Faktaboks

Sonja Hauberg
Født
5. marts 1918, Frederiksberg
Død
2. august 1947, København
Arbejdsliv
Forfatter
Familie

Forældre: arkitekt Harald Theodor Christian H. (1883-1956) og billedvæver Anna Giersing (1888-1977).

Gift 5. august 1938 (b.v.) med ambassadør Vagn Hoffmeyer Hoelgaard, født 12. september 1913 i København, død 1993., s. af redaktør Jens Arnold H. og forfatter Sigrid Emma Hoffmeyer. Ægteskabet opløst 1941.

Gift 15. juli 1945 med maler Richard Strange Mortensen, født 23. oktober 1910 i København, død 6. januar 1993 i Ejby, Kirke Hyllinge sogn, s. af toldvagtmester Hans Hjalmar M. og Clara Jenny Sophie Jensen.

Børn: Finn (1946).

Sonja Hauberg voksede op i landlige omgivelser, først i Nordsjælland, derefter i Skovshoved. Faderen var arkitekt, moderen, en søster til maleren Harald Giersing, var uddannet som billedvæver.

Det tidlige forfatterskab

Efter studentereksamen 1937 fra Ordrup Gymnasium studerede Sonja Hauberg sammenlignende litteratur ved Københavns Universitet samtidig med, at hun udgav digte, noveller og skitser i tidsskriftet Vild Hvede og artikler i dagspressen.

Hun var medlem af Unge Kunstneres Klub sammen med bl.a. Tove Ditlevsen, Morten Nielsen og Piet Hein og sympatiserede med det illegale arbejde under Besættelsen.

I 1942 debuterede hun i bogform med Hvad vil du mig?, en roman om en ensom kvindelig studerendes psykiske sammenbrud med baggrund i en moderbinding. Romanen viste forfatteren som en lovende psykologisk-realistisk skildrer af sjælelivets komplekse mekanismer.

"Syv år for Lea"

To år senere udgav hun Syv Aar for Lea. Som opvæksthistorie er den centreret om det tab af barndommen på landet, som hun selv havde oplevet, og den fremmedfølelse, som omgangsformerne i byen og skolen uddybede. Skildringen af gymnasieskolens pres og terperi og ungdomstidens oplevelse af meningsløshed vakte debat i skolekredse og fik også stor anerkendelse, bl.a. i form af Politikens Kunstnerpris.

Romanen har haft langvarig gennemslagskraft; den er blevet genudgivet til midt i 1980’erne og læst af generationer af unge i puberteten. Med sin skolekritik placerer den sig i forlængelse af Hans Scherfigs Det forsømte Foraar, 1940.

"Ebbe Skammelsøn"

Kort efter Befrielsen i 1945 blev Sonja Haubergs teaterstykke Ebbe Skammelsøn opført af Tokantens Forsøgsscene på Frbg. Teater og udgivet. Dramaet aktualiserer den gamle folkevises stof ved at henlægge dens konflikt til moderne krigstid. Med sin anti-naturalistiske opsætning fik det en blandet modtagelse.

Den nonfigurative scenografi var udført af maleren Richard Mortensen, som Sonja Hauberg blev gift med samme år efter et kortvarigt tidligere ægteskab. 1946 fik de sønnen Finn Hauberg Mortensen, der som voksen blev litteraturprofessor.

Tidlig død af tyfus

Sonja Hauberg, der havde organiseret sig i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), var i 1947 medarrangør af et forfattermøde i Finland med sovjetiske og nordiske kolleger, fra dansk side bl.a. Lise Sørensen, der ledsagede hende på rejsen. Under opholdet i Finland pådrog Sonja Hauberg sig den tyfus, som hun efter et længere hospitalsophold døde af. Hun efterlod sig den formmæssigt eksperimenterende og symbolladede roman April, som først blev udgivet 1961.

Hun nåede at skrive et digt om døden og en art litterært testamente, der i billedsprog taler om forsøget på at komme ned til “de farlige Steder” og skildre dem illusionsløst. Begge dele er tilføjet romanen.

Forfatterskabets udforskning af kvindelig identitet

På trods af Sonja Haubergs politiske interesse er forfatterskabet først og fremmest psykologisk og eksistentielt orienteret. Med billeder fra naturen og i en tæt sanset psykologisk realisme med symbolsk ladning skildrer hun sine kvindelige hovedpersoners kærlighedsforventninger og deres søgen efter mening og helhed.

Hendes værker har det fælles mønster, at den kvindelige hovedperson er placeret mellem to mænd: den broderlige ven, som hun har et fællesskab med, og med hvem hun kan komme til syne som person, og elskeren, som hun kæmper for at blive forstået af.

Alle Sonja Haubergs kvindefigurer skuffes i deres kærlighedsforventninger; det lykkes ikke at forene venskab med erotik. Anskuet under denne synsvinkel kan forfatterskabet læses som en udforskning af følelsesmæssige og seksuelle konflikter i dannelsen af en kvindelig identitet.

Beskrivelser og portrætter af Sonja Hauberg

  • Mal. fra ca. 1945 af Knud Mühlhausen. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Torben Brostrøm: Danske digtere i det 20. århundrede, 1982.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig