Therese Brummer

Therese Brummer blev født ind i en solid borgerlig familie, hvor begge forældre tog del i samfundslivet; faderen gjorde en bemærkelsesværdig karriere som jurist, politiker og justitsminister, moderen kæmpede for at bedre kvinders stilling som medlem af Dansk Kvindesamfunds styrelse, hvor hun sad i en årrække fra stiftelsen i 1871. Starten på Therese Brummers kunstneriske løbebane var langsom og tøvende. Hun blev gift i 1861 med en officer, og først da hun havde rundet de 50 år, og børnene for længst var voksne, blev der for alvor tid til at skrive. Therese Brummers mest læste værker var en række bøger for større børn og unge. Her blandes med stort held solide hverdagsbeskrivelser med træk fra eventyrgenren. Det øvrige forfatterskab tæller tre værker, alle udgivet i perioden 1887-93 under pseudonymet Fru Elisabeth, samt en biografi over den amerikanske forfatter George Eliot og den østrigske fredsforkæmper Bertha von Suttner med titlen To Kvindeportraiter, der blev udgivet i Therese Brummers eget navn i 1895. Endelig tilskrives hun samlingerne Smaating fra 1864, der kom under pseudonymet Elisabeth, og Fortællinger, 1875, udgivet under pseudonymet BH.

En senere tid har vist interesse for Therese Brummers voksenforfatterskab, som rummer elementer af litteraturhistorisk værdi. Med novellesamlingen Virkelighedsbilleder, 1887, signaleres således helt ud i titlen, at formbestræbelsen er realistisk, og slægtskabet med 1820’ernes kvindelige forfattere og deres hverdagshistorier er her som i resten af Therese Brummers værker tydeligt. Det gælder først og fremmest fortællingernes ramme. Hjemmets fire vægge udgør i bogstavelig forstand de kvindelige hovedpersoners bevægelsesradius, og inden for disse vægge udspilles scene efter scene af den borgerlige kvindes dramatiske forsøg på at komme overens med sig selv og sit køn. Men tager forfatterskabet således afsæt i hverdagsrealismens opsætning af de snævre kvindelige udfoldelsesrammer, tilfører Therese Brummer dem til gengæld en helt ny, moderne dimension, idet hun så at sige begynder dér, hvor hendes formødre lod et mangefold af genvordigheder slutte: med lykkelig forlovelse og formæling. I hendes hovedværk Som man gifter sig, 1888, er det således ægteskabet og moderskabet, der er på dagsordenen. Den stive og følelseshæmmede hovedperson Christy må gennem tab af både sit barns kærlighed og sin egen identitet, før hun finder frem til sin ungdoms elskede og hermed til en udgave af sig selv, der formår at give og modtage kærlighed. I En Kamp!, 1893, udkæmpes slaget om en ung mands kærlighed mellem hans dominerende moder og hans lige så stærke hustru.

Therese Brummers forfatterskab er moderne i den forstand, at det med Georg Brandes’ ord “sætter Problemer under Debat”, men det er samtidig så tæt forbundet med den poetiske realisme, der var gældende på bjerget i hendes ungdom, at værkerne ikke fik stor betydning i samtiden.