Mette Koefoed Bjørnsen

Mette Koefoed Bjørnsen voksede op sammen med sine to søskende i et borgerligt miljø i Lyngby nord for København Der kom mange videnskabsmænd og kunstnere i barndomshjemmet, hvor der blev diskuteret meget, men ikke politik. I 1940 blev Mette Koefoed Bjørnsen student fra Lyngby Statsskole. Efter råd fra moderen, der insisterede på, at børnene fik en uddannelse, læste hun økonomi på Københavns Universitet. Hun fik studenterjob i Prisdirektoratet, men studietiden blev præget af Besættelsen, og familien ramtes hårdt, da Mette Koefoed Bjørnsens broder kort før Befrielsen blev skudt af tyskerne. I 1947 blev hun cand.polit., om end hun var tiltrukket af juraen undervejs i studierne.

Mette Koefoed Bjørnsens første faste ansættelse som kandidat var delt i en formiddags- og eftermiddagsstilling i henholdsvis Statistisk Departement og Udenrigsministeriet. Vera Skalts, som hun kendte fra et undervisningsjob på Den Sociale Højskole, fik hende derpå ansat i Mødrehjælpens statistiske afdeling. Fra 1959 var hun undervisningsinspektør ved Handelsministeriets Tilsyn med Handelsskolerne. I 1964 fik hun et lektorat i samfundsøkonomi og statistik ved Den Sociale Højskole, og 1971-90 var hun lektor og afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskoles Institut for Historie og Samfundskundskab. Sideløbende med disse ansættelser underviste hun bl.a. på Søofficerskolen, Københavns Universitet, Niels Brocks Handelsskole og Handelshøjskolen. Hun blev kendt af en bredere offentlighed gennem sit forfatterskab til flere bøger om økonomi og samfundsforhold og gennem en række radio- og tv-udsendelser 1977-78, hvori hun introducerede samfundsøkonomi på en letforståelig måde. Hendes opfattelse af oplysning som forudsætning for at træffe velovervejede beslutninger og hendes passion for at få folk til at forstå indviklede sammenhænge var drivkraften bag formidlingsaktiviteterne.

Der var bud efter Mette Koefoed Bjørnsens ekspertise, og hun påtog sig karakteristisk nok mange hverv i bestyrelser og offentlige udvalg. 1969 kom hun i redaktionen af Statistisk Tiårsoversigt, hvor hun i 1999 kunne fejre 30-års jubilæum. Frem til 1994 var hun medlem af bestyrelsen for Kofoeds Skole og 1975-86 bestyrelsesmedlem i Arbejdernes Landsbank. I slutningen af 1960’erne var hun rådgiver for danske regeringsdelegationer til den internationale arbejdsorganisation ILO i Genève, hvad der bl.a. var medvirkende til, at arbejdsmarkedets parter i 1979 pegede på hende som stedfortrædende forligsmand i Forligsinstitutionen. Alle forudgående forligsmænd havde været jurister og mænd. Mette Koefoed Bjørnsen nedbrød således barrierer både som økonom og som kvinde. Efter tre år som stedfortræder blev hun i 1982 forligsmand, og 1988-92 var hun formand for Forligsinstitutionen. Hun startede forligsmandskarrieren med at score hattrick dels som fødselshjælper for overenskomsten mellem sømændene og rederne, dels som mægler i konflikterne på bank- og journalistområdet. Det blev dog også til nederlag undervejs, hvor konflikter gik i hårdknude, eller hvor forligsmandens afgørelse blev omstødt. Der er ingen tvivl om, at Mette Koefoed Bjørnsen elskede at være katalysator og skære igennem i Forligsinstitutionen. Hendes evne til at opnå forlig skabte respekt og begejstring hos nogle. Af andre blev hendes facon opfattet som temmelig brysk. I dagbladene fik hun da også så forskelligartede skudsmål som “pragtfuld kone” og “grov som en slagterhund”.

I 1982 opstillede Mette Koefoed Bjørnsen for den tværpolitiske liste i Gentofte og blev valgt til kommunalbestyrelsen, hvor hun sad en enkelt periode. Hendes temperament var ikke til politik, hvor resultaterne lod vente på sig. Andre opgaver trængte sig da også på. I 1982 var hun blevet formand for repræsentantskab og bestyrelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, en post, hun bestred frem til 1993, og blandt hendes mange andre tillidsposter kan nævnes formandskabet for Uddannelsesudvalget for Specialarbejdere 1985-93 og for bestyrelsen for Top Danmark Fonden 1985-90. Hendes legendariske evne til at bilægge stridigheder førte til, at hun i 1991 blev valgt til formand for Dansk Forfatterforening med henblik på at skabe nødvendige interne kompromisser. Op til folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten i 1998 var hun med til at danne nej-organisationen Nationernes Europa.

Mette Koefoed Bjørnsens aktivitet, der er fortsat langt ud over almindelig pensionsalder, er imponerende og et stærkt udtryk for, at hun har haft både lyst, vilje og energi til at yde en væsentlig samfundsmæssig indsats. Hendes egen forklaring på, at hun har kunnet overkomme de mange forskellige opgaver, har været, at hun kunne lide det, hun lavede, og at hun elskede at være blandt spændende mennesker og i begivenhedernes centrum. På spørgsmål om, hvorvidt hun har fået nogle af sine poster på grund af sit køn, har hun svaret bejaende, men også peget på held og sin passende faglige baggrund. Mette Koefoed Bjørnsen blev ridder af Dannebrogordenen i 1986 og ridder af 1. grad i 1993. Hun har modtaget adskillige andre hædersbevisninger, bl.a. udnævntes hun til Årets Radise i 1982.