Rhea Leman

Med sin baggrund i New Yorks kunstnermiljø havde Rhea Leman de bedst tænkelige muligheder for at skabe sig en karriere som kunstner. Som fireårig blev hun trænet i Isadora Duncan-stil, som niårig begyndte hun på American Ballet Theatre, og fra hun var 13 år, trænede hun i Martha Graham Studio. Selv følte hun dog sin egen begrænsning som danser og begyndte allerede som 14-årig at tage undervisning i koreografi. Det førte hende videre til Boston Conservatory of Music, hvor hun gik i klasse med den senere koreograf Cher Geurtze, der ligesom Rhea Leman skulle bosætte sig i Danmark og i samarbejde med Ann Crosset skabe sit eget kompagni Uppercut Danseteater. I Boston dannede Rhea Leman sammen med Geurtze kompagniet Directions Dance, hvor hun fik mulighed for at afprøve den stil, der skulle blive hendes: en tekstbaseret danseform, hvor ord og krop indgår som ligeværdige elementer i det sceniske univers.

Under Rhea Lemans første ophold i Danmark 1976-77 dannede hun dansekompagniet Second Story Dance Theatre, og sammen med dansegruppen Living Movement skabte hun forestillingen The Clan, 1977. Året efter koreograferede hun Heksemyter og Summerdance, men først i 1981, da hun giftede sig med forfatteren Hans Kragh-Jacobsen, bosatte hun sig fast i Danmark. I 1982 dannede hun sammen med Jette Christensen og Tess de Quineey kompagniet The Ladies. Forestillingen Venedig, 1984, betegner et vendepunkt i hendes kunstneriske løbebane, idet hun begyndte at inkorporere filmiske virkemidler. Netop brugen af filmmediets fortællende struktur blev en gennemgående teknik i de følgende værker Puzzle In Night-Lights, 1987, inspireret af 1940’ernes film noir-stil, Zebra hvisken, 1988, og History of the Moving Picture, 1990. I 1985 tog kompagniet navneforandring til Teater Tango og skabte en lang række forestillinger, som i deres teatralske symbiose mellem ord, dans, film og scenografi blev trendsættende for det moderne dansemiljø i 1980’ernes København Ordet blev imidlertid langsomt mere påtrængende for Rhea Leman, og et ønske om udelukkende at skrive for film og tv kombineret med de stadigt vanskeligere økonomiske vilkår for dansemiljøet gjorde, at hun i 1998 sendte den resterende del af sin Teaterrådsbevilling tilbage og lukkede Teater Tango. Siden har hun skrevet og instrueret for bl.a. tv, hvor hun har gjort sig bemærket med serierne Hjerteflimmer, 1998, og Toast, 1999.