Støvlet-Cathrine

ACB var antagelig uægte datter af prins Georg af Bevern, der stod fadder ved hendes dåb. Som spæd blev hun optaget i en velhavende officersfamilie, men kom 1753 tilbage til sin moder, hvis mand Johan Ernst B. var borte fra hjemmet som soldat og siden rømte. Moderen ernærede sig ved at forfærdige støvletter, som datteren var behjælpelig med at udbringe til kunderne, deraf hendes tilnavn Støvlet-Cathrine. Hun, der muligvis en tid var statist ved teatret, synes tidligt at være blevet prostitueret og blev i perioder holdt af den engelske gesandt, deraf et andet tilnavn Milady, og den østrigske gesandt. I efteråret 1767 kom hun i forbindelse med Christian 7. og fik nu bolig på Vandkunsten. Kongen optrådte med hende uden maske på maskeraderne på Hofteatret, og sammen turede de om natten i byen, hærgede bordellerne og overfaldt beboerne. Man vægrede sig en tid ved at gribe ind, og ACB synes at have øvet indflydelse på kongen og bl.a. fået denne til at afskedige kabinetssekretær E.S.F. Reverdil. Kort efter nytår 1768 blev hun imidlertid af skatkammermester Heinrich Schimmelmann forvist til Hamburg, hvor hun blev fængslet. På sine bønner overflyttedes hun til tugthuset i Neumünster i Holsten. Her blev hun behandlet lempeligt og 1770 løsladt med en årlig pension på 500 rigsdaler. Samme år giftede hun sig med en advokat og efter dette ægteskabs opløsning med en fiskemester i byen Neustadt.Fra København fulgte man i en årrække ACB med opmærksomhed, dels fordi hun og hendes første mand søgte at opnå økonomiske begunstigelser, dels fordi Christian 7. undertiden kunne vende tilbage til erindringerne om hende. Hun skildres som udpræget sensuel og velskabt, indstillet på at følge kongens sado-masochistiske tilbøjeligheder. Hun evnede dog ikke at udnytte situationen til at sikre sig selv socialt og økonomisk, men synes umiddelbart grebet af dens muligheder for hæmningsløs udfoldelse. Hendes forbindelse med Christian 7., som senere er blevet litterært behandlet ved flere lejligheder, bl.a. af Karen Blixen i Samtale om Natten i København, blev under alle omstændigheder betragtet som en sikkerhedsrisiko.