Som datter af en arkitekt og en maler voksede Tove Clemmensen op i et frodigt intellektuelt og kunstnerisk miljø, hvilket givet kom til at præge hendes studievalg og karriere. En broder var den senere arkitekt Ebbe C. Efter studentereksamen 1934 fra Rysensteen Gymnasium kom hun allerede året efter til Nationalmuseet, hvor faderen i disse år forestod tilbygningen til og restaureringen af Prinsens Palæ 1928-38. Ved museets 3. afdeling, kaldet Dansk Folkemuseum, var hun fra 1935 ansat som volontør, fra 1939 som assistent for museumsinspektør Ellen Andersen og 1953-75 som museumsinspektør. I arbejdet med museets værdifulde broderi- og tekstilsamlinger tog hun arven op efter museumsinspektør Elna Mygdal og rejste på studieture i Europa, bl.a. til London 1937 for på Victoria and Albert Museum at uddybe sin viden på dette felt, specielt middelalderlige broderier. Den unge, energiske pige først i 20’erne må have været et frisk pust i museumsformidlingen, og hun blev en yndet omviser i samlingerne. Samtidig var hun repræsentant for en ny, selvstændig kvindetype, som var i pagt med mellemkrigsårenes kulturradikale strømninger.
Tove Clemmensen specialiserede sig tidligt i den danske møbel- og interiørkunst fra 1700- og 1800-tallet. Fra sin fader havde hun arvet interessen for den nøjagtige registrering og opmåling, og på hendes initiativ indledtes i 1940 den storstilede og værdifulde registrering af møbler på danske slotte og herregårde. Støttet til faderens optegnelser publicerede hun 1942 resultaterne af dennes restaurering på Borreby Slot, og med hjælp fra kenderen af ældre møbelkunst Chr. Axel Jensen redegjorde hun for slottets inventar. Anmelderen Christian Elling, der var professor i kunsthistorie, skrev bl.a. i Politiken: “Frk. Clemmensen er saaledes i det bedst tænkelige Selskab, Læseren ligeledes; man tør maaske sige, at hun figurerer som Verdensbarnet mellem to Profeter. Det er meget klogt og overlegent af den maalbevidste unge Skribent saaledes ikke blot at arbejde sammen med sine Læremestre bag Husets Kulisser, men ogsaa at lade sig fremkalde for aabent Tæppe med dem under Armen.” Tove Clemmensens pioneragtige indsats med indsamling af oplysninger om dansk møbelkunst til et centralt arkiv på Nationalmuseet vakte opmærksomhed ved sin grundige og vel gennemtænkte systematik, der indbefattede gennemfotografering af de enkelte genstande. Samtidig havde hun blik for det tidstypiske inventar og de mere ydmyge møbler, der sammen med de udsøgte eksemplarer danner et facetteret helhedsbillede af dansk møbel- og interiørkultur. Som den første viede hun også det sene 1800-tals møbelkunst, bl.a klunkestilen, særlig opmærksomhed. Ved hjælp af indgående studier i det arkivalske materiale lykkedes det hende at tilskrive en række møbler til nogle af de mest fremragende danske arkitekter i 1700-tallet. Disse studier dannede 1973 grundlag for hendes doktordisputats ved Århus Universitet Møbler af N.H. Jardin, C.F. Harsdorff og J.C. Lillie og eksempler på deres interiørdekoration.
I sin forskning har Tove Clemmensen ikke blot vist evner for den kunsthistoriske analyse af møblerne, hun har også formået at placere dem i en kulturhistorisk sammenhæng. 1950-53 modtog hun Ny Carlsbergfondets Stipendium for en ung Videnskabsmand, og resultaterne af hendes faglige indsats har gennem årene udmøntet sig i såvel det teoretiske som det praktiske virke. Blandt en række vægtige afhandlinger, der udmærker sig både ved deres grundige forskningsmæssige dokumentation og klare sproglige form, kan fremhæves: Møbler paa Clausholm, Langesø og Holstenshuus, 1946, Danske interiørtegninger fra rococo til klunketid, 1951, og Københavns Snedkerlaug gennem fire hundrede år, 1954. Sammen med ægtefællen Mogens B. Mackeprang har hun udgivet Christian IX’s Palæ på Amalienborg 1750-1906, 1956, og Kina og Danmark 1600-1950, 1980, og sammen med Hanne Raabyemagle Brede Hovedbygning 1795-1806, 1996. Endvidere har hun skrevet adskillige artikler bl.a. til Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, Nationalmuseets Arbejdsmark og Arkitekten. I sit praktiske virke som museumsinspektør har Tove Clemmensen forestået indretningen af samlingerne på Liselund, Bakkehusmuseet, Øregaard Museet, Erichsens Palæ, Brede Hovedbygning og Nationalmuseets Klunkehjem, foruden indretning af 3. afdelings udstillingssale.
Tove Clemmensen har været medlem af bestyrelsen for Selskabet for Arkitekturhistorie 1956-78, for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, senere Skolen for Brugskunst, 1957-73, for Museet Liselund gamle Slot 1958-78 og for Bakkehusmuseet fra 1960. I 1974 blev hun tildelt Tagea Brandts Rejselegat, og året efter blev hun ridder af Dannebrogordenen. Hun har flere gange modtaget legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond, og Ole Haslunds Hæderspris, som hun modtog i 1986, benyttede hun til en rejse til Kina. Her fik hun lejlighed til at supplere sine kundskaber om den kinesiske møbelkunst, som hun i sin forskning har vist særlig interesse, især i relationerne til Danmark via en udbredt import gennem århundrederne. Intelligens og indsigt, interesse og flid kombineret med en ukuelig vilje har givet Tove Clemmensen en fremtrædende position i dansk museumsliv, højt respekteret i vide fagkredse af såvel kunst- som kulturhistorikere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.