Faktaboks

Meta Hareskov
Født
20. juni 1912, Lyngby sogn, Københavns amt
Død
2005
Arbejdsliv
Kommunalpolitiker, foredragsholder og kirkeligt aktiv
Familie

Forældre: sagfører Hans Hansen Christian Hjemdal (1868-1947) og Meta Katrine Asmussen (1879-1963).

Gift 20. januar 1932 med sognepræst Ankiær H., født 12. juni 1903 i Assing sogn, død 30. januar 1944 i Ryde sogn, Ringkøbing amt, s. af landmand Niels Christian Christensen H. og Hansine Pederrikke Hansen.

Børn: Birthe (1933), Ole (1934), Minna (g. Skafte Jensen, 1937).

Meta Hareskov, der voksede op i Bagsværd, blev som 19-årig gift med pastor Ankiær H. Samme år, i 1932, flyttede parret til Ryde-Handbjerg pastorat ved Holstebro. Her havde hun en række travle og muntre år som præstekone med mange udadvendte sociale og kirkelige opgaver, indtil hendes mand døde i 1944. Som præsteenke med tre mindreårige børn og uden uddannelse måtte hun finde ny bolig. Hun flyttede til Herning, da der var et gymnasium i byen, hvor børnene siden kunne gå, og fik arbejde i Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse. Her arbejdede hun i de følgende 15 år på bankens kontor, senest som direktionssekretær. Sideløbende var hun aktiv bl.a. i KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) og i spejderarbejde. Mest bemærkelsesværdig var dog hendes indsats for kvindelige arbejdere inden for tekstilindustrien, som i denne periode var i eksplosiv vækst på Herningegnen. Gennem 11 år arrangerede hun familielejre og klubaktiviteter for kvinderne for at give de ofte meget overanstrengte, unge mødre mod på livet og indhold i fritiden, så de kunne være noget for deres børn og give dem en god start. Klubaktiviteterne foregik i lokaler, som var stillet til rådighed af Aage Damgaard på skjortefabrikken Angli.

Da børnene var flyttet hjemmefra, forlod Meta Hareskov i 1960 banken og kunne nu i højere grad følge sine politiske og kulturelle interesser. Hun var en flittig underviser for Folkeligt Oplysningsforbund (FOF) med studiekredse om især litteratur i bl.a. Herning, Holstebro, Struer og Vejle. Sammen med forstander Knud Mortensen var hun initiativtager til oprettelsen af højskolen Brogården ved Strib i 1964, der rettede sig mod erhvervsvirksomheder i området. Som eneste kvinde sad hun i højskolens bestyrelse i en årrække. Foruden at skabe kontakter til større virksomheder i Midtjylland, som hun kendte godt, underviste hun bl.a. i arbejdsmarkedsforhold. Samtidig blev hun en skattet foredragsholder ved mange møder, fortrinsvis i Jylland. Også Folkevirke trak på hendes ekspertise og fortællekunst. Med en gradvis indskrænkning af den geografiske radius fortsatte hun som foredragsholder, til hun var højt oppe i årene. I begyndelsen af 1960’erne blev Meta Hareskov engageret i politisk arbejde og i 1962 valgt ind i Herning byråd for Det Konservative Folkeparti (DKF). Her sad hun i 12 år til 1974, bl.a. som medlem af kultur-, skole- og socialudvalget. Hun var primus motor i bestræbelserne på at få en offentlig musikskole til byen, hvilken blev en realitet i 1971. Endvidere var hun opstillet som folketingskandidat, men trods store personlige stemmetal lykkedes det hende ikke at opnå valg. I en årrække var hun formand for DKFs amtskvindeudvalg i Ringkøbing amt, ligesom hun 1962-72 sad i FOFs hovedbestyrelse.

Blandt Meta Hareskovs mange engagementer har to ting stået hendes hjerte nærmest, arbejdet som landsformand for KFUK 1964-72 og posten som formand for familiehøjskolen Skærgården ved Lind 1974-82. Som landsformand for KFUK deltog hun i møder på verdensplan, bl.a. et møde i Genève i 1964, hvor den internationale arbejdsorganisation ILO havde et kvindesagligt emne på programmet. I 1967 var hun til verdensrådsmøde i Melbourne, Australien, hvor hun knyttede kontakt til Athena Athenassiou, den nyvalgte præsident for World Young Women’s Christian Association. Som landsformand for KFUK var hun med til at give organisationen et socialt og pædagogisk engagement snarere end et egentlig missionerende. Idéen til en familiehøjskole fik Meta Hareskov i forbindelse med loven om fri abort, der blev vedtaget i 1973. Hvor mange kirkelige kredse nøjedes med at tage afstand fra loven, ønskede hun i stedet at hjælpe de familier, der havde behov for det. Men da hun søgte opbakning til planen fra fællesstyrelsen i KFUM og KFUK, mødte hun voldsom modstand fra de mandlige KFUM-medlemmer, der nedstemte idéen. I stedet allierede Meta Hareskov sig med KFUKs Sociale Arbejde og i samarbejde med Bitten Damgaard og Maja Dalby kunne højskolen indvies i 1974. Skærgården adskilte sig fra andre højskoler ved at have egen børneinstitution og skole, der kunne tage vare på børnene, mens forældrene var højskoleelever. Fra starten var målet at give enlige mødre eller fædre en ballast til at magte de krav, samfundet stiller til dem som arbejdskraft og forældre. Ved sin afgang som formand blev Meta Hareskov i 1982 udnævnt til æresmedlem af Skærgårdens bestyrelse. Både Brogården og Skærgården eksisterer stadig i 1990’erne.

Meta Hareskov, der har haft sit ståsted i Indre Mission, har været et engageret og alsidigt kulturelt menneske med et stort gåpåmod. Med sin muntre og smittende livslyst har hun præget den kulturelle og sociale udvikling især på Herningegnen. På trods af egne svære livsomstændigheder har hun haft overskud til at hjælpe andre kvinder. Siden 1992 har hun boet i Bagsværd og er derved vendt tilbage til sit fødested.

Grethe Clausen (red.): Glimt fra Familiehøjskolen Skærgården gennem 25 år, 1997. Else Eriksen: Klip fra KFUKs historie, 1983. Herning Folkeblad 19. juni 1982. Kristeligt Dagblad 24. februar 1962. Århus Stiftstidende 25. september 1960.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig