Sigrid Trier Hansen voksede op på sin fader Ernst Triers folkehøjskole i Vallekilde. Som ganske lille mistede hun sin moder. 19 år gammel giftede hun sig med Povl Hansen, mangeårig lærer på skolen og efter Triers død forstander. Således blev hun højskolemoder fra 1894 til 1923.
Allerede som 14-årig viste Sigrid Trier Hansen talent som skuespiller. Faderen imødekom hendes ønske om at uddanne sig som skuespiller, men udtrykkeligt kun med henblik på at virke som oplæser i højskolens tjeneste. Hun fik således 1889-90 en vinters undervisning hos skuespilleren Peter Jerndorff. Hendes store sangstemme, “en gevaldig kraftig Røst, der hørtes videnom,” var en arv fra hendes moder. Et glimt af hendes musikalske vitalitet giver datteren Ingeborg: Sigrid Trier Hansen kunne komme ind i gymnastiksalen til børn og legekammerater, springe op på plinten og synge rheinlænderpolka m.m., alt imens hun lærte børnene dansene. Sine opgaver som højskolemoder og -lærer samt moder til 12 børn klarede hun ved en fast planlægning af sin dag, herunder en halv time i stilhed for låst dør, før hun, med sit eget udtryk, tog “Gimlesmilet” på og modtog skolens gæster.
Landskendt blev Sigrid Trier Hansen som oplæser og senere også som foredragsholder. På grund af sin jødiske afstamning og hjælp til tyske jødiske flygtninge måtte hun under Anden Verdenskrig flygte til Sverige, hvor hun gennemførte en omfattende foredragsvirksomhed på svenske højskoler og fik tilnavnet Mor Danmark. Ud over en ukuelig munterhed og smittende livsglæde var det kendetegnende for hende, at hun ubekymret sagde sandheder til forsamlinger og enkeltpersoner. “Tit har jeg under hendes Talerstol ligefrem gyst for, hvad hun turde sige,” skrev pastor H. Helweg. Hendes sans for dramatisk effekt prægede hendes beretninger mere end forpligtelse på facts. Sigrid Trier Hansens hjælpsomhed var legendarisk. Hvor hun ikke selv slog til, krævede hun andres hjælp uden persons anseelse. Og hun gav sin sidste øre til bekymring for sine nærmeste. Således var det både af nød og af lyst, når hun stadig som 80-årig gennemførte foredragsturnéer trods et svækket helbred.
Sigrid Trier Hansens gudstro var stærk og uortodoks og dannede baggrund for hendes ubekymrethed i livsudfoldelsen. De gode gerninger var ikke bodsgerninger; hun levede sit liv som et barn under Gud Faders nåde, hedder det i flere udsagn. Adspurgt, hvad hendes mand sagde, da hun kom hjem med et plejebarn til de fem-seks børn, hun havde i forvejen, svarede hun: “Han har altid ladet mig spille mit Orgel fuldt ud.” Det gjorde hun livet igennem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.