Elna Borch

Elna Borch tilhørte en slægt, som gennem adskillige generationer spillede en betydelig rolle i Roskildes kulturliv. Hos sin onkel, maleren og antikvaren Jacob Kornerup fik hun sin første tegneundervisning. Skulpturens elementære grundsætninger lærte hun 1889-91 som privatelev af billedhuggeren August Saabye i København, og han var også hendes lærer, da hun 1891 fortsatte på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, hvorfra hun tog afgang i 1894. Saabyes forsigtige naturalisme prægede derfor ikke overraskende Elna Borchs tidlige portrætbuster, der fra 1891 blev vist på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Elna Borch udviklede sig i roligt tempo og fik efter 1900 mulighed for studieophold i udlandet. I Paris modellerede hun i 1901 busten Leende Faun, og i 1902 besøgte hun første gang Norditalien, hvor hun skitserede figuren Sørgende Dreng, som året efter indbragte hende Neuhausens Præmie. Elna Borch havde fattet interesse for symbolismen og blev en af de få danske billedhuggere inden for denne udtryksform. I 1905 fik hun sit gennembrud med hovedværket Døden og den unge Pige med klare stilistiske referencer til den internationale symbolisme. Efter et studieophold i Carrara i Italien udførte hun gruppen i marmor og solgte den sammen med en række tegninger på auktion i Berlin, hvor den blev købt af bryggeren og kunstsamleren Carl Jacobsen. Elna Borch blev dermed den første kvindelige billedhugger, der var repræsenteret i Ny Carlsberg Glyptotek. Med sine evner for at arbejde i den store stil udførte hun med tiden ikke så få gravmæler og monumenter, bl.a. En Døende, ca. 1913, og udkast til et mindesmærke for Forliste Søfolk i 1. Verdenskrig, ca. 1920, og til Roar og Helge. Flere af disse monumenter vidner ligesom hendes tegninger om en vedvarende forkærlighed for symbolismens formsprog og bringer dermed arbejder af bl.a. hendes slægtning billedhuggeren J.F. Willumsen i erindring. Selv nævnte hun imidlertid den belgiske billedhugger C. Meunier, kendt for sine nærmest socialrealistiske arbejderskildringer, som den, der havde størst betydning for hendes kunst.

Elna Borch udførte en lang række portrætbuster, fx Olaf Poulsen som Oldfux fra 1915 på Det Kgl. Teater. Hun arbejdede også med dekorativ kunst og udførte kaminfigurer, dørgreb og -hammere, stager og signeter. Hun fortsatte med at udstille på Charlottenborgs Forårsudstilling, deltog i Kvindernes Udstilling i 1895, havde separatudstillinger og blev senere medlem af den ret konservative Kunstnerforeningen af 18. November. I udlandet har hendes arbejder været vist 1927 på Danish National Exhibition i Brooklyn, USA, og privat. Hun var en årrække stærkt engageret i dyreværnssagen. I 1936 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat, men har siden stort set været glemt.