Petra Petersen

I lighed med fem andre af sine søskende, bl.a. en broder Aksel Andersen, der blev henrettet af tyskerne under Anden Verdenskrig, bakkede Petra Petersen op omkring den kommunistiske ideologi. I 1935 meldte hun sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og blev i løbet af kort tid involveret i det politiske arbejde som partiets kasserer i Odense og senere i støttearbejdet for folkefrontsregeringens kamp mod nationalisterne i Den Spanske Borgerkrig.

Petra Petersen blev arresteret af det danske politi, da Tyskland i juni 1941 angreb Sovjetunionen, og kommunistisk virksomhed herefter blev forbudt i Danmark. Hun var imidlertid blandt de DKP-ere, hvis fængsling ikke førte til internering. Tværtimod blev hun løsladt efter 23 dage i fængsel med påbud om at holde sig fra politiske aktiviteter.

Påbudet virkede dog langtfra efter hensigten. Straks efter løsladelsen blev Petra Petersen aktiv i modstandskampen, og hun kom i resten af besættelsestiden til at spille en vigtig rolle som en drivende kraft i organiseringen af den kommunistiske modstand i og omkring Odense.

Mens hendes liv hidtil havde formet sig efter et klassisk kønsrollemønster, blev hun nu under dæknavnet Lars en af de mest fremtrædende kvinder i den danske modstandsbevægelse.

Hun begyndte som medarbejder ved Land og Folk, kommunisternes illegale landsblad, som hun trykte og distribuerede på Fyn. Senere var hun en af initiativtagerne til Trods Alt, et illegalt kommunistisk månedsblad i Odense, der udkom fra juli 1942 og resten af krigen. Trods Alt var på mange måder Petra Petersens blad, hun skrev de fleste artikler og fungerede som redaktør, mens hendes mand og datter stod for duplikeringen.

Hun deltog ikke aktivt i fx sabotagen, men havde viden om de fleste aktioner og var med til at planlægge og lede den kommunistiske kamp mod den tyske værnemagt på hele Fyn. Desuden lagde hun meget energi i at støtte mennesker omkring sig og ydede fx både mental og praktisk omsorg for de kvinder, hvis mænd enten levede illegalt eller var taget af tyskerne.

Da Frihedsrådet blev oprettet som modstandsgruppernes centralledelse i september 1943, blev hun lokal kontaktperson, og senere blev hun medlem af Frihedsrådets lokalkomité for Odense.

Petra Petersen havde stærke nerver. Hun gik først under jorden i marts 1944, da Gestapo udviste en kraftig interesse for hende og hendes familie, men fortsatte sit virke i Odense under resten af krigen. I hendes egen selvforståelse var det ikke enestående, at hun som kvinde stod i spidsen for modstandsarbejdet på Fyn, men set ud fra modstandsbevægelsen som helhed var hendes præstation og position ganske unik.

Allerede før krigen havde Petra Petersen været medlem af partiledelsen på Fyn, i 1943 blev hun distriktsformand for partiet, og efter Befrielsen fortsatte hun som formand for Odense partiafdeling frem til 1952.

I 1945, da DKP fik et kanonvalg med 18 mandater, kom hun i Folketinget som partiets spidskandidat i Odense amt. Hun blev medlem af DKPs centralkomité og sad i Folketinget, til partiet gled ud i 1960. Sammen med Ragnhild Andersen og Inge Merete Nordentoft var Petra Petersen DKPs første kvindelige folketingsmedlemmer.

Som politiker fik hun mulighed for at rejse, og hun nåede i sit liv både at komme med en partidelegation til Kina og at besøge Sovjetunionen flere gange, hvilket gjorde et dybt indtryk på hende. I Folketinget arbejdede hun ihærdigt for svangerskabslovgivningen samt kvinder og børns ve og vel. En af hendes kongstanker var en moderskabsydelse, der bl.a. skulle sikre kvinden økonomisk hjælp og støtte ved fødslen, og hun agiterede for oprettelse af fødeklinikker uden brugerbetaling.

Både under krigen og i årene som politiker oplevede Petra Petersen en indre splittelse mellem ønsket om en normal tilværelse med mand og børn og det politiske kald, der for hende udsprang af et brændende socialt engagement. Livet igennem havde hun stor forståelse for mennesker i nød og de dårligt stillede, en interesse, der også kom til udtryk i lokalpolitisk arbejde som medlem af Odense byråd 1954-58.

Efter krigen var hun bestyrelsesmedlem i den lokale afdeling af Frihedsfonden, der uddelte midler til faldne modstandsfolks efterladte, og hun arbejdede tillige i mange år for foreningen Besættelsestidens erhvervshæmmede. Hun forblev overbevist DKP-er livet igennem, idet hun bevarede troen på, at kommunismen var det bedste middel i kampen for et bedre liv.

• Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Det Kgl. Bibliotek, Folketinget.
• Kirsten Halberg (red.): Danske Kvinders Aarbog, 1947. Kate Fleron: Kvinder i Modstandskampen, 1945. Land og Folk 26. april 1975, 28. februar 1989.
• DKPs arkiv i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv.

• Frihedsfonden
• Danmarks Kommunistiske Parti
• Land og Folk
• Trods Alt
• Frihedsrådet
• Folketinget

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.