Margrethe Marstrand

Margrethe Marstrand var født ind i et virksomt miljø, kristeligt og folkeligt, knyttet til traditionen fra N.F.S Grundtvig. Forældrene var medlemmer af Vartov valgmenighed. Hun bevarede selv denne tilknytning og delte den med sin mand, den mere end 25 år ældre Jacob M. Margrethe Marstrand gik i N. Zahles Skole, hvor mosteren Katrine Lønborg var forstander for barneskolen. Efter endt skolegang tog Margrethe Marstrand privatlærerindekursus på stedet. Hun benyttede sin uddannelse i nogle ansættelser uden for hovedstaden, men vendte i 1898 tilbage til Natalie Zahle, hvor hun indtil 1916 først og fremmest underviste seminarieskolens yngste børn. Her kunne hun udnytte sine tegnetalenter, og her begyndte hun et originalt arbejde med den første læseundervisning.

Tilskyndelse til sit arbejde med læseundervisning har Margrethe Marstrand øjensynligt hentet især i Holland, hvor hun var på studiebesøg i 1905 og 1911. I Holland var man nået langt i udvikling af en rationel læseindlæring, og hun mødte kyndige vejledere, bl.a. skolelederen J. Ligthart. Hun lærte at udnytte børns lyst og glæde ved selv at undersøge ord- og lydbilleder, opdage bogstavernes betydning og at koncentrere sig om sætningers indhold. Resultatet blev, hvad man i Danmark og Sverige kaldte ordbilledmetoden. I forlængelse af sit arbejde udarbejdede hun et undervisningsmateriale Ordbilledmetoden, 1907, der snart vandt stor udbredelse. Udgangspunktet var en billedtavle med 20 “normalord” og bevægelige bogstavbrikker, som barnet selv kunne eksperimentere med. I 1907 udsendte hun også Min første Bog, hvor teksten og illustrationerne af Louis Moe var udformet til umiddelbart at fange børns opmærksomhed. Den kom i talrige oplag og var i 1947 trykt i 106.000 eksemplarer. 2. udgaven i 1912 var ledsaget af en grundig vejledning Ordbilledmetoden, Haandbog for Lærere.

Da Margrethe Marstrand blev gift i 1915, holdt hun op med at undervise, men fortsatte med at skrive og holde foredrag, bl.a. i Pædagogisk Selskab, hvor hun fremlagde sine idéer om den første læseundervisning, om Ligthart og om skriveundervisning i børneskolen. I 1921 udgav hun med støtte af Pædagogisk Selskab Ligtharts Barndomserindringer og i de følgende år nogle børnebøger, bl.a. Per og Lise hos Far og Mor, 1922, og Pers Fødselsdag, 1925. Hun foretog en række studierejser, bl.a. til Stockholm 1924 og Prag 1927, og hun besøgte Maria Montessori-skoler i Napoli og Milano. Lysten til at omsætte sine idéer til praksis fik hende også til at starte en børnehave.