Margrethe Christiansen voksede op sammen med to brødre på Samsø. Hun besluttede tidligt at blive børnehavelærerinde og blev 1920 optaget på Frøbelseminariet i København under Hedevig og Sophus Baggers ledelse. Med eksamensbeviset i hånden gjorde hun det, som hun senere altid advarede sine elever imod at gøre, nemlig straks at blive børnehaveleder og springe mellemledene over. I 1922 blev hun således leder af Folkebørnehaven Frederiksholm og 1924-26 af Den danske Folkebørnehave i Tønder. Men da hun allerede på dette tidspunkt havde planer om at starte et børnehaveseminarium, ønskede hun at lære mere. Efter et toårigt ophold i Frankrig blev hun leder af en privat børnehave i Risskov, fra 1930 af Folkebørnehaven Hjarnøgade i Århus, hvor der også blev optaget fritidshjemsbørn.
I 1933 startede Margrethe Christiansen sammen med seminariekammeraten Annalis Pape Jydsk Børnehave-Seminarium (JBS). Det første år var der fem elever, der mødtes i børnehaven fra kl. 17 til 20. Senere måtte Margrethe Christiansens private dagligstue også tages i brug. JBS var det første børnehaveseminarium uden for hovedstaden, og tilgangen voksede. Efter forskellige lejemål flyttedes seminariet i 1939 til en 31/2 værelses lejlighed i Borggade. JBS blev nu en selvejende institution med en bestyrelse bestående af overlærer Gerhardt Lynge og docent H. J. Hansen, der havde været lærere på seminariet fra 1933, og som blev trofaste sparringspartnere for Margrethe Christiansen. I 1937 blev JBS statsanerkendt og modtog dermed en vis støtte. Alligevel var det svært at få økonomien til at hænge sammen, og lærerne besluttede at undervise for ingen eller en meget lille løn, indtil forholdene i midten af 1940’erne bedredes. Den pædagogiske linie på JBS var præget af den såkaldte vækstpædagogik, der havde rødder i den tyske pædagog F. Fröbels tanker, men som i øvrigt var åben og modtagelig for tidens strømninger.
Margrethe Christiansen så klart betydningen af, at også de store børn og unge havde uddannede lærere og lærerinder til at beskæftige sig i fritiden. Derfor blev der fra 1943 oprettet en linie for fritidshjemslærere, hvor især erfaringer fra spejderarbejde blev inddraget. I 1942 rettede de daværende fire seminarieforstandere en henvendelse til Undervisningsministeriet med henblik på at få udarbejdet fælles retningslinier for undervisningen af børnehavepædagoger, da der på dette tidspunkt endnu ikke fandtes nogen lovgivning på området. Et udvalg til udarbejdelse af en betænkning blev nedsat, og Margrethe Christiansen kom med i udvalgsarbejdet. Da betænkningen kom i 1948, havde hun bl.a. sat sit præg ved, at etik og kristendomskundskab var blevet obligatorisk undervisningsstof. Fagenes mål og indhold samt regler for afsluttende prøver var også blev fastsat, ligesom de økonomiske forhold var blevet væsentligt forbedrede ved, at man nu gav tilskud pr. dimitteret elev.
Margrethe Christiansen var en meget udadvendt person, der udfoldede en stor foredragsvirksomhed, bl.a. i Norge, og helst talte om betydningen af opdragelse og om uddannelse af børnehavelærerinder. Også internationalt arbejde var hun levende optaget af gennem Organisation Mondiale pour l’Education Pré-Scolaire,Verdensorganisationen for Småbørnsopdragelse, og hun foretog mange studierejser. Margrethe Christiansen var desuden i en lang årrække leder i Det Danske Pigespejderkorps og medlem af korpsrådet. Endvidere var hun medlem af flere bestyrelser, bl.a. Dansk Røde Kors i Århus amt. Et stort arbejde blev også lagt i søndagsskolen i Århus Domkirke, hvor hun var en inspirerende og fantasirig lærer. Det var dog i de pædagogisk-faglige organisationer som Dansk Børnehaveråd og Landsforeningen Forebyggende Børneværn samt i bestyrelser for børnehaver, at hendes store pædagogiske og organisatoriske evner kom til glæde og gavn. Men først og sidst brugte hun sine evner, initiativrigdom og energi på seminariet, som i slutningen af 1940’erne sprængte alle rammer. Egen bygning og dertil hørende øvelsesinstitutioner: vuggestue, børnehave og fritidshjem i lyse, sunde omgivelser var en kongstanke og hjertesag for Margrethe Christiansen. I 1952 købte JBS en grund på Fuglesangs Allé, og året efter kunne en stolt forstander byde dronning Ingrid velkommen til indvielsen af Dronning Alexandrines Børnehave, der var en pædagogisk rigtig og fornøjelig institution, inspireret af Margrethe Christiansens studierejser til bl.a. Østrig, Belgien, Sverige og Finland. Derefter gjaldt det kampen om den hårdt tiltrængte seminariebygning, kapital at bygge for og byggetilladelse.
Margrethe Christiansen kastede sine sidste kræfter ind i dette slidsomme arbejde, og endelig i 1955 kunne hun tage det første spadestik. Året efter rejste hun til Trondheim som deltager i en nordisk børnehavekongres, men rejsen tog voldsomt på hendes i forvejen sparsomme kræfter, hun kom syg hjem og døde kort efter. Margrethe Christiansen nåede derfor ikke at se sit livsværk fuldført. På JBS blev der efter en indsamling opstillet en mindesten og en mindeplade til erindring om en stor personlighed og et uegennyttigt menneske, der fik afgørende betydning for dansk børneforsorg. Seminariet eksisterer stadig i dag under navnet Jydsk Pædagog-Seminarium.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.