Signe Vest

I 1933 blev Signe Vest uddannet som sygeplejerske fra Ålborg Amtssygehus med supplerende uddannelse i København, og samme år påtog hun sig som 25-årig det krævende arbejde som sygeplejerske i den østgrønlandske by Ammassalik. Hun var vokset op i et jysk lægefamilie nær Horsens. Moderen, der allerede døde, da Signe Vest var to år, havde været stærkt engageret i ligestillingsspørgsmål og indvalgt i kommunalbestyrelsen ved det første valg med kvindelig deltagelse i 1909. Barndomsmiljøet gav Signe Vest en god baggrund for at påtage sig arbejdet i den fremmedartede grønlandske kultur, hvor hun fagligt kom til at stå meget alene.

Da Signe Vest ankom til Ammassalik, var der endnu ikke etableret et egentligt sundhedsvæsen i det afsidesliggende samfund. Hun var selv ansvarlig for hele koloniens sundhedstilstand, idet medicinalkonsulenten for Grønland kun sendte en læge på visit med års mellemrum. Usædvanlig hurtigt lærte hun sig ikke blot det østgrønlandske sprog, men også fangstmetoder, slædekørsel med hundespand og kajaksejlads. Det var de eneste transportmuligheder, og det afgjorde ofte liv eller død i den afsidesliggende bygd, om sygeplejersken kunne komme frem. Det vakte stor beundring, at hun som kvinde opdrættede sit eget hundespand og i det hele taget kunne tilpasse sig den grønlandske levevis. Fra sin ansættelse og indtil 1946 var Signe Vest den eneste med medicinsk uddannelse i hele området, men ved en usædvanlig arbejdsindsats formåede hun at opbygge et stabilt sundhedsvæsen. Hun uddannede unge kvinder til fødselshjælpere og underviste i elementær sygeleje, ligesom hun påbegyndte en effektiv registrering med henblik på bekæmpelse af tuberkulose. I sit arbejde tog hun udgangspunkt i grønlændernes traditioner og kultur, hvilket var usædvanligt for en udsendt dansker på dette tidspunkt. Hun arbejdede hårdt for at skaffe grønlandsk proviant, da hun kunne se, at den lødige grønlandske kost havde stor betydning for patienterne, ligesom hun medtænkte de sociale omgangsformer i behandlingen.

I vinteren 1935-36 blev distriktet ramt af en meget alvorlig influenzaepidemi, der i løbet af tre måneder rev 9% af den voksne befolkning bort. I denne periode sled Signe Vest sig næsten op i forsøget på at bekæmpe og inddæmme sygdommen. En af de største tragedier var, at epidemien efterlod 123 børn uden forældre eller forsørgere. Inspektøren for Østgrønland Ejnar Mikkelsen fik sammen med Signe Vest stablet en forsorg på benene, der skulle sikre børnene hjælp, indtil de blev 15 år. Sara Helms, der havde været lærer på egnen, blev på Signe Vests opfordring i 1936 tilkaldt fra Danmark for at styre børneforsorgen de to første år. Men efter at Helms’ stilling var bortfaldet, varetog Signe Vest arbejdet ved siden af sin sygeplejerskegerning. I årenes løb blev 210 østgrønlandske børn hjulpet af forsorgen, og dette arbejde står som et af de fornemste vidnesbyrd om Signe Vests indsats.

I 1946 blev der oprettet en distriktslægestilling i Ammassalik. Selvom det var svært for Signe Vest at indordne sig under de ikke-grønlandskkyndige læger, der var på gæstevisit i hende elskede område, valgte hun alligevel at fortsætte sin gerning indtil 1955, da hun var tvunget til at søge sin afsked på grund af en rygskade, hun pådrog sig under en slæderejse. Hun havde kun været borte fra Ammasalik 1938-39, hvor hun havde orlov og videreuddannede sig i Lapland samt tog kurser i tuberkelbacil-mikroskopi. Desuden var hun 1953-54 afløser i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Da hun vendte tilbage til Danmark bragte hun to unge grønlændere med sig, og hendes hjem blev i de næste mange år samlingssted for uddannelsessøgende eller andre fra Ammassalik, der gæstede Danmark. Fra 1955 var hun tilsynsførende for de grønlændere, der var hospitalsindlagte i Danmark, men trak sig af helbredsmæssige grunde tilbage i 1958. To år inden var hun blevet udnævnt til ridder af Dannebrogordenen for sit arbejde for det lille østgrønlandske samfund. I 1959 modtog hun den fornemste internationale anerkendelse en sygeplejerske kan få: Florence Nightingale Medaljen, og i 1961 guldmedalje fra det amerikanske Academy of Achievement. Ammassaliks lægebåd bar i mange år hendes navn.