Marichen Nielsen

Marichen Nielsen voksede op i et politisk engageret hjem i Åbenrå. Hendes moder Erna Flade var fagligt aktiv, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og medlem af kvindeudvalgets bestyrelse. Marichen Nielsen var med egne ord “født ind i partiarbejdet”, og som tiårig blev hun medlem af De Unges Idræt (DUI). Hun tog realeksamen fra Åbenrå Statsskole i 1938 og blev herefter uddannet og ansat i Handelsbanken i Åbenrå. 1943 forlod hun jobbet som bankassistent for at blive forbundsinstruktør i DUI. Hun lagde stor energi for dagen i dette arbejde, og besøgte dagligt en af DUIs afdelinger. Efter at hun i 1947 var blevet gift, flyttede hun sammen med sin ægtefælle til Roskilde og blev i nogle år hjemmegående husmoder.

I 1952 bosatte familien sig i Århus, hvor Marichen Nielsen blev leder af studiekredse og aftenskole i de socialdemokratiske kvindeudvalg, og hun engagerede sig efterhånden meget i dette arbejde. I begyndelsen af 1960’erne gik udviklingen i kvindeudvalgene noget i stå, og Socialdemokratiet besluttede i 1962 at ansætte en kvinde, der kunne sætte fokus på området. Valget faldt på Marichen Nielsen, hvis profil syntes at være skræddersyet til at mobilisere især de hjemmegående husmødre, der på det tidspunkt udgjorde hovedparten af kvinderne i partiforeningerne. Nina Andersen, der var Socialdemokratiets partisekretær med netop kvindeudvalgene som arbejdsområde, tog selv til Århus for som en af sine sidste opgaver før sin fratræden at ansætte Marichen Nielsen. Som rejsesekretær, fortrinsvis i Jylland, blev det hendes opgave at holde kontakt med kvindeudvalgene og være til rådighed for oplysningsarbejde. Hendes virksomhed bidrog da også hurtigt både til oprettelse af nye kvindeudvalg og stabilisering af de bestående. Hun tog udgangspunkt i situationen fra sit eget hverdagsliv, mødte kvinderne der, hvor de befandt sig, og gjorde dem klart, hvor mange ressourcer de havde i kraft af deres omsorgsarbejde i hjemmene. Og i løbet af de fem år, Marichen Nielsen bestred jobbet, lykkedes det hende med sin saglige og energiske agitation at give mange kvinder styrke til at gå ind i politik. Ved ansættelsen udtalte hun: “Kvinderne trænger endnu i nogle år til særforplejning, fordi de ikke er så organisationsmindede som mændene. De skal gøres politisk vakte.” Samtidig slog hun til lyd for en demokratisering af arbejdet i hjemmet, så der også blev tid til, at kvinderne kunne arbejde politisk. Som eksempel nævnte hun, at mens ca. 40% af medlemmerne i de socialdemokratiske foreninger var kvinder, så udgjorde kvinderne i de kommunale råd og nævn kun 500 mod 11.000 mænd. Hun blev dog efterhånden træt af det omflakkende liv som rejsesekretær, hvor hun så for lidt til sin familie. Men hun blev i stillingen, indtil hun i 1967 blev ansat som konsulent på Arbejdsformidlingen i Århus. To år senere besluttedes det på Socialdemokratiets kongres at nedlægge kvindeudvalgene.

Marichen Nielsen fortsatte dog sit politiske arbejde, bl.a. sin mangeårige tillidspost som bestyrelsesmedlem og fra 1961 sekretær i Åbyhøj socialdemokratiske forening. I 1969 blev hun opstillet til Folketinget for Socialdemokratiet i Hammelkredsen, hvor hun blev valgt 1971. Efter folkeafstemningen i 1972, hvor Danmark tilsluttede sig EF, blev hun af den socialdemokratiske folketingsgruppe udpeget til medlem af Europaparlamentet som et af Danmarks ti medlemmer og som den eneste kvinde. Denne post havde hun kun til udgangen af 1973, fordi hun ikke opnåede genvalg til Folketinget. Selv har hun udtalt, at arbejdet i parlamentet var så omfattende, at kontakten til Christiansborg og de hjemlige valgkredse blev forsømt. Det var hendes opfattelse, at dobbeltmandatet var vanskeligt at bestride, og hun forudså længe før det blev aktuelt, at direkte valg til parlamentet måtte være løsningen. Hun blev imidlertid medlem af EFs økonomiske og sociale udvalg 1974-86 som repræsentant for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 1976-86 var hun ansat som omsorgskonsulent ved Århus kommune, indtil hun i 1986 gik på efterløn. Men hun fortsatte sine aktiviteter, bl.a. var hun fra 1990 aktiv i ældrearbejdet i Århus kommune og medlem af bestyrelsen for Århus Pensionistsamråd.