Maja Foget

Maja Foget var den yngste i en søskendeflok på tre piger og en dreng. Hjemmet var solidt funderet i den kristne tro, og hver morgen blev der sunget morgensang med deltagelse af gårdens folkehold og med moderen ved klaveret. I opdragelsen blev der ikke skelet til børnenes køn, og i lighed med sine to søstre kom Maja Foget i gymnasiet, hvad der ellers ikke var skik og brug på egnen. Som ballast fra barndomshjemmet fik hun fra faderen bl.a. levereglen: “Fuldfør, hvad du påbegynder,” og under forudsætning af, at hun bestræbte sig på at efterleve disse ord, gav han hende friheden til selv at vælge. Efter studentereksamen 1925 fra Randers Statsskole lærte hun 1926-28 husarbejde, dels som guvernante i England, dels hos forældrene. Faderen havde gerne set, at Maja Foget var blevet jurist, men selv valgte hun sygeplejen og blev 1931 færdiguddannet som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. De følgende fem år arbejdede hun på forskellige hospitalsafdelinger i Viborg, Ålborg og Århus, indtil hun i 1936 rejste til London. Her gennemgik hun på University of London og Royal College of Nursing kurser i hygiejne, pædagogik og administration. Hun foretog endvidere mindre studierejser til Belgien, Frankrig, England og USA.

1937-49 var Maja Foget ansat som forstanderinde for sygeplejen ved Finseninstituttet. Da Anden Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, ydede hun 1944 en stor indsats som leder af sygeplejerskegruppen i hjemtransporten af 200 danske politifolk fra koncentrationslejren Buchenwald. Året efter deltog hun i det sygeplejemæssige arbejde i forbindelse med den hjemtransport af koncentrationslejrfanger, som den svenske greve F. Bernadotte organiserede. Hun var desuden aktiv i opbygningen af den sygeplejemæssige forsorg i Efterkrigstidens flygtningelejre i Danmark, der rummede ca. 200.000 flygtninge. For denne indsats modtog hun i 1955 Florence Nightingale Medaljen efter indstilling af Dansk Røde Kors, der begrundede tildelingen med hendes forbilledlige indsats, store arbejdsevne og varmhjertethed samt hendes tilsidesættelse af “enhver tanke på personlig risiko”.

Efter Anden Verdenskrig var der stor mangel på sygeplejersker, og i 1946 nedsatte Indenrigsministeriet derfor et udvalg om sygeplejerskeuddannelsen. Formålet var at rationalisere arbejdet og tilrettelægge uddannelsen, så den blev ensartet i hele landet. Dette opnåedes ved, at alle sygeplejeskoler skulle godkendes af Sundhedsstyrelsen, således som det blev fastlagt i den anordning fra 1957, der blev resultatet af udvalgets arbejde. Maja Foget var som sekretær 1946-54 primus motor i det omfattende udvalgsarbejde. I 1949 blev hun ansat i en nyoprettet stilling i Sundhedsstyrelsen som tilsynsførende ved sygeplejerskeuddannelsen. I disse år var sygeplejen præget af enorme sociale, videnskabelige og økonomiske ændringer, der totalt vendte op og ned på vilkårene for sygeplejerskerne. Revolutionerende opdagelser inden for lægevidenskaben, der gav mulighed for at behandle tidligere håbløst syge, stillede krav om en mere specialiseret sygepleje og en bedre uddannelse. Det stigende antal gifte sygeplejersker gjorde det også nødvendigt at tænke i nye baner med hensyn til arbejdstilrettelæggelse, og højkonjunkturen fra slutningen af 1950’erne åbnede nye muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet, således at sygeplejerskeuddannelsen fik større konkurrence end tidligere. Hele denne udvikling formåede Maja Foget at tage hensyn til i tilrettelæggelsen af en sygeplejerskeuddannelse, der søgtes tilpasset kravene inden for sundhedsvæsenet. Samtidig sad hun i en række organisationer og udvalg, bl.a. var hun formand for det af Sygeplejerskers Samarbejde i Norden nedsatte rationaliseringsudvalg 1948-53, medlem af Indenrigsministeriets uddannelsesnævn 1956-74, af Nordisk udvalg vedrørende en fællesnordisk højere uddannelse af sygeplejersker 1967-72 og af WHOs Expert Advisory Panel on Nursing 1962-74. Fra 1971 og til sin pensionering i 1974 var hun forstanderinde i Sundhedsstyrelsens sygeplejeafdeling, hvor hun afløste Eli Magnussen.

Maja Foget blev kendt for sin flid, sin muntre, men også skarpe facon, når det krævedes. I 1956 var hendes ene søster Vita Østerbye, som var blevet enke, flyttet ind hos hende. Søsteren holdt hus og var medvirkende til, at Maja Foget kunne forene sin karriere med et gæstfrit hjem for familie og venner. Maja Foget var meget engageret i sin familie, som hun nærmest følte sig som overhoved for efter sin faders og broders død. Bl.a. inviterede hun hele den nærmeste familie, i alt 29 medlemmer, på en udlandsrejse. Da hun blev pensioneret, helligede hun sig omsorgen for gamle og syge, bl.a. søsteren, som hun havde udviklet et meget nært forhold til og boede sammen med, indtil de begge måtte på plejehjem. Maja Foget blev æresmedlem af Svensk Sjuksköterskeforening i 1966 og ridder af Dannebrogordenen i 1967.