Merete Westergaard

Begge forældre underviste i musik, moderen privat og faderen i skolen, og Merete Westergaard, der tidligt viste sig tindrende musikalsk, var kun et par år gammel, da hun begyndte at spille efter gehør på klaveret. Hun blev et såkaldt vidunderbarn og havde optrådt adskillige gange offentligt, dels i Odense, dels i radioprogrammer og ved en stor World Friendship Association-koncert i Stockholm i 1947, før hun fik sin egentlige debut som 12-årig med Tivolis Koncertsals Orkester og en vellykket opførelse af Mozarts klaverkoncert K. 488. I 1950 kom hun som elev til Esther Vagning, der både musikalsk og menneskeligt kom til at betyde meget for hendes udvikling. Merete Westergaard holdt sin første soloklaveraften i 1954, og som knap 18-årig studerede hun videre i Paris, senere i Salzburg og Rom. Hun var imidlertid ikke for alvor indstillet på en international karriere og tog musikpædagogisk eksamen i klaver 1961 og i hørelære og nodelæsning 1963 på Musikkonservatoriet. Hun underviste samme sted fra 1964, fra 1966 som docent. Selvom undervisningssystemet nærmest kaprede hende som pædagog, videreførte hun sin koncertvirksomhed både som solist og som kammermusiker. I den sidste egenskab kom hun til at spille med adskillige fremragende musikere, bl.a. de to cellister, danskeren Gert von Bülow og den amerikansk-engelske R. Kirshbaum, og den ungarsk-svenske violinist E. Wolf. En del af hendes pianistiske virksomhed var knyttet til Musikhistorisk Museum, hvor hun spillede på dets historiske instrumenter; i den forbindelse lavede hun flere pladeindspilninger, hvor bl.a. hendes udsøgte klangbehandling og rytmiske vitalitet kom til sin ret.

Med sin skarpe logiske sans og intellektuelle evner fik Merete Westergaard tidligt politisk-administrative poster på Musikkonservatoriet og havde bl.a. været prorektor i to perioder, inden hun i 1989 overtog rektorstillingen. Hun bestred stillingen i godt tre år, og i en turbulent periode med problemer med det administrative personale og økonomiske nedgangstider stod hun stærkt som de studerendes og flertallet af kollegernes rektor. Hun blev den sidste rektor, der var demokratisk valgt i henhold til den gamle styrelseslov fra 1974. Efter en ny bekendtgørelse er konservatorierektorerne fra efteråret 1992 blevet ansat af Kulturministeriet efter opslag. Merete Westergaard blev udnævnt til professor i hørelære og nodelæsning i 1990, og hun har bl.a. udført et pædagogisk udviklingsarbejde i forbindelse med indstuderingsteknik. Også udlandet har haft bud efter hende som pædagog. 1995 til 1998 var hun gæsteprofessor ved Høgskolen i Tromsø, hvor hun skulle gøde jordbunden for oprettelsen af en hørelærepædagoguddannelse. Merete Westergaard har også uden for Musikkonservatoriets mure markeret sig i administrativ sammenhæng, bl.a. som medlem af bestyrelserne for Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling og for Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat samt som medlem af repræsentantskabet for Det Danske Kulturinstitut. I 1975 blev hun tildelt Tagea Brandts Rejselegat.