Susanne Saabye var i årene 1880-82 elev på Musikkonservatoriet, hvor hun som hovedparten af de kvindelige studerende valgte klaver som hovedfag, men desuden tog timer i orgelspil hos professor Gottfred Matthison-Hansen. Efter sin eksamen videreuddannede hun sig hos den tyske klaverpædagog X. Scharwenka i Berlin. Ved sin tilbagevenden til Danmark bosatte hun sig i Århus, hvor hun gennem en årrække ernærede sig som koncertgivende pianist og musiklærer. Imidlertid tiltog hendes interesse for orgelspillet, og under rejser til Tyskland tog hun nogle måneder hvert år undervisning i orgelspil hos bl.a. P. Homeyer i Leipzig for endelig omkring 1902 at tage fast ophold i Tyskland for en periode af fem år. Her udviklede hun sig ikke alene til at blive en fortrinlig koncertorganist, men fik også inspiration til det motetkor, som hun stiftede i Århus efter sin hjemkomst.
Susanne Saabye så det som en vigtig opgave at opdrage publikum og var meget omhyggelig med at præsentere koncerterne i dagspressen, ligesom hun opfordrede tilhørerne til at købe programhefter, så de bedre kunne følge med i musikken. Motetaftenerne med det efterhånden store kor på 60-70 medlemmer indledtes gerne med et større orgelværk af yndlingskomponisten Bach, men kernen i repertoiret forblev store religiøse a capella-værker af bl.a. G.P. Palestrina, G.B. Pergolesi, Bach og Händel udført for blandet kor under Susanne Saabyes ledelse. Det århusianske motetkor dannede snart forbillede for lignende kor i Grenå og Randers, og i 1911 var hun med til at stifte Hammel Motetkor. Allerede under sit ophold i Tyskland var Susanne Saabye begyndt at sende notitser hjem til dagspressen, og med årene udviklede hun sig til en skarp og ivrig læserbrevsskribent, der holdt et vågent øje med musiklivet i Århus. Hun forholdt sig også til andre spørgsmål, i 1916 blev hun smidt ud fra tilhørerpladserne i Rigsdagen, fordi hun højlydt protesterede mod den danske regerings salg af De Vestindiske Øer.
Som niece til billedhuggeren August Saabye havde Susanne Saabye tidligt fået interesse for at modellere figurer, men først i en moden alder fik hun kortvarigt undervisning af den da 90 år gamle Saabye og siden af billedhuggeren Elna Borch. Flere år forinden var hun dog begyndt at udstille sine talentfulde arbejder, der især kom til at omfatte portrætbuster, dyregrupper og figurer med religiøse motiver. Efter ansøgning fik hun i 1914 tildelt et statsligt rejsestipendium til at studere musik og billedkunst i München. Fra 1916 var Susanne Saabye bosat i København, hvor hun ernærede sig som musiklærer, optrådte som orgelsolist og lejlighedsvis afholdt motetkoncerter i Kastelskirken og Helligånds Kirke. Da hun i sin ungdom var overgået til katolicismen, kunne hun ikke blive ansat i et fast organistembede, men forstod at klare sig endda. Symptomatisk er hendes livlige og humoristiske rejseskildring Klosterherberger, 1936, hvor hun gav anvisninger på, hvordan man kunne rejse Europa rundt på et ganske beskedent budget ved at logere i netop klosterherberger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.