Faktaboks

Marianne Larsen
Inger Marianne Larsen
Født
27. januar 1951, Kalundborg
Arbejdsliv
Forfatter
Familie

Forældre: landmand Evald L. (1914-96) og Ane Margrethe Rasmussen (født 1924).

Marianne Larsen
I 1989 debuterede Marianne Larsen som romanforfatter med Gæt hvem der elsker dig, der blev startskuddet til romanserien om Kalundborgpigen Bodils opvækst i provinsen i 1950’erne og senere hendes omtumlede liv frem til 1980’erne, som det skildres i romanerne Fremmed lykke, 1990, og Galleri Virkeligheden, 1992. Foto fra 1991.
Marianne Larsen
Af /Ritzau Scanpix.

Marianne Larsen blev født 1951 i Kalundborg og voksede op på en mindre landbrugsejendom i den nærliggende landsby Røsnæs sammen med sine to brødre, en ældre og en yngre. 1970 blev hun sproglig student fra Kalundborg Gymnasium, og samme år brød brød hun op fra provinsmiljøet og flyttede til København, hvor hun de følgende år læste på universitetet, først dansk, siden litteraturvidenskab og kinesisk. Undervejs var hun på et længere ophold i Italien. Ved siden af studierne og sit begyndende forfattervirke arbejdede hun i perioder også på fabrik og hospital og deltog desuden i forskellige politiske aktiviteter på venstrefløjen. Hendes studier i kinesisk affødte 1976 en oversættelse fra originalsprog af Lu Xuns berømte digterværk, der på dansk fik titlen Ukrudt. Året før havde Marianne Larsen for alvor valgt at koncentrere sig om sin digtning og opgav da studierne for at blive forfatter på fuld tid.

Som barn skrev Marianne Larsen historier og eventyr, i gymnasietiden begyndte hun at skrive digte og allerede som 18-årig fik hun sine første digte offentliggjort i tidsskriftet Hvedekorn. I et interview i Politiken har hun selv nævnt, at hendes tidlige interesse for sprog og digtning hang sammen med hendes afdæmpede gemyt: “Jeg har altid været stille, også i skolen, og det var vel derfor, jeg begyndte at skrive (...) Jeg forbeholder mig retten til at være genert.” Trods sin stilfærdige facon har Marianne Larsen i løbet af sit forfatterskab været meget udadvendt i forbindelse med oplæsninger på nordiske og europæiske poesifestivaler, og hun har været med i flere tidstypiske kollektivprojekter og fællesudgivelser, herunder oplæsningsgruppen Digterscenen i 1970’erne, forfatterværkstedet under Socialistisk Kulturfront og de kollektive antologibøger Uro, 1979, Energier, 1980, med den karakteristiske undertitel Spor i afmagten, og At ville. Jeg kan. Vi gør!, 1981. 1986 deltog hun i en forfatterkongres i Albanien. Marianne Larsen har også samarbejdet med forskellige teatergrupper om kabareter og skuespil, og i 1990 og 1993 udkom digtsamlingerne Lysende kaos og Via Media, der er blevet til i samarbejde med forfatteren Pernille Tønnesen.

Marianne Larsens debutbog Koncentrationer, 1971, rummer drømmeagtige, surreelle digte, hvor forskellige verdener og sprog støder sammen. Også de efterfølgende bøger Overstregslyd, 1972, og 21 digte, 1972, hører med til forfatterskabets første fase, der er eksperimenterende og til dels indadvendt. De næste bøger bliver gradvist mere udadvendte og kritisk engagerede. I digt- og prosabogen Ravage, 1972, fornemmes en begyndende samfundskritik, mens de øvrige værker fra samme årti, såsom digtsamlingerne Billedtekster, 1974, Cinderella, 1974, Fællessprog, 1975, Modsætninger, 1975, Handlinger, 1976, og Hvem er fjenden?, 1977, udtrykkeligt har den politiske analyse og det specifikt kvindepolitiske i centrum. Fra bog til bog bliver hendes kritiske engagement og solidaritet med de undertrykte i samfundet tydeligere. Modbilledet til kapitalismen og mandssamfundet skal ifølge Marianne Larsen findes i en verden frigjort for ensomhed og angst. Hun bruger digtningen til at kæmpe mod den splittelse af menneskets tilværelse, som hun mener er en konsekvens af det kapitalistiske samfund, og som gør, at følelser og tanker, børn og voksne, mænd og kvinder, arbejdsliv og privatliv på smertelig vis ikke indgår i frugtbare forbindelser. I sine knapt 40 digtsamlinger og prosabøger skriver hun ud fra den forestilling, at sproget er en del af verden. Det kan bruges af magthaverne til psykisk og politisk undertrykkelse, men Marianne Larsen peger samtidig på, at sproget slår sprækker, og at digteren i denne proces kan opsøge nye oplevelser og muligheder. Igennem hele forfatterskabet mærkes således en indædt kamp mod den moderne virkeligheds fremmedgørelse af mennesker, men det er samtidig også tydeligt, at hun konsekvent og med en imponerende sproglig nerve fastholder, at livsvilkårene kan blive anderledes.

1989 debuterede Marianne Larsen som romanforfatter med Gæt hvem der elsker dig, der blev startskuddet til romanserien om Kalundborgpigen Bodils opvækst i provinsen i 1950’erne og senere hendes omtumlede liv frem til 1980’erne, som det skildres i romanerne Fremmed lykke, 1990, og Galleri Virkeligheden, 1992. På samme vis som forfatterkollegaen Kirsten Thorup flere år tidligere omsatte sine egne erfaringer om miljøskiftet fra provins til storby i den realistisk anlagte romanserie om Jonna, trækker Marianne Larsen i sine bøger om Bodil på selvbiografiske erfaringer og oplevelser. Af væsentlige digtsamlinger fra 1980’erne kan nævnes Hinandens kræfter, 1980, Der er et håb i mit hoved, 1981, og Direkte, 1984. Karakteristisk er her, at det talende subjekts krop, erfaringer og længsler træder tydeligere frem end tidligere, samtidig med at den kønsmæssige og politiske dimension er fastholdt. I 1990’erne har Marianne Larsen bl.a. skrevet digtsamlingerne Skyggekalender, 1994, Chance for at danse, 1995, og Lille dansk sindsjournal, 1998. Sidstnævnte udstiller og spiller på periodens medieskabte og stereotype forestillinger om, hvem og hvad danskere er.

Marianne Larsens digte er blevet oversat og trykt i adskillige udenlandske tidsskrifter. Hun har også skrevet børnebøger selv og sammen med andre. Blandt en lang række af legater og priser har hun modtaget Otto Benzons Forfatterlegat 1980, Johannes Ewald-Legatet 1981 og Martin Andersen Nexø-Legatet 1990. I 1989 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Beskrivelser og portrætter af Marianne Larsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1997. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1982. Finn Barlby: Og verden kan ikke erobres bagfra, 1982. Ole Schierbeck: Værkstedssamtaler med 13 danske digtere, 1980.

Tilknytning til organisationer

  • Digterscenen

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig