Marie Jessen

Marie Jessen stammede ikke selv fra Sønderjylland, men som født og opdraget i et stærkt nationalt hjem, fattede hun tidligt interesse for denne egnsdel og dens nationalitetskamp. Faderens deltagelse i krigen i 1864 og skolegangen hos den kbh.ske Marie Kruse, hvis slægt stammede fra Flensborg og støttede danskheden syd for Kongeåen, prægede hendes syn på forsvarssagen og det nationale. Under sin senere uddannelse til privatlærerinde på N. Zahles Skole, hvor hun tog speciale i dansk, oldnordisk og historie, blev hun tillige præget af det kbh.ske intellektuelle miljø blandt Venstrefolk.

I 1883 rejste Marie Jessen på egen hånd til Sønderjylland, hvor hun knyttede venskab med flere fremtrædende skikkelser, bl.a. P. Reimers og Jørgen N.H. Skrumsager. Hun blev senere uenig med dem om den måde, hvorpå nationalitetskampen skulle føres, men bevarede trods det et livslangt venskab med dem begge. I Sønderjylland gjorde hun indtryk, uvant som man var med unge, emanciperede kvinder, der rejste alene, røg cigaretter og tog ordet i forsamlinger. Marie Jessen var ikke for ingenting niece til Ilia og Mathilde Fibiger. I 1883 mødte hun første gang Jens J., der imidlertid skuffede de forventninger, hun havde haft til Flensborg Avis’ allerede dengang berømte redaktør. Året efter traf de sammen igen. Denne gang gjorde han ved sin faste nationale overbevisning og sit uforfærdede mod dybere indtryk, og i 1887 blev de viet i Vartov Kirke af digterpræsten C. Hostrup. Bryllupsrejsen endte ved fængslet, hvor Jens J. skulle afsone en straf på nienhalv måned for fornærmelser gennem pressen. Det blev ikke sidste gang, de skulle skilles på grund af langvarige fængselsstraffe.

Allerede under hans første fravær kastedes Marie Jessen ind i arbejdet på Flensborg Avis, hvis eksistens truedes af savnet af redaktøren, og det blev indledningen til hendes lange virke ved bladet. Blandt hendes faste pligter var redaktion og oversættelse af føljetonen, boganmeldelser samt kultur- og kirkestof. Hun engagerede sig også i landsdelens kirkelige og kulturelle arbejde, hvor hun snart fik en fremtrædende plads, ligesom hendes repræsentative egenskaber gjorde hende selvskreven som deltager i deputationer både før og efter Genforeningen. Med sit rolige og afbalancerede gemyt var Marie Jessen sin rastløse og iltre ægtefælle en god støtte i en tid, der krævede afsavn og store arbejdsbyrder. Hun var en beundrende, men også ærlig og forstående kritiker, og han lyttede til hendes råd og nærede tillid til hendes taktfølelse og dømmekraft. Hun bidrog til hans forståelse for landets nye rørelser, som hun var fortrolig med. Med tiden fandt hun dog et politisk ståsted nærmere hans moderate konservatisme.

Fra midten af 1890’erne var Flensborg Avis Slesvigs førende danske dagblad og blev desuden holdt over hele Danmark af folk med interesse for den sønderjyske sag. Familien fandt nu tid til ro og adspredelse i sommervillaen Fjordmark ved Kollund. Hjemmet var gæstfrit for rejsende nordfra, og familien knyttede forbindelser til danske, nationaltsindede politikere og kunstnere. I 1902 valgtes Jens J. til den tyske rigsdag. Et svigtende helbred, til dels forværret af talrige fængselsophold, førte fire år efter til hans tidlige død. Marie Jessen overtog da udgivelsen af avisen, der havde godt 9.000 holdere, og førte den videre i hans ånd. Efterhånden trak hun sig ud af det daglige avisarbejde, men fungerede dog som redaktør af tillægget Nordslesvigsk Søndagsblad 1907-16. Indkaldelserne til Første Verdenskrig nødvendiggjorde på ny hendes assistance ved avisen, som det med et minimum af personale lykkedes at føre gennem krigen uden alvorlige afbrydelser. I årenes løb udgav og redigerede hun desuden to udvalg af ægtefællens skrifter Redaktør Jessens Avisartikler, 1907, og Redaktør Jessen, I Tale og Skrift, 1921. Under afstemningskampen 1918-20 engagerede Marie Jessen sig til det sidste i Dannevirkebevægelsen, der ønskede grænsen sat ved den historiske grænsevold, om end hun arbejdede tæt sammen med den mere moderate Flensborgbevægelse. Da grænsen efter folkeafstemningen kom til at gå syd om Marie Jessens bopæl i Kollund, søgte hun om tysk statsborgerskab for sig selv og børnene for fortsat at kunne deltage i nationalitetskampen syd for grænsen. Hun blev medlem af repræsentantskabet for den danske menighed i Flensborg og af bestyrelsen for Dansk Biblioteksforening for Flensborg og Omegn.

Marie Jessen havde fra begyndelsen ønsket, at hendes yngste søn Tage J. med tiden skulle overtage stillingen som chefredaktør, der siden Jens J.s død havde været varetaget af Ernst Christiansen. Genforeningen havde imidlertid ændret situationen radikalt. Den nye grænse havde afskåret avisen fra dens vigtigste opland, og Flensborg Avis blev helt afhængig af økonomisk hjælp fra Danmark. Bladets støtter nord for grænsen ville ikke indsætte Marie Jessens uerfarne søn på bekostning af den velprøvede Ernst Christiansen, der siden 1918-19 fremstod som føreren for danskheden i Sydslesvig og for længst havde godtgjort sine evner som chefredaktør. Marie Jessen havde hverken magt eller økonomi til at sætte sin vilje igennem, og fra 1927 var hun uden indflydelse på avisens drift. Tre år senere afhændede hun bladet til et nydannet aktieselskab. Efter afhændelsen modtog hun en pension, der satte hende i stand til at leve standsmæssigt. Hun bidrog fortsat lejlighedsvis til avisen med litteraturanmeldelser.