Ruth Malinowski

Ruth Malinowski blev født i Wien af jødiske forældre. Faderen kom oprindelig fra Ungarn, og moderen var østriger. Under Anden Verdenskrig blev forældrene skilt, og moderen valgte at flygte til Danmark med Ruth Malinowski, der på det tidspunkt var ti år, og hendes storebroder. Gennem en onkel lykkedes det moderen af skaffe sig arbejde som disponent, hvilket lige akkurat kunne brødføde den lille familie. På grund af jødeforfølgelserne måtte de leve i Sverige fra oktober 1943 til krigens slutning. Børnene kom til at gå i den danske skole i Göteborg, hvor Ruth Malinowski mødte sin senere ægtefælle Ivan M., der gik i en klasse over hende. I 1945 søgt hun ind på tekstillinien ved Kunsthåndværkerskolen i København Det blev en stor glæde at gå på skolen, hvor den ledende lærer i de år var Gerda Henning, der havde været med ved etableringen af tekstilafdelingen. I 1948 tog Ruth Malinowski afgang og nåede at etablere sit første lille værksted, før hun året efter giftede sig med Ivan M. De flyttede til Århus, hvor han studerede slavisk filologi. Studierne var dog temmelig brødløse, og Ruth Malinowski tjente penge ved bl.a. at arbejde på en vævestue, der var kendt for smukke møbelstoffer. I 1951 blev datteren Nina født, og familien flyttede tilbage til København Ægtefællen var nu begyndt at arbejde som oversætter og forfatter, men økonomien var stadig meget stram, og Ruth Malinowski måtte som hovedforsørger tage arbejde uden for hjemmet. Hun blev ansat som såkaldt tekstilekspert hos Selskabet til Haandarbejdets Fremme, men endte med at slæbe tunge stofruller frem og tilbage til ekspeditricerne. Vendepunktet for Ruth Malinowski kom i slutningen af 1950’erne med et ophold på væveren Doris Nielsens værksted. Doris Nielsen havde en udsøgt smag og en fin fornemmelse for aktuel tekstildesign, og da Ruth Malinowski kort efter flyttede med familien til en større lejlighed på Blegdamsvej, blev der også plads til en væv. Her begyndte hendes karriere som selvstændig formgiver af møbel- og beklædningsstoffer. Blandt kunderne var salgsforeningen Den Permanente samt de kunstindustrielle virksomheder Unikavæv og Cotil. Hendes arbejder var primært udført i uld og byggede på en kombination af striber og tern, hvor indfarvningen af garn og bindingen i væven blev afgørende for det enkelte mønster. Desuden eksperimenterede hun en del med at kombinere helt glatte garner med mere strukturerede kvaliteter, hvilket gav smukt varierede flader. Det var også i disse år, at hendes udstillingsvirksomhed for alvor tog fart. Det skete som en sen forlængelse af separatudstillingen hos Studio Schrader i 1959, hvor hendes arbejde havde vundet berettiget opmærksomhed. De følgende ti år arbejdede hun videre med sine brugstekstiler og skabte sig gennem dem en væsentlig position blandt danske kunsthåndværkere.

Men perioden, der siden er blevet udnævnt til de gyldne år i dansk design, fik en ende, da smagen først i 1970’erne skiftede, og Ruth Malinowski besluttede sig for at søge andre veje og begyndte at studere etnografi. Det medførte bl.a. en stor rejse til Kina 1972 samt analyse og gennemtegning af en række gamle vævede tæpper, og langsomt voksede en ny bevidsthed frem omkring skønhed og mønstre. Snart overførte hun sine oplevelser til egne kompositioner og begyndte at væve billedtæpper i enkle og klare mønstre. Det var som et nyt gennembrud, da hun på en stor separatudstilling på Kunstindustrimuseet i 1977 viste sine nye arbejder, der var geometriske, rensede og præcise. I al deres minimalisme ledte de frem til et stærkt og præcist billedsprog, der placerede Ruth Malinowski i eliten af dansk tekstilkunst. Udstillingen ledte 1982 frem til en opfordring om at indtræde i Kunstnersamfundet. Dermed havde hun taget skridtet fra kunsthåndværk til billedkunst, og den ene udstilling efterfulgte den anden, bl.a. den Nordiske Textiltriennale 1976, Danske ægte tæpper 1979, og flere vandreudstillinger, der repræsenterede Danmark i udlandet. Ruth Malinowski har desuden afholdt en lang række separatudstillinger i Danmark og i resten af Norden samt i Holland og Skotland. Ruth Malinowski og ægtefællen fik også et hjem i Sverige, hvor de opholdt sig, når de arbejdede med store opgaver, der krævede ro. Da Ivan M. døde i 1989, valgte hun at beholde dette hus. Samme år blev hun hædret med Dansk Kunsthåndværks Årspris, der 1991 blev fulgt op af Bindesbøll Medaillen, en af de fornemste æresbevisninger inden for området. 1997 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.