Trille

Bodil Trille Nielsen blev under kunstnernavnet Trille rødstrømpernes trubadur. Hendes hudløst ærlige sange vakte genklang hos en generation af kvinder, der ligesom hun selv gjorde op med de traditionelle kønsroller og søgte en ny kønsidentitet. Med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer skildrede hun med humor, kærlighed og solidaritet et kvindelivs glæder og sorger og blev derved talerør og symbol for 1970’ernes nye kvindebevidsthed. Hun blev født på Amager og voksede op sammen med sin moder og to ældre brødre. I gymnasietiden begyndte hun at synge viser på restaurant Kontoret, og kort før hun tog studentereksamen fra Christianshavns Gymnasium i 1964, blev hun introduceret for forfatteren Thøger Olesen, der skaffede hende job i det nystartede Vise-Vers-Huset i Tivoli. I de følgende år samarbejdede hun bl.a. med digtere og musikere som Georges Marinos, Frode Veddinge, Jens August Schade og C. Vreeswijk, og efter datteren Silles fødsel i 1968 begyndte hun desuden at synge børnesange. En optræden i tv-programmet Musikalske venner i 1970 gjorde hende med ét slag Danmarksberømt. Hendes optræden med forfatteren Jesper Jensens kontroversielle vise Øjet, om Guds øje, der ser de forbudte erotiske lyster, gjorde hende til et af årets samtaleemner og medførte en blasfemianmeldelse.

Det blev dog pladen Hej søster fra 1976, hvor Bodil Trille Nielsen debuterede som sangskriver, der blev hendes kunstneriske og kommercielle gennembrud. Ved at beskrive oplevelser og tanker fra sin egen hverdag bidrog hun sammen med forfattere som Vita Andersen og Bente Clod til den voksende kvindebevidsthed, hvor et væsentligt element var at synliggøre og politisere det private. Stemning og billedsprog på de næste plader bar desuden præg af, at Bodil Trille Nielsen og datteren var flyttet fra København til et husmandssted på Sydsjælland. Frem til 1988 udgav Bodil Trille Nielsen en række plader, der giver et nuanceret billede af hendes menneskelige og kunstneriske udvikling. Gennem et tæt samarbejde med musikere som Hugo Rasmussen, Ken Gudman, Anders Koppel, Øyvind Ougaard og Ole Fick skabte hun et intimt musikalsk univers, der passede til sangenes nærhed og ærlighed. I 1983 modtog hun Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorers hæderspris, og ti år efter fik hun den lidt mere indirekte anerkendelse, at to af hendes sange fra 1970’erne blev optaget i Folkehøjskolens Melodibog, 9. udg. Bodil Trille Nielsen blev i 1970’erne knyttet til Danmarks Radio (DR) som børnevært og var med til at starte de populære legestueprogrammer. I 1988 lagde hun den musikalske karriere på hylden og prioriterede igen sit freelancearbejde i DRs Børne- og Ungdomsafdeling, hvor hun siden har lavet tv-serier for børn og dokumentarprogrammer om børns vilkår i den tredje verden.