Marie Trier

Marie Trier voksede op som den sidste af tolv børn i en rationalistisk præget præstefamilie i Dalum på Fyn. Hendes fader provst Leonhard Abel brød sig ikke om de nye skoletanker, der med Christen Kold fik indpas på Fyn i disse år, og søgte ud fra sit statsskoleideal at modarbejde dem. Han opgav dog snart og blev tavs og indesluttet, hvilket prægede familielivet. I dette stillestående miljø blev den unge feltdegn Ernst T. indkvarteret under krigen 1864. Han bragte munterhed, engagement i politik og litteratur og ikke mindst i den grundtvigske bevægelse med sig. Det blev til forelskelse og forlovelse mellem de unge, der havde provst Abels billigelse. Hvad provsten ikke billigede, var svigersønnens ønske om selv at oprette en folkehøjskole i Grundtvig-Koldsk ånd. Han krævede, at Ernst T. først beviste sin evne til at få en højskole i gang, før ægteskab kom på tale.

Vinteren 1866 tilbragte Marie Trier hos sin forlovedes forældre i København, hvor hun kom i forbindelse med åbne og engagerede mennesker. Selv blev hun mere livlig. Menighedslivet omkring Vartov, hvor N.F.S. Grundtvig prædikede, optog hende stærkt. Efter at have overvundet sin faders modvilje blev hun den følgende sommer elev på Askov Højskole, som var ledet af Ernst T.s venner Charlotte og Ludvig Schrøder. For i sin fritid at lære, hvad hun senere skulle bruge som leder af en stor husholdning, blev hun indkvarteret på en gård nær skolen. Og undervisningen og samværet på højskolen gav hende lyst og mod til at tage et lignende arbejde op. Men selv med de nye kundskaber var det en stor opgave for hende efter brylluppet i 1867 pludselig at skulle klare arbejdet som husmoder og lærer på den højskole i Vallekilde på Sjælland, hendes mand under store vanskeligheder havde fået rejst året før. Som provstedatter og med en opvækst uden for det grundtvigske miljø blev hun i nogle kredse mødt med en del skepsis. Denne ændredes hurtigt til beundring, da det viste sig, at hun med selvstændighed, dygtighed og humør formåede at udskifte sin hidtil beskyttede og økonomisk sikre tilværelse med dette nye nøjsomme, usikre og meget arbejdsomme liv som højskolemoder på en nyoprettet skole. Ved siden af skolehusholdningen underviste hun på sommerskolen i håndarbejde, sang, retskrivning og oplæsning. Omsorgen for syge elever, senere tillige for sognets svagere stillede, tog hun også på sig. Netop som det unge par efter de første fem år glædede sig over, at nu var arbejdet for alvor ved at lykkes, blev hun alvorligt syg, smittet af en elev, hun havde plejet. Da hun døde, efterlod hun fire små børn og var gravid med det femte.

Marie Trier hører til de kvindelige pionerer inden for højskolebevægelsen. Trods sin korte levetid var hun med til at skabe fundamentet for Vallekilde Højskole, idet hun i dens første vigtige fase ydede sit væsentlige bidrag til højskolehelheden.