Minna Skafte Jensen

Minna Skafte Jensen blev født i et præstehjem, men faderen døde tidligt, og hendes barndom blev først og fremmest præget af moderen og dennes intellektuelle og sociale engagement, bl.a. som kommunalpolitiker og landsformand for KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder). At Minna Skafte Jensen fik en universitetsuddannelse, skyldtes især moderens tilskyndelse. I 1956 begyndte hun at studere klassisk filologi på Københavns Universitet, hvor hendes vigtigste lærere blev Carsten Høeg og Johnny Christensen samt A. Wifstrand, som hun studerede hos et semester i Lund. I 1963 blev hun cand.mag. i klassisk filologi. 1959-72 var hun gift med lektor Jørgen S. J., som hun fik to døtre med. Sønnen Jonas blev født i 1974. Under sit kandidatstipendium 1964-67, hvor Minna Skafte Jensen arbejdede i henholdsvis København, Glasgow og Cambridge, påbegyndte hun arbejdet inden for det felt, der skulle blive et af hendes hovedforskningsområder, nemlig studiet af arkaisk græsk epos som mundtligt komponerede digte og under inddragelse af andre ikke-skriftlige traditioner. I stipendieperioden skrev hun afhandlingen Hovedlinier i de sidste årtiers Homerforskning, der blev belønnet med universitetets guldmedalje i 1966 og publiceret to år efter. I 1969 blev hun ekstern lektor i klassisk filologi ved Københavns Universitet, og 1971-93 var hun amanuensis og senere lektor samme sted. I 1974 var Minna Skafte Jensen statsstipendiat ved videnskabernes akademi i Tirana, hvor hun studerede hos A. Kostallari. Under opholdet i Albanien arbejdede hun også i felten med landets endnu levende mundtlige episke tradition. I 1980 fik hun antaget disputatsen The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory, hvor hun med radikal skarphed forbandt den traditionelle Homerforsknings metoder med den komparative eposforsknings og samtidig fremkom med et originalt og kontroversielt bud på løsningen af spørgsmålet om de homeriske digtes tilblivelse. Med disputatsen og efterfølgende bøger og artikler, bl.a. Homer og hans tilhørere, 1992, Homer gennem tiden, 1997, og i 1999 Dividing Homer i Symbolae Osloense, fremstår Minna Skafte Jensen som en af verdens førende Homerforskere.

Hvor Minna Skafte Jensen i sit arbejde med Homer er indgået i en lang faglig tradition, begyndte hun i 1970’erne at beskæftige sig med et område, der på det tidspunkt var helt nyt, nemlig studiet af den danske nylatinske litteratur, dvs. efterreformatoriske tekster skrevet på latin. Dette fagområde, som hun blev inddraget i af lektor Karsten Friis-Jensen, førte til et frugtbart internordisk samarbejde. 1977-83 deltog hun i Projekt dansk Litteraturhistorie og skrev sammen med Friis-Jensen om den nylatinske litteratur i Danmark, en righoldig og internationalt orienteret litteratur, der imidlertid gik i glemmebogen efterhånden som folkesprogslitteraturen vandt frem. Deres bidrag blev 1984 publiceret i andet bind af Dansk litteraturhistorie. I 1984 var Minna Skafte Jensen en af initiativtagerne til grundlæggelsen af det tværfaglige Forum for Renæssancestudier ved Københavns Universitet. Til Verdens litteraturhistorie skrev hun sammen med lektor Jørgen Mejer første bind om oldtiden, der udkom 1985. 1986-90 var hun leder af et fælles nordisk forskningsprojekt om nordisk litteratur på latin og dens forhold til Europa. Projektet resulterede i databasen Nordic Neo-Latin Literature, der publiceredes på internettet, og i værket A History of Nordic Neo-Latin Literature, 1995, redigeret af Minna Skafte Jensen og med bidrag af forskere fra alle fem nordiske lande inklusive hende selv. 1987-88 var hun stipendiat ved Herzog August Bibliothek i Wolfenbüttel, Tyskland, et af Europas største forskningscentrer for nylatinsk litteratur. I 1993 blev Minna Skafte Jensen som den første kvinde i Danmark professor i klassisk filologi ved Odense Universitet, senere Syddansk Universitet. Hun har haft mange elever blandt de yngre forskergenerationer, og de kvindelige studerende er blevet opmuntrede af hendes forståelse for kvinders kår i den akademiske verden.

Minna Skafte Jensens faglige tilgang, både hendes beskæftigelse med arkaisk græsk digtning som et resultat af en kollektiv skabelsesproces og hendes læsning af nylatinske tekster, har været forbundet med en marxistisk overbevisning. Således bevarede hun tætte kontakter til Albanien efter studieopholdet i 1974 og var medlem, fra 1989 bestyrelsesmedlem, af Venskabsforeningen Danmark-Albanien, indtil den blev nedlagt ved det kommunistiske styres fald i 1991. Hun har endvidere været medlem af Socialistisk Folkeparti 1970-73, sympatiserede med Kommunistisk Arbejderparti i en årrække og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister siden 1981. Minna Skafte Jensen har holdt foredrag i en lang række lande i Europa og Nordamerika samt i Indien. Hun har haft mange tillidshverv, som hun aktivt har brugt til at opmuntre og igangsætte initiativer inden for de faggrene, hun har været ansvarlig for. Hun har været medlem af redaktionerne for tidsskrifterne Oral Tradition siden 1984 og Classica et Mediaevalia fra 1997, efor for Den Arnamagnæanske Kommission 1987-93, formand for Det Filologisk-Historiske Samfund fra 1992, medlem af Videnskabernes Selskab fra 1993 og af Statens Humanistiske Forskningsråd 1993-99, medlem af det danske, norske og belgiske videnskabsakademi og af Kommissionen for Thesaurus Linguae Latinae. Hun har modtaget adskillige priser, bl.a. Einar Hansens Forskningspris 1985 og i 1996 Tagea Brandts Rejselegat og Lektor Marie Lønggaards Rejselegat. Da hun i 1993 blev tildelt Bangs Legat fra foreningen Kvindelige Akademikere, holdt hun en festforelæsning om Homer og den episke forskning for en fuld sal på Københavns Universitet.