdningslærerinde og tog særlige kurser i vask, strygning og borddækning. Hun var på højskole og husholdningsskole, inden hun i 1902 blev lærer på Sorø Husholdningsskole indtil 1906. Her fik hun kontakt med landbokvinder, som arbejdede for kvinders uddannelse i husholdning og desuden var tæt knyttet til både landboforeninger, højskolemiljø og kvindebevægelse.
Efter sit giftermål i 1907 blev Anna Bransager Nielsen medhjælpende hustru på Lidsø på Lolland, hvor hendes mand var inspektør, men de havde begge lyst til at virke blandt ungdom og mod på at starte deres egen skole. I 1910 byggede de Haraldsborg Skole ved Roskilde Fjord. Med fra Sorø Husholdningsskole tog Anna Bransager Nielsen sin kollega Johanne Rasmussen, som blev hende en trofast medarbejder i 27 år. Oprindelig var skolen tænkt som både landbrugs- og husholdningsskole, men allerede i 1911 blev den en egentlig husholdningsskole, som gav faglig undervisning i alle opgaver for kommende husmødre eller medhjælpere under så hjemlige forhold som muligt. Skolen havde fra starten god søgning og blev i løbet af nogle år en af landets største husholdningsskoler. I 1913 opnåede den statstilskud. Anna Bransager Nielsen havde en fantastisk evne til at få de unge mennesker i tale og skabe hjemlige og festlige rammer om eleverne. Hun var sjælen og nerven i hele skolens liv og allestedsnærværende. Hendes elever satte pris på hendes arbejdsglæde, muntre lune og venlighed. Lærerne forstod hun at knytte sammen i et fælles harmonisk arbejde for skolens målsætning: at eleverne ikke kun skulle blive dygtige husmødre, men også gøre en indsats i det danske samfund og bruge de rettigheder, kvinder havde fået som borgere. Lærerne blev tildelt selvstændigt ansvar, men Anna Bransager Nielsen var selv den faste leder, der sørgede for upåklagelig orden overalt. Hun drev sin skole til sommeren 1954, hvor hun 78 år gammel solgte den til Roskilde kommune.
Anna Bransager Nielsen besad store organisatoriske evner og havde en række tillidsposter, som hun dog fordelte over sit livsforløb, så hun kun havde ét større engagement ved siden af skolen ad gangen. Hun prioriterede altid de nærmeste krav højest. Hun havde en stærk tilknytning til det midtsjællandske og var overvejende lokalt orienteret i sine mange tillidshverv. Da Dansk Kvindesamfunds (DK) Roskildekreds blev stiftet 1915 som afløser for en lokalafdeling af Landsforbundet for Kvinders Valgret, som hun også havde været medlem af, blev hun dens første formand 1915-17 og 1919-22. Hendes formandsperiode var præget af husholdningssagen, som hun lokalt holdt foredrag og kurser om. Desuden deltog hun i en landsdækkende debat om tvungen huslig uddannelse for kvinder, som hun var tilhænger af. Hun forblev et trofast og aktivt medlem af DK og blev på sin 70-års fødselsdag æresmedlem af sin kreds. Anna Bransager Nielsen var højt værdsat blandt sine kolleger på husholdningsskolerne. I 1921 afløste hun Magdalene Lauridsen som formand for Foreningen af Husholdningslærerinder og -lærere, en post, hun bestred frem til 1928 og igen 1930-31. Hun trådte tilbage, da hendes mærkesag Lov om Statstilskud til Husholdningsskoler efter mange års kamp var blevet gennemført. I hendes sidste formandsperiode skete der en splittelse i foreningen. Foreningen af danske Husholdningslærerinder skilte sig i 1930 ud fra den hidtidige forstanderdominerede forening, som i 1932 tog navnet Foreningen af Husholdningsskoler.
Anna Bransager Nielsen var tillige medlem af RV og havde tætte personlige kontakter til partiets inderkreds gennem sin ægtefælle, der blev folketingsmand, broderen, der var blandt initiativtagerne til oprettelsen af partiet, og søsteren Kirstine Bransager Timmermann, hovedbestyrelsesmedlem og kommunalpolitiker i Sorø. Anna Bransager Nielsen blev suppleant til Landstinget allerede i 1918 ved det første valg med kvindelig deltagelse. I 1929 blev hun sammen med fremtrædende husholdningskvinder fra andre partier, bl.a. Johanne Wille Jørgensen, opstillet på en liste, som skulle varetage hjemmenes og de husøkonomiske interesser på Rigsdagen. Initiativet blev imidlertid opgivet på grund af modstand fra partiernes ledelse. I 1938 modtog hun en opfordring til at gå ind i kommunalpolitik, blev opstillet på en sikker plads og var medlem af Roskilde byråd til 1946. I social- og sygehusudvalget gjorde hun med sin venlige og saglige fremgangsmåde et stort arbejde for sit parti. Derudover var Anna Bransager Nielsen en meget aktiv foredragsholder og skribent, der bl.a. hver uge havde en madspalte i Roskilde Tidende.
Anna Bransager Nielsen byggede videre på den danske historie, kultur og den mindre landbofamilies nære arbejdsfællesskab og værdier. Lykke, fred, tryghed, hygge er de ord, der bruges om hendes Haraldsborg. Hun var tidens indbegreb af den gode husmoder, og med disse værdier gik hun ud i samfundet og gjorde en indsats for at gøre det mere hjemligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.