Franziska Carlsen var yngre søster til stamhusbesidder H. C., Gammel Køgegård, og til Marie Toft, der var J.F.S. Grundtvigs anden hustru og ejer af Rønnebæksholm. Som voksen opholdt hun sig dels på de to nævnte gårde, dels på Vallø, hvor hun var stiftsdame. Hun levede i et mere end almindeligt stimulerende herregårdsmiljø, hvor man aktivt og åbent for tidens nye strømninger i politik og religion engagerede sig personligt. Fra ungdommen var hun historisk interesseret og begyndte tidligt at samle materiale til sin hjemegns historie. I 1861 udsendte hun Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm, der er et pionerarbejde i den topografiske litteratur med dets kombination af traditionelt statistisk-topografisk stof og et omfattende traditionsmateriale, især folkeviser og sagn samt festtraditioner, som hun selv havde indsamlet.
Franziska Carlsen nåede ikke at fuldende Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn, der er bygget på mere dybtgående studier i litteraturen og godsarkivet, mens det folkloristiske stof her er placeret i et særligt afsnit. Første del forelå trykt ved hendes død i 1876, mens den næsten færdige anden del udkom to år senere. Bogen om Gammel Køgegård er i forhold til forgængeren mere faghistorisk og lagt tæt op ad tidens godshistoriske monografier. Hun publicerede desuden enkelte lokalhistoriske undersøgelser vedrørende Køges historie. Franziska Carlsens godshistorier hævder sig smukt i deres genre. Hun var en udmærket kildekritiker, en god og levende fremstiller. I hendes optagethed af landbefolkningens daglig- og festliv kan man antagelig se en kvindelig tilgang til emnet, dels udsprunget af tidens folkeligt- litterære normer, dels af hendes aktive deltagelse i kirkeliv og politik.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.