Marie Toft

Marie Toft, der var søster til lokalhistorikeren Franziska Carlsen og politikeren, stamhusbesidder H. Carlsen, voksede op på Gammel Køgegård og blev som 26-årig gift med godsejer Harald T., Rønnebæksholm ved Næstved. Hun blev enke allerede det følgende år, kort efter sin datters fødsel. Den unge kvinde styrede derefter godset med dygtighed og praktisk indsigt i landbrug og skovdrift, og hun tilbød tidligt godsets fæstebønder deres gårde til arvefæste, senere til selveje. Marie Toft åbnede Rønnebæksholm for tilhængerne af de gudelige vækkelser, skaffede nogle af de vakte gårde og huse under godset og knyttede forbindelse til de præster og lægfolk, der stillede sig positivt til det nye religiøse liv. På Rønnebæksholm holdtes til biskop J.P. Mynsters irritation større gudelige forsamlinger, hvor Marie Toft i samarbejde med sognepræst J.G. Willemoes, Herfølge, søgte at holde vækkelserne inden for ordnede rammer både kirkeligt og socialt.

Over midten af 1840’erne lærte Marie Toft N.F.S. Grundtvig at kende, og de omgikkedes til omgivelsernes forargelse allerede, mens hans første hustru Lise levede. Han kom på besøg på Rønnebæksholm og bidrog til, at møderne og selskabeligheden her drejede over i retning af det mere folkeligt-nationale, og godset blev et af den grundtvigske bevægelses støttepunkter. De giftede sig i 1851 i Brøndbyvester, viet af Grundtvigs mangeårige støtte og ven Gunni Busck. Ægteskabet blev meget lykkeligt og synes for ham at have åbnet for en ny erotisk dimension, afspejlet i hans kærlighedsdigte til hustruen, der var hans selvstændige og åndeligt jævnbyrdige partner. Til omgivelsernes irritation gav Marie Toft også miljøet om Grundtvig et mere eksklusivt præg, socialt såvel som åndeligt. Hun fødte ham sønnen Frederik Lange i 1854, men døde kort efter fødslen. Efter eget ønske begravedes hun på Gammel Køgegård i et kapel over jorden for at afvente opstandelsen.