Mary B. Westenholz

I Erindringer om Mama og hendes Slægt skildrede Mary B. Westenholz i et forelsket, nuanceret portræt sin myndige og stoiske moder, der havde opdraget hende og hendes søskende med henblik på at udvikle “Intelligensen, Følelseslivet, Karakteren, Fysiken”, men begik den fejl, at “hun ingen Respekt havde for Instinkterne”. Erindringerne, der udkom posthumt i Blixeniania, 1979, vidner også om Mary B. Westenholzs stærke loyalitet mod slægten og en patricierpræget standsfølelse, der satte ære og moralske værdier højt. Da hun var otte år, døde faderen Regnar W., en dygtig handelsmand og politiker. Moderen, som tilhørte det indflydelsesrige kbh.ske handelsdynasti Hansen, overtog efter ægtefællens død ansvaret for de vidtstrakte jyske godsbesiddelser og den store børneflok. Herregården Mattrup ved Horsens, som Mary B. Westenholzs halvbroder Thomas W. senere overtog, var den landlige ramme om hendes opvækst og ungdom. Sammen med sine søskende blev hun undervist på herregården, afbrudt af ophold i København og dannelsesrejser til Schweiz, hvor hun 1871-72 gik i skole, siden til Storbritannien og Italien. Efter at alle hendes søskende havde giftet sig, blev Mary B. Westenholz fra 1879 sin moders nærmeste på ejendommen Folehavegård i Hørsholm. Mary B. Westenholzs moder interesserede sig med teoretisk ildhu for kvindesagen, og hvad der rørte sig i tiden inden for politik, videnskab og ikke mindst religion og moral. Mary B. Westenholz gik derimod aktivt ind i Dansk Kvindesamfunds (DK) Københavns-kreds, hvor hun 1888 deltog i et udvalgsarbejde, der resulterede i oprettelsen af et engageringskontor. I 1895 udgav hun under pseudonymet Bertel Wrads essaysamlingen Fra mit Pulterkammer, hvor hun bl.a. skrev om ægteskab, kvindesag og det nationale spørgsmål.

Allerede som ung blev Mary B. Westenholz af moderen introduceret til den unitariske bevægelse, og 1900 blev hun medstifter af Det fri Kirkesamfund (DFK), hvor hun blev formand og sad i ledelsen indtil 1925. Hun havde gerne set, at grundtvigianeren Morten Pontoppidan havde sluttet sig til DFK, da han nød hendes beundring som præst og hendes fortrolighed som ven. I stedet blev den grundtvigske teolog og højskolemand Uffe Birkedal, som Mary B. Westenholz ikke havde lige let ved at samarbejde med, kirkesamfundets præst. Sine kirkepolitiske og religiøse standpunkter forfægtede Mary B. Westenholz bl.a. i Højskolebladet og Pontoppidans tidsskrift Frit Vidnesbyrd samt i avisartikler. Med det nystartede unitarorgan Protestantisk Tidende, som hun redigerede 1905-18, fik hun en mere sikker platform at stå på. Som dansk delegeret på International Congress of Free Christians and other Religious Liberals i London, Amsterdam og Berlin gik hun ind i arbejdet med at knytte den danske unitarbevægelse til ligesindede i Europa og USA. Mary B. Westenholzs forankring i unitarismens liberalteologiske og rationalistisk prægede holdninger, der var i modstrid med fundamentale, evangelisk-lutherske dogmer om treenighedslæren, jomfru Marias ubesmittede undfangelse og Jesu sonoffer, bragte hende på konfessionel kollisionskurs. Hun ønskede en rummeligere folkekirke med plads til et individuelt og friere gudsforhold og opfattede folkekirken som en forstenende trussel mod danskernes fromhedsliv, såfremt dens præster ikke i Luthers ånd fortsatte reformationen.

På grund af hendes arbejde for unitarismen anså Hørsholm sogneråd Mary B. Westenholz som udtrådt af folkekirken og krævede, at hun skulle betale skoleskat som andre personer uden for kirken. Da hun nægtede, endte sagen 1908 med en højesteretsdom, der blev støttet af en erklæring fra landets biskopper. Heri blev det slået fast, at unitarismen og folkekirken var i en sådan modstrid med hinanden, at Mary B. Westenholz ikke kunne være medlem af folkekirken, og hun blev pålagt at betale det krævede beløb. Furoren, som denne sag skabte omkring hendes person, blev ikke mindre, da hun 1909 foretog en protestaktion i Rigsdagen. Som ivrig forsvarspolitisk og nationalt interesseret havde hun i lighed med sin broder Aage W. været skuffet over afsløringen af justitsminister P.A. Albertis bedragerier og desuden forarget over de langstrakte forsvarsforhandlinger og det netop forestående forsvarsforlig. Ubemærket skaffede hun sig adgang til folketingssalen, greb formandsklokken og afbrød formanden, som var i færd med at orientere om ministeriet Holstein-Ledreborgs tiltræden med I.C. Christensen som forsvarsminister. I korte, bombastiske vendinger henvendt til ministrene anklagede hun dem for manglende ansvar for fædrelandet og gav udtryk for danske kvinders politikerlede, indtil folketingsbetjente fjernede hende fra en bestyrtet forsamling. Mary B. Westenholz havde ventet, at aktionen kunne have bragt hende en fængsling på halsen. Det blev ikke tilfældet, men derimod arrangeredes, bl.a. med tilslutning fra Danske Kvinders Forsvarsforening, en sympatidemonstration foran hendes og moderens domicil i Hørsholm.

Mary B. Westenholz var også socialt interesseret. Hun var medlem af Hørsholm sogns værgeråd 1905-11 og formand for sognets hjælpekasse 1908-14. Hun hørte således til den lille gruppe kvinder, der ved de første hjælpekassevalg i 1908 blev udpeget til formand. Hendes ukonventionelle religiøse og politiske adfærd dannede en kontrast til den fast regelbundne levevis, hun i øvrigt førte. For sin niece, forfatteren Karen Blixen, blev hun en værdsat støtte trods afgørende forskelle i livssyn. Blixen fandt, at Mary B. Westenholzs strenge fordringer til sig selv og sine medmennesker ikke var et udtryk for en accept af tilværelsen i alle dens tilskikkelser, men et symptom på en livsfornægtelse, som Blixen anså som kilde til Mary B. Westenholzs ensomhedsfølelse i de senere år.