Voldborg Ølsgaard

Voldborg Ølsgaard var en kvinde med et bredt engagement i kvinde-, freds- og ældresag. Hendes grundholdning var, at de, der havde overskud og evner, skulle hjælpe dem, der ikke havde samme muligheder, og at den enkeltes indsats havde betydning, uanset hvor beskeden den måtte være. Hun voksede op på Mørke Højskole på Djursland, hvor faderen var forstander. Skolen blev drevet som kundskabsskole, og de politiske og religiøse strømninger i tiden var nedtonet. I 1901 blev hun gift med billedhuggeren Elias Ø., der året før havde afsluttet sin uddannelse på Kunstakademiet. De slog sig ned i Århus, hvor ægtemanden havde fået overdraget opgaven med udsmykningen af Statsbiblioteket, nu Erhvervsarkivet, af arkitekt Hack Kampmann. Gennem alle årene støttede Voldborg Ølsgaard sin mand i hans arbejde, og hun var ofte at finde på stilladser både inden- og udendørs, hvor hun hjalp til med at modellere. Ægteparret var fælles i deres engagement i freds- og kvindesagen. Deres villa hed Pax, og Elias Ø. var 1921 skaber af det mindesmærke, som blev rejst på Himmelbjerget for at markere gennemførelsen af kvinders valgret i 1915.

Voldborg Ølsgaard blev tidligt optaget af fredssagen og meldte sig ind i Danske Kvinders Fredskæde, stiftet efter en kvindefredskongres i Haag 1915. Foreningen, der 1925 skiftede navn til Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), var en dansk sektion af Women’s International League for Peace and Freedom (WILPF). Hun var formand for Jyllands 3. distrikt 1922-29 og rejste i den egenskab rundt til en række jyske byer, hvor hun holdt foredrag og var med til at oprette nye kredse. Da KILFF i 1924 begyndte udgivelsen af bladet Meddelelsesblad for Danske Kvinders Fredskæde, senere Fred og Frihed, påtog hun sig stillingen som redaktør indtil udgangen af 1937. Bladet startede som et lille foldet ark med fire sider og voksede i løbet af hendes redaktørtid til det dobbelte med et oplag på 4.000. Redaktørarbejdet betød, at hun fik en tæt kontakt til foreningens ledelse i København, og i 1929 deltog hun i WILPFs kongres i Prag.

Voldborg Ølsgaard lagde også et stort arbejde i Dansk Kvindesamfund (DK) i Århus. Som mangeårigt bestyrelsesmedlem for Århuskredsen genoplivede hun i 1927 en gammel idé om opførelsen af et Dansk Kvindesamfunds Hus, der skulle indeholde boliger for enlige selverhvervende kvinder samt danne rammen om DKs virksomhed. I tæt parløb med kredsens formand Hulda Pedersen fik hun sat projektet på skinner. Hun blev i 1928 valgt til formand for det aktieselskab, der skulle forestå pengeindsamlingen og byggeriet. To år efter stod huset færdigt, og Voldborg Ølsgaard fortsatte som formand for husets bestyrelse indtil 1935, hvor hun på grund af sygdom måtte trække sig tilbage. Huset havde i denne periode en turbulent økonomi, især fordi byggeomkostningerne var blevet langt større end forudset. Disse problemer var netop løst ved en forøgelse af husets aktiekapital, da hun fratrådte. I 1944 blev hendes mand valgt ind i bestyrelsen.

Både Voldborg Ølsgaard og Elias Ø. var stærkt engagerede i Ensomme Gamles Vel, hvor de gennem en lang årrække arrangerede fester og udflugter. Efter hendes død rejste foreningen en mindesten på hendes grav, der var udført af Elias Ø. Voldborg Ølsgaard, der var et musisk menneske med mange talenter, skrev en lang række sketcher, digte og viser, ofte om aktuelle begivenheder, der blev opført enten i forbindelse med ældrearrangementer eller ved DKs forskellige sammenkomster.