Rosalie Petersen

Rosalie Petersen var født i Assens, men opholdt sig fra hun var et år hos sine morforældre, Birgitte og Jacob Philipsen, i en stor købmandsgård i Pilestræde, hvor hendes fætter Frederik P. i 1848 også blev en del af husstanden. Morfaderen døde i 1852, og mormoderen flyttede med børnene til Krystalgade 22.

I 1870 begyndte Rosalie Petersen at tage et arbejde op for de såkaldte hjemløse børn, dvs. forældreløse eller børn i familier, der levede under kummerlige forhold. Hun lejede et værelse i Fiolstræde 3, indrettede det til et hjem for fire ulykkeligt stillede børn og ansatte en kvinde til at passe dem. I de følgende år flyttede hjemmet flere gange til stadig større lejligheder, efterhånden som der kom flere børn til. Først efter mormoderens død i 1873 boede Rosalie Petersen selv sammen med børnene, hun nedsatte nu en bestyrelse for hjemmet og påtænkte at skaffe midler til at opføre et selvstændigt børnehjem. Hendes veninde siden slutningen af 1850’erne, Karen Holm, ejede en villa i Ryesgade, og hun skænkede nu nabogrunden til børnehjemmet. I 1877 åbnedes Børnehjemmet af 1870 med plads til 32 børn i alderen et til syv år og med Rosalie Petersen selv som forstanderinde. Af praktiske grunde var det ikke muligt at optage spædbørn på hjemmet. Men netop spædbørn af fattige ugifte mødre fik den dårligste pleje i de private plejefamilier, og Rosalie Petersen ønskede derfor også at lade spædbørn få ophold på hjemmet sammen med deres mødre. Hvis disse ugifte kunne få mulighed for at amme deres børn, mente Rosalie Petersen, at de ville blive så knyttet til dem, at de ikke længere ville sætte dem i pleje. Holm skænkede endnu et stykke af sin grund, og i 1881 begyndte Rosalie Petersen en pengeindsamling til opførelse af hjemmet for spæde børn, 1888 blev grundstenen nedlagt, og 1890 blev hjemmet indviet i Helgesensgade 2.

Hjemmet var beregnet på at optage 36 børn og 18 mødre, således at hver kvinde ammede både sit eget og en anden kvindes spædbarn. Alt var indrettet efter de nyeste erfaringer på hygiejnens område, og hver kvinde havde sit eget værelse, hvor hun boede med de to børn. Det var en ufravigelig regel, at kun førstegangsfødende ugifte kvinder kunne optages. En kvindes første “fald” var således undskyldeligt, men usædelig livsførelse ønskede hjemmet ikke at opmuntre til. Fra 1907 optog Børnehjemmet af 1870 kun spædbørn. Rosalie Petersen var da 72 år og trak sig tilbage som forstanderinde, men var indtil sin død medlem af hjemmets bestyrelse. 1915 overtog Chr. X protektoratet for hjemmet, der i 1960 omdannedes til en kommunal vuggestue. Det første private børnehjem i København blev oprettet af Josephine Schneider i 1874, tre år før Rosalie Petersens, men Rosalie Petersen var en foregangskvinde, når det gjaldt mødrehjem; den første, som havde øje for, at en ugift moder, der fik mulighed for at være sammen med sit spæde barn, ikke ville bortadoptere det. Hun modtog Fortjenstmedaljen i guld 1905. I 1979 oprettede børnehjemmets repræsentantskab en fond i Rosalie Petersens navn til støtte for børneforsorgen.