Xenia Jernbo

Xenia Jernbo voksede op i København Samtidig med at assistent Nico Kornerup omkring 1905 slog det første slag for kvinders løn- og forfremmelsesvilkår i De Danske Statsbaner (DSB), blev Xenia Jernbos familie gennem en bekendt, der var ansat i Generaldirektoratet, opmærksom på, at der skulle gøres et forsøg med ansættelse af kvindelige elever ved DSB. Ud over kvindelige ledvogtere fandtes der på dette tidspunkt kun omkring 100 kvinder ved statsbanerne, og de var beskæftiget med kontorjobs eller som telegrafister. Efter almindelig forberedelseseksamen blev Xenia Jernbo i 1906 ansat som elev ved Skanderborg station, hvor hun året efter søgte om at måtte tage fuld eksamen. Hidtil var kvinderne kun blevet prøvet i kontorarbejde, men Xenia Jernbo ville prøves i alle de emner, som mandlige elever blev det, herunder ledelse af togekspeditionen. Hun fik i 1908 lov til at aflægge prøven, men først efter at trafikministeren, det tidligere medlem af Dansk Kvindesamfunds (DK) styrelse Svend Høgsbro, havde interveneret. Det foreløbige mål var nået: Xenia Jernbo kunne ansættes som trafikassistent.

Statsbaneledelsen håndhævede imidlertid fortsat et forbud mod, at kvinder fungerede i den udvendige tjeneste som stationsbestyrere, dvs. som lokale chefer. I 1920 anmodede Xenia Jernbo efter samråd med DK om ophævelse af dette såkaldte fungerforbud, der begrundedes i, at ledelsen ikke mente, at kvinder kunne udvise den fornødne autoritet. Men ophævelsen skete dog først i 1923, efter at hun med støtte fra sin faglige organisation Jernbaneforeningen og med DK på sidelinien havde truet med en retssag mod generaldirektøren. Først i 1925 fik hun lov til at fungere som afløser. I Jernbaneforeningen blev hun støttet ikke mindst af den såkaldte kvindekreds og af redaktøren af foreningens medlemsblad Vor Stand Anna Westergaard. Således skrev Xenia Jernbo en lang række artikler til bladet i denne periode. Hendes næste kamp gjaldt muligheden for, at hun og andre kvinder kunne avancere. Med endnu en indgriben fra ministeren fik hun ændret Generaldirektoratets praksis og blev udnævnt i en stilling som overassistent i Næstved i 1931. Inden da var hun uansøgt blevet forflyttet flere gange og havde været igennem en auditørsag for mangel på samarbejdsvilje. I 1939 blev hun udnævnt som den første kvindelige trafikkontrollør og forflyttet til Korsør, men måtte også her igennem en omfattende auditørsag, der udsprang af alvorlige samarbejdsproblemer mellem Xenia Jernbo på den ene side og stationsforstanderen og personalet på den anden. I 1943 blev hun, for at problemerne i Korsør kunne blive løst og atter under medvirken af fagforening, trafikminister og generaldirektør, uden opslag tilbudt posten som chef for Strømmen station ved Randers. Hun slog til og med sin udnævnelse blev hun Danmarks første, og i mange år eneste, kvindelige stationsforstander.

Xenia Jernbo kunne efter pensioneringen i 1955 konstatere, at hun som pioner i jernbaneetaten havde vundet sin kamp og fået demonstreret, at kvinder kunne det samme som mænd. Men omkostningerne havde været store. Mediebevågenheden havde fra begyndelsen været intensiv. Med sine krav og synspunkter og ved ofte stridbart at holde sig strikt til reglerne havde hun på de enkelte arbejdspladser næsten altid stået alene og havde flere gange været ved at bukke under for presset, ikke mindst i forbindelse med auditørsagerne, som hun dog hver gang slap helskindet igennem.