Margrethe Petersen

Margrethe Petersen voksede op i Ballerup uden for København Efter faderens død i 1886 sad moderen tilbage med fire børn. Senere sagde Margrethe Petersen, at moderen havde lært hende “baade Pligten til at arbejde og Glæden ved at arbejde, hun lærte os, at intet var forgæves”. En ældre veninde, der ledede et asyl, inspirerede Margrethe Petersen til at gå lærervejen. I 1899 tog hun lærereksamen fra N. Zahles Seminarium og i 1908 faglærereksamen i naturhistorie og kemi. I ungdomstiden blev særlig mødet med reformpædagogen Vilhelm Rasmussen af betydning. 1910-11 supplerede hun sin uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, hvor hun tog årskursus i dansk og sproghistorie. 1899-1902 var hun ansat ved Plenges Realskole i Viborg, fra 1902 ved Københavns kommunale skolevæsen.

I 1913 rejste Margrethe Petersen med understøttelse fra Kirstine Frederiksens Mindelegat på en længere studierejse til tyske forsøgsskoler og til J. Ligtharts skole i Holland. Ligesom for en anden pædagogpioner Thora Constantin Hansen, der rejste året efter, blev mødet med den såkaldte arbejdsskole af stor betydning. Da Margrethe Petersen vendte hjem, holdt hun 1913-14 foredrag om arbejdsskolen i Pædagogisk Selskab. Efter den tyske reformpædagog P. Petersens foredrag i 1923 arrangerede hun sammen med skoleinspektør G.J. Arvin og læreren Henning Meyer, der senere blev Danmarks første skolepsykolog, studiekredse om reformpædagogik. Denne studiekreds førte til dannelsen af foreningen Den frie Skole. I Margrethe Petersens velformulerede og moderate reformpædagogiske opfattelse gjorde hun sig til fortaler for indførelse af en aktivitetspædagogik, der i samtiden blev betegnet som indførelse af selvvirksomhedsprincippet. Eleverne skulle være aktive, selv opsøge kundskaberne og arbejde på egen hånd eller i grupper. Margrethe Petersen beskrev sit brud med den dominerende undervisningsform således: “Klasseundervisning. Den var blevet det enevældige Dogme. Men med den alene groede ingen Selvstændighed, ingen egen Arbejdstrang hos Børnene ... Saa lavede vi Grupper, og her blomstrede Selvvirksomheden.” Samtidig mente hun, at skolerne skulle være voksesteder præget af skønhed og glæde. Som skoleinspektør, fra 1919 på Ny Carlsbergvejens Skole, fra 1934 og til sin død ved Katrinedalsskolen i Vanløse, omsatte Margrethe Petersen denne opfattelse i praksis. Hun fik bl.a. oprettet en læsestue, et slags skolebibliotek, på Ny Carlsbergvejens Skole. De første lejrskoler udgik herfra, hvilket hun skrev om i bogen Ud i Naturen, 1935. Hun købte et flygel og arrangerede musikaftener for forældre og større elever, ligesom hun indførte skolebal og fritidsundervisning i træsløjd og musik. Instrumenterne kunne lånes med hjem. Endvidere indførte hun lærerråd på skolen flere år før, det blev påbudt ved lov. Lærerrådets bestyrelse blev valgt af lærerne ved skriftlig afstemning. Endelig forsøgte hun at bryde tidens stramt kønsopdelte skole ved at lade piger og drenge arbejde sammen både i redaktionen af skolens blad, og når de spillede skolekomedie.

Margrethe Petersen omsatte også sit pædagogiske syn i en række andre aktiviteter. Hun arbejdede for indførelse af aktivitetspædagogik i småbørnsundervisningen og var sammen med Dora Sandal-Jeppesen og Sigfred Degerbøl udgiver af læsebogen Svanebogen, 1932. Den fik stor udbredelse og bidrog til at udbrede kendskabet til hendes aktivitetspædagogik. Hun udgav også andet undervisningsmateriale. Allerede i 1924 havde hun udgivet Danske Folkeviser og i 1928 kom Kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt og hendes Husbond, som hun blev særlig kendt for. Som skribent og foredragsholder deltog hun engageret i den løbende pædagogiske debat, bl.a. i Pædagogisk Selskab, hvor hun 1935-37 var formand. Hun var desuden aktiv i nordisk samarbejde, hvor hun knyttede nære kontakter med førende pædagogiske personligheder som O. Andersen, F. Berg, Anna Sethne og K. Steenberg. Hun deltog i arbejdet med de store nordiske skolemøder og var med i Foreningen Nordens repræsentantskab. Endvidere var hun medlem af bestyrelsen for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed 1924-28, primus motor ved stiftelsen af Dansk Natur – Dansk Skole, hvor hun var bestyrelsesmedlem 1931-37, medlem af Børnehjælpsdagens Hovedkomité 1914 og af dens forretningsudvalg 1920-30.

Margrethe Petersen var også fagligt og politisk aktiv. Hun var som så mange af de kvinder, der udgik fra N. Zahles Seminarium aktiv i ligestillingssagen. 1910-20 var hun bestyrelsesmedlem i Københavns Kommunelærerindeforening og 1919-20 kortvarigt dens formand. Her kæmpede hun bl.a. for indførelse af ligeløn, hvilket blev en realitet med Lønningsloven af 1919. Margrethe Petersen skrev om Kvinden i Skolen bl.a. i Kvinden i Danmark, 1942. Hun var desuden medstifter af Skolebiblioteksforeningen af 1917. Fra sin tidligste ungdom var hun medlem af Det Radikale Venstre, og fra 1925 og indtil sin død sad hun i Københavns Borgerrepræsentation for partiet. I Borgerrepræsentationen var hun i en årrække en uforfærdet og velformuleret fortaler for sit skolesyn og for, at de socialt svage børns vilkår skulle forbedres. Hun kom derved i et modsætningsforhold både til det dengang traditionelt ledede skolevæsen og til den konservative skoleborgmester Ernst Kaper. Hun fastholdt imidlertid både sit pædagogiske syn og sin sociale og skolepolitiske linie, hvilket gjorde hende særdeles respekteret.

Margrethe Petersen var meget arbejdsom. Hun forblev ugift og synes at have haft en stor kreds af kolleger fra skolen og forskellige foreninger omkring sig, der samtidig var hendes venner. De gav ved mange lejligheder udtryk for, at hun var en inspirerende og god samarbejdspartner. Hun ville gerne have fest og glæde omkring sig. På sin 60-års fødselsdag uddelte hun 4.000 karameller i kæmpe kræmmerhuse til børnene.