Faktaboks

Mette Fog Pedersen
Mette Marie Fog Pedersen
Født
22. juni 1911, Billeslund, Gram sogn
Død
4. december 1976, Haderslev
Arbejdsliv
Lærer og forfatter
Familie

Forældre: forpagter, politiker Jens Høyer (1872-1946) og Kirsten Marie Gram (1873-1956).

Gift 23. april 1939 med højskoleforstander, minister Arne F.P., født 25. august 1911 i Hinnerup, Haldum sogn, død 29. november 1984 i Flensborg, Tyskland, s. af lærer Anders Jørgen Pedersen og Marie Fog Nielsen.

Børn: Anders Jørgen (1944), Gudrun (1946), Karen (1948).

Mette Fog Pedersen voksede op i et dansksindet og grundtvigsk orienteret hjem på gården Billeslund under Gram gods. I erindringsbøgerne Et sønderjysk hjem, 1970, og Sønderjyder, 1973, skildrer hun sin opvækst, som var præget af sang, fortælling og fællesliv i en virksom dagligdag. Familien havde en vid og rodfæstet slægts- og vennekreds på Rødding-Gramegnen og deltog med engagement i det danske foreningsliv. 1917-18 gik hun i tysk skole og blev derefter hjemmeundervist på dansk gennem to år. Efter Genforeningen i 1920 gik hun i dansk folkeskole, senere fulgte et efterskoleophold i Skibelund, som det var skik for unge fra dansksindede sønderjyske hjem. Hendes familie ønskede, at hun fulgte traditionen med huslig uddannelse og ophold på Askov Højskole. Selv foretrak hun dog en selvstændig, kompetencegivende etårig kontoruddannelse på Købmandsskolen i København, hvor hun tog handelseksamen i 1933, og hun understregede siden, at hun sagtens kunne have klaret en akademisk uddannelse.

I hovedstaden deltog Mette Fog Pedersen i møderne i den grundtvigske forening Studenterkredsen, hvor hun mødte teologen Arne F.P. De giftede sig i 1939 og blev lærerpar under Ellen Margrethe og Hans Lund på Rødding Højskole, som Mette Fog Pedersen begge kendte i forvejen, bl.a. fra skolens månedsmøder. På Rødding anså man det for væsentligt, at også lærerkoner var inddraget i højskolens hele livsform og den fælles samtale. Mette Fog Pedersen skildrede siden i erindringsbogen 25 år på højskole, 1970, hvordan Rødding blev “skolen for livet” for hende, og hun fulgte Hans Lunds foredrag og samtaletimer, navnlig i de første år. Men hun underviste også selv, især i håndarbejde, og deltog i kurserne under Højskolernes Håndarbejde, en sammenslutning, der var stiftet i 1933 af bl.a. Anna Hald Terkelsen og havde til formål at skaffe pædagogisk materiale til undervisning på høj- og efterskoler.

Mette Fog Pedersens største selvstændige indsats lå imidlertid inden for boligindretningsområdet, som hun fra 1940 var med til at etablere som et fag med selvstændig berettigelse. Hun fandt inspiration i den førindustrielle bondekultur, i det håndgjorte og enkle. Tidens funktionalistiske stil, der satte brugsegnethed og trivsel i højsædet, fik i hendes fortolkning et karakteristisk grundtvigsk og nationalt indhold. Boligen som rammen om levende liv skulle præges af de mennesker, der boede der, og af åndsliv, bøger og billeder. Mette Fog Pedersens glæde ved, og også krav til, en smuk buket vilde markblomster erindres af mange elever. Landbohjemmet, hvor bolig og arbejdsplads udgjorde en helhed, og hvor der var et ligeværdigt forhold mellem familie og folkehold, var idealet. Mette Fog Pedersen drog rundt i forsamlingshusene og holdt foredrag, ikke mindst dog til højskolens egne såkaldte konemøder. Her åbnede hun deltagernes blik for farvesammensætninger, fortalte om god og dårlig smag, og om hus- og familielivet i vid betydning. Hendes syn på hjem og håndarbejde prægede i høj grad livsstilen hos en generation af højskolepiger og landhusmødre, bl.a. gennem eleven, boligkonsulent Elisabeth Hyldig. Mette Fog Pedersen underviste også i regning og dansk og åbnede vide horisonter inden for billedkunst, musik og litteratur. Litteraturen skulle være “brugbar i livet”, mindedes elever om hendes gennemgang af Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter og Jakob Knudsens forfatterskab. Som lærer lagde hun i alle sine fag hovedvægten på undervisningen som personligt dannende.

1950-53 var Mette Fog Pedersens mand foredragschef ved Danmarks Radio (DR), og familien boede en overgang på Sjælland. Begge ægtefæller var politisk engagerede, og i 1953 var hun opstillet som folketingskandidat for Venstre, dog uden at blive valgt. Samme år blev Arne F.P. forstander på Rødding Højskole, en stilling, han bestred indtil 1976, afbrudt af en orlovsperiode 1968-71, da han var kirkeminister. Som forstanderkone og højskolemoder forestod Mette Fog Pedersen ud over sin undervisning og forskellige arrangementer de traditionelle kvindelige områder i den store højskolehusholdning med de talrige, forskelligartede omsorgs- og værtindefunktioner, der fulgte med. Navnlig på Rødding Højskole, der var indrettet i gårdbrugets billede, og hvis elevflok rekrutteredes fra landbosamfundet, var rolleforventningerne klare. I 1964 blev Mette Fog Pedersen alvorligt syg, idet hun pådrog sig den stærkt invaliderede muskel-nervesygdom myastenia gravis. Snart efter måtte hun slutte sit arbejde på højskolen, men fastholdt en sjælden livsvilje. Med stor tålmodighed begyndte hun ved hospitalsvagters hjælp at skrive erindringer og livsbetragtninger. Trods næsten total lammelse og afhængighed af respirator var hendes glæde ved livet og følelse af forpligtelsen til at bruge det helt ukuelig. Hendes i alt otte bøger, der udkom 1970-76, vandt vid udbredelse. Kort før sin død i 1976 udarbejdede hun desuden fem taler til DRs morgenudsendelser Ved dagens begyndelse. Samme år fik hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld.

Beskrivelser og portrætter af Mette Fog Pedersen

  • Uddannelseshistorie, 1994. Arv og Eje, 1989. Sprogforeningens Almanak, 1978. Kristeligt Dagblad 23. december 1976. Flensborg Avis 16. januar 1974.
  • Privatarkiv i Rigsarkivet.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig