Margrethe Ramsing

Margrethe Ramsing var den tredjeældste i en søskendeflok bestående af seks piger og syv drenge. Forældrene var nært knyttet til den danske folkekirke og gav deres børn en kristen opdragelse. Margrethe Ramsing og hendes søstre Augusta Utke R. og Hedvig R. blev familiens udbrydere, idet de konverterede til katolicismen. Margrethe Ramsing og Hedvig gik tilmed i kloster. I begyndelsen af 1890’erne tog faderen Margrethe Ramsing og Augusta med til en række foredrag af en fransk dominikanerpræst père H. Lange. Både indremissionske og grundtvigianske præster advarede imod disse arrangementer, fordi de kunne true ubefæstede sjæle. Da Margrethe Ramsing viste stor interesse, blev faderen ængstelig og satte en stopper for deltagelsen i foredragene. Margrethe Ramsing opsøgte dog på egen hånd père Lange, som hun førte samtaler med og lånte bøger af, et initiativ, der på den tid blev opfattet som en stor dristighed. Da hendes engagement blev opdaget, blev en protestantisk præst sat til at bringe hende på bedre tanker. Det var forgæves, hun konverterede i hemmelighed 1893, 22 år gammel. En konversion var dengang en social skandale, en sorg og skændsel for familien, og der gik mange år, før faderen rakte hende en forsonende hånd. Forældrene sendte hende til en pension i Chambéry, Frankrig. Det hed sig, at hun skulle lære fransk, men motivet var at undgå, at hun påvirkede de yngre søskende i katolsk retning.

Under udlandsopholdet lod Margrethe Ramsing sig optage i det franske ordenssamfund Skt. Joseph Søstrene. Hun indtrådte i søstrenes noviciat i Bellecombette 1899 og fik her søsternavnet Marie Emmanuel. Efter endt noviciat kom hun tilbage til København og blev lærerinde ved Skt. Joseph Søstrenes pigeskole på Toldbodvej. Skolen, der var den første af en række franske skoler ejet og drevet af søstrene, var åbnet med støtte af en dansk konvertit Polly Berling i 1858, to år efter søstrenes ankomst til Danmark. I 1915 flyttede skolen til nye og større bygninger på Østerbro og fik navnet Institut Saint-Joseph. I tilknytning til skolen lå søstrenes danske hovedkloster, det såkaldte provinsialhus, hvor søster-lærerinderne boede. Øverste leder af søsterkommunitet og skole var priorinde mère Suzanne Thérèse Castonnier. Det var sandsynligvis hende, der satsede på Margrethe Ramsing som leder. Omkring 1915 blev Margrethe Ramsing udnævnt til leder af skolen, og ved mère Suzannes død 1925 blev Margrethe Ramsing valgt som priorinde og fik dermed selv titlen mère. Søsteren Hedvig afløste hende som skoleleder.

Et væsentligt anliggende for Skt. Joseph Søstrene var, at deres skoler opnåede anerkendelse i det danske samfund. Disse skulle være blandt de bedste, og derfor var søstrenes faglige uddannelse og skolens undervisningsplaner kontinuerligt i fokus. For Margrethe Ramsing indebar denne politik, at hun læste til lærerinde ved N. Zahles Seminarium, og omkring 1911 tog hun også studentereksamen som privatist. Sideløbende hermed blev hun hurtigt en central person i søsterordenens skolepolitik. Hun stod bag, at Institut Saint-Joseph fik eksamensret til almindelig forberedelseseksamen 1915 og til mellemskole- og realeksamen 1923. På skolen etablerede hun også et toårigt studenterkursus, der på grund af for ringe tilgang dog kun fungerede 1915-20. Sideløbende med skolearbejdet havde Margrethe Ramsing en periode ansættelse ved hoffet, hvor hun underviste den katolske prinsesse Margrethe, datter af prins Valdemar og den franske prinsesse Marie af Orléans. Prinsesse Margrethe var med på det første hold studenter, der dimitterede fra Institut Saint Joseph. Prinsessen kendte i forvejen Margrethe Ramsings søster Augusta Utke K., der var hendes hofdame, og nu opstod et varmt venskab mellem Margrethe Ramsing og hendes kongelige elev.

Margrethe Ramsing var priorinde frem til sin død 1942. Hun beskrives som en levende, myndig og faglig særdeles kompetent person, der gjorde meget for at forbedre søstrenes faglige uddannelse og altid havde et vågent øje for apostolisk arbejde. Hun var også en dygtig pædagog, der uden anstrengelse vandt børnenes hjerter og tillid. Hendes liv og værk var kendetegnet ved, at hun altid var parat til noget nyt, når hun indså, at det var et fremskridt og et moralsk gode. Margrethe Ramsing var en pioner på skoleområdet, og hun formåede at forene søsterlivet med en usædvanlig personlig karriere, hvilket inspirerede niecen Benedicte R. til at følge hendes livsvej.