Paula Illemann Feder

Paula Illemann Feder havde læst til skuespiller hos Karl Mantzius og Anna Boserup samt gennemgået Det Kgl. Teaters elevskole, da hun i 1910 debuterede som andenpigen i Ludvig Holbergs Barselstuen. I perioden 1912-16 var hun ansat ved Odense Teater, hvor hun bl.a. spillede Solveig i Henrik Ibsens Peer Gynt, 1913. Senere i livet skulle hun komme til at spille Mor Åse i samme skuespil og ved det selvsamme teater. Efter sin første mands død i 1916 vendte hun tilbage til de kbh.ske teatre, hvor hun bl.a. optrådte på Casino 1916-19. Herefter var hun, med en enkelt afstikker til Odense Teater 1927-29, engageret ved Folketeatret 1919-35. Det var fortrinsvis som de unge lystspilpiger, hun gjorde fyldest, fx Antonie i Sparekassen, 1922, af Henrik Hertz, og Trine i Jeppe Aakjærs Livet paa Hegnsgaard, 1923. I 1930 startede Paula Illemann Feder sammen med skuespilleren Georg Feder, med hvem hun et par år senere blev gift, et lille foretagende i København ved navn Aftenspil. Her opførte man rundt omkring i foreninger små lystspilbagateller og litterære kabaretter. 1931 bød man på lidt større forestillinger, fx Holger Rørdams skuespil Pige. Paula Illemann Feder mistede sin bevilling i 1933, og to år efter forlod hun helt teatret for at hellige sig ægtemandens evangeliske arbejde, en gerning, han havde taget op blandt arbejdsløse.

Ti år senere vendte Paula Illemann Feder så småt tilbage til scenen, først ved de turnerende selskaber under Harald Stabehl, Gerda Christophersen og Otto Jacobsen, i 1944 til Odense Teater, hvor hun fra 1946 og frem til sin død i 1967 havde fast engagement. Hun fejrede således såvel sit 40- som sit 50-års jubilæum i Odense og fik med årene en ubestridt position som teatrets “old lady”. Efter mange år i den lettere genre gav repertoiret her roller med større spændvidde og dermed rigere udviklingsmuligheder. Hun voksede med opgaverne og blev en kraftfuld dronning Elizabeth i Schillers Maria Stuart. Hun fremstillede også de mere karakterbetonede fruer, fx fru Gruesen i C.E. Soyas Parasitterne, fru Alving i Ibsens Gengangere og enkefru Tang i En Kvinde er overflødig af Knud Sønderby. Ved 50-års jubilæet i 1960 kunne hun således se tilbage på en lang og indholdsrig karriere, der også indebar film-, tv- og radiomedvirken. Hun udnævntes i 1954 til ridder af Dannebrogordenen.