Mette Hønningen

Det var ikke noget udtrykt ønske hos Mette Hønningen fortrinsvis at danse det moderne klassiske repertoire, men tilfældighederne ville det, og med sin stærke noble udstråling og kroppens lange linier faldt hun naturligt ind i Den Kgl. Ballets nyere repertoire. Flere udenlandske koreografer fascineredes af hendes teknik og skabte værker specielt for hende.

Umiddelbart var det ikke nemt for Mette Hønningen. Først i tredje forsøg kom hun som 12-årig ind på Det Kgl. Teaters balletskole i 1956 efter i nogle år at have danset hos Ole Palle Hansen. Hendes første år på skolen gav ikke løfte om den store karriere, men da hun som aspirant i 16-års alderen fik Vera Volkova som lærer, kom der skred i udviklingen. Volkova tvivlede aldrig på hendes store talent, og hun forstod at fremme såvel teknik som personlighed i Mette Hønningens eget tempo, og gav hende dermed den sikkerhed, som blev hendes basis i karrieren. Allerede inden hendes debut i 1964, hvor hun dansede eleven i Enetime over for Henning Kronstams lærer, blev hun, blandt dansere fra hele verden, udvalgt til at spille hovedrollen i Disney-filmen Ballerina, der fik premiere 1966. Karrieremæssigt fik filmen ingen betydning for hende, og modtagelsen i Danmark var meget afmålt, men under optagelserne mødte hun tv-produceren Thomas Grimm, som hun kort efter blev gift med. I 1967 blev hun udnævnt til solodanser, 1976 til første solodanser. De moderne roller kom der flere af: Aili i Månerenen og Carmen i 1965, og med pas de six’en i Napoli, 1963, og Sylfiden, 1976, fik hun mulighed for også at vise sig som en klassisk Bournonvilledanser. Balletmester Flemming Flindt foretrak imidlertid Mette Hønningen i det moderne repertoire. I 1968 blev flere store koreografer fra udlandet inviteret til Det Kgl. Teater, og samarbejdet med de amerikanske koreografer G. Tetley og P. Taylor blev et nybrud i hendes karriere. For første gang dansede hun på bare fødder, og det trinsprog og kunstneriske udtryk, der fulgte med, lå godt for hende. Især Tetley fik betydning for hende i 1970’erne med Pierrot Lunaire, 1968, Greening og Voluntaires, 1978, og Ildfuglen i 1981, ligesom den amerikanske koreograf Alvin Ailey siden fik indflydelse på hendes karriere i 1980’erne med Memoria, 1981, Caverna magica og Witness, 1986. Sidstnævnte værk skabte og dedicerede Ailey direkte til Mette Hønningen, og det blev vel nok den ballet, hvor hun på smukkeste vis demonstrerede dybden i talentet med sit elegiske formsprog og sin stærke personlighed.

De store klassiske helaftensforestillinger var især Mette Hønningens force i de unge år, hvor hun var Sukkerfeen i Nøddeknækkeren, 1971, og Lady Capulet i Romeo og Julie, 1974. I 1975 var hun Odette/Odile i Svanesøen, som hun også dansede med Palle Jacobsen ved shahens fest for kejserdømmets 2.500-års jubilæum i Iran, og i 1980 havde hun rollen som Hippolyta/Titania i En skærsommernatsdrøm. Overgangen fra det klassiske formsprog til Tetley, Ailey og den moderne dans blev de neoklassicistiske Balanchineballetter som Symfoni i C, 1973, Fire temperamenter, 1977, og Serenade, 1978. Igennem alle årene var solodanseren Palle Jacobsen som oftest hendes partner. Fra hun var midt i 20’erne, havde Mette Hønningen været stærkt plaget af dårlig ryg, men med stædighed og arbejdsvilje opnåede hun at blive en af sin generations betydeligste dansere uden for Bournonvillerepertoiret. Til sin 25-års jubilæumsforestilling i 1987, som også blev en slags afskedsforestilling, dansede hun tre af de vigtigste værker i sin karriere: Aileys Witness og Caverna magica samt Etudes. I årene efter var Mette Hønningen ganske vist stadig på scenen, men belastet af sine rygproblemer, og i sommeren 1992 forlod hun Det Kgl. Teater.

I 1975 iscenesatte Mette Hønningen den franske koreograf F. Blaskas Elektro Bach for Det Israelske Klassiske Balletkompagni, og efter sin afsked fra teatret indstuderede hun i 1997 Witness, som hun har de danske rettigheder til, med Silja Schandorff og året efter med Mette Bødtcher. I 1974 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen og 1976 tildelt Tagea Brandts Rejselegat.