Vera Gebuhr

Vera Gebuhr gennemgik i perioden 1937-39 skuespilleruddannelsen på Det Kgl. Teaters elevskole og blev som nybagt skuespiller engageret ved Folketeatret. Her debuterede hun som Gerd i Henrik Ibsens drama Brand og faldt hurtigt ind i teatrets faste ensemble. Hendes talent og noget sydlandske ydre gjorde hende ikke umiddelbart selvskreven til de søde ungpigeroller, og starten var nok lidt stilfærdig. Et gennembrud kom i 1950 som den unge datter i Arvingen, en dramatisering af Henry James’ roman Washington Square. Bladtegneren Hans Bendix bemærkede til hendes præstation, at “Vera rykker op i næste klasse.” Rollen som Olivia i Shakespeares Helligtrekongersaften, 1956, må betegnes som endnu et ryk.

Men det var først, efter at Vera Gebuhr i 1964 havde forladt Folketeatret for at friste en freelancekunstners noget usikre tilværelse, at talentet for alvor foldede sig ud. Det havde igennem årene stille og roligt fået lov til at modnes, og Vera Gebuhr fremstod nu som en spændende karakterskuespiller med særligt blik for det tragikomiske. Spændvidden var stor, fra det erotisk frustrerede til det raffinerede og sofistikerede. Det var nuancer, der kom frem i de mange komplicerede og forskelligartede moderroller, teatrene i en periode bød på, fx Alverdens rigdomme, 1973, af Eugene O’Neill på Odense Teater og moderen i Kat på et varmt bliktag, 1982, af Tennessee Williams på Det Danske Teater. Blandt forestillingerne på de kbh.ske teatre kan nævnes Ved målet, 1990, af T. Bernhard på CaféTeatret, og Yente i Sholem Aleichems musical Spillemand på en tagryg, 1991-92, på Nørrebros Teater. Et af karrierens højdepunkter blev den ensomme, neurotiske førstedame frk. Jørgensen i Damernes Magasin i tv-serien Matador af Lise Nørgaard. Hun gennemspillede heri nådesløst hele registret af frøkenens personlige deroute. I 1993 vendte hun tilbage til sin ungdoms scene Det Kgl. Teater, hvor hun spillede i Peter Asmussens Flammer, 1995-96. Hun fortsatte i øvrigt succesen fra CaféTeatret med at spille på utraditionelle scener ved at medvirke i forestillinger som Peter Asmussens Ungt blod, der 1992-93 blev opført på Fiolteatret, og Billimil af Gerz Feigenberg, der opførtes i Turbinehallerne 1996. Igennem årene har Vera Gebuhr tillige medvirket i adskillige film, måske ikke så meget i forreste række, men der har altid været tale om skarpe og pointerede karakterportrætter. I 1997 spillede hun fx en altdominerende moder i Anders Thomas Jensens kortfilm Wolfgang. To gange har hun været nomineret til Teaterpokalen, i 1990 og 1997. Det er betegnende, at begge nomineringer er faldet sent i karrieren. Vera Gebuhr har i sjælden grad forstået at spille på stadig nye strenge, og det på et tidspunkt i livet, hvor de fleste trækker sig tilbage. Hun tildeltes i 1997 Preben Neergaards Hæderslegat.