Faktaboks

Ludi Petersen
Julie Mariane (Ludi) Petersen
Født
7. maj 1855, Rendsborg, Holsten
Død
14. oktober 1918, Hørsholm sogn
Arbejdsliv
Lærer
Familie

Forældre: oberstløjtnant Just Victor von Dodt (1808-64) og priorinde Louise Ottilia Bagger (1815-95).

Gift 13. februar 1886 med papirhandler Louis P., født 8. februar 1848 i København, død 5. september 1904 på Voxenkollen, Norge, s. af grosserer Fransiscus Emil P. og Ottoline Gertrude Kramer.

Tre barndomsvilkår kom til at præge Ludi Petersen: ni år gammel mistede hun sin fader, der faldt ved Dybbøl i 1864, hun var elev i N. Zahles Skole i ti år, og hun levede dør om dør med Vartov valgmenighed, fra hendes moder som enke flyttede ind i Det Harboeske Enkefruekloster i Stormgade. Kærlighed til det tabte land, trang til at erhverve solide kundskaber for at kunne forsørge sig selv og en lys gudstro var grundpiller i hendes aktive, muntre liv. Som 17-årig blev hun huslærer for latinskolebestyrer Hartvig Frisch’ tre døtre, i et stort, levende hus, der ud over familien også var hjem for en flok gymnasiedrenge. Blandt hendes elever var en lille forfatterspire Gyrithe på seks, og som årene gik, fik Ludi Petersen overbevist hende om, at netop hun burde lære meget, hvilket den voksne Gyrithe Lemche senere mindedes med taknemmelighed. Under huslærerårene videreuddannede Ludi Petersen sig og læste bl.a. fransk og historie. I 1884, efter 12 år som huslærer, meldte hun sig til N. Zahles privatlærerindekursus, tog institutbestyrerprøve med fransk som hovedfag og begyndte at undervise i sin ældre søster Margrethe Dodts pigeskole. Forbindelsen til familien Frisch blev bevaret, Ludi Petersen og Gyrithe forblev nære veninder. Ludi Petersens næste pædagogkarriere blev kort. I sommeren 1885 forlovede hun sig med papirhandler Louis P., og et halvt år efter giftede de sig. Louis P. havde på grund af sin faders formuetab under pengekrisen i 1857 måttet arbejde, fra han var ni. Han kom i lære i sin farbroders beskedne papirhandel, som han senere overtog, sammen med ansvaret for sin talrige familie. Han udviklede forretningen til landets førende, bl.a. med hovedforhandling af statens papirer, og opførte i 1902 den statelige ejendom Hvælvingen på Nikolaj Plads. Han var ikke nogen robust mand og led af en kronisk lungesygdom. Det var to modne mennesker, der i 1886 valgte hinanden, på én gang hinandens modpoler og åndeligt nært beslægtede. Deres ægteskabs sorg var tabet af det eneste barn, en dreng, der døde kort efter fødslen. De var begge musisk begavede og kulturelt interesserede, i deres hjem kom venstreradikale personligheder som Edvard Brandes og Karl Larsen, de følte sig ansvarlige, ikke blot for deres nærmeste, men for samfundsudviklingen. Han var autodidakt, hun veluddannet. Han var en reserveret og depressiv ironiker, hun udadvendt og “sanglærkeglad”, som han skrev i et af de mange kærlighedsdigte, de udvekslede. I fællesskab støttede de den sønderjyske sag og udførte et stort, efter deres død fortsat og videreudviklet, arbejde for enlige mødre med småbørn. Louis P. ønskede at højne det åndelige niveau hos handelsstandens unge og meddelte allerede før ægteskabet Ludi Petersen, at det var hans hensigt at oprette en skole, der kombinerede højskolens almendannelse med et fagligt indhold. Ideen var aktuel i de sidste årtier af 1800-tallet, højskolens betydning for den danske landboungdom var åbenbar. Det blev Ludi Petersen, der kom til at realisere sin mands livsdrøm. Skønt hans formue ikke var så stor som forventet, og hun testamentarisk ikke var forpligtet til at vove forsøget, som Askovforstanderen Ludvig Schrøder for øvrigt havde frarådet, satte hun efter ægtefællens død alle sejl til: “Mit Skib er sprunget læk, og i Lækken har jeg stoppet Højskolen,” skrev hun, kort før hun i november 1905 åbnede Købmandshvile, Den Danske Detailhandler-Højskole på det landsted, som ægteparret i 1890’erne havde bygget i Hørsholm. Skolen var en succes fra starten og kom til at bestå i 70 år. Allerede det første år meldte de 23 kursister sig, som kunne rummes under de snævre pladsforhold. I 1911 rejstes på en tilstødende grund en moderne skolebygning, og 1912-19 afholdtes, ud over mændenes seksmåneders kursus, en tremåneders sommerskole for unge piger. Ludi Petersen fungerede ikke som forstander, den første i rækken af unge grundtvigianske løver, der kom til at bestride posten, var den senere stiftsprovst Johannes Fog-Petersen, der sammen med Ludi Petersen fik skabt skolens rutiner og traditioner og placeret den i lokalbefolkningens bevidsthed. Selv var hun højskolemoder og lærer i en række fag, bl.a. engelsk og tysk. Zahle-eleven, der havde lært at kræve basale forkundskaber, fornægtede sig ikke: Den obligatoriske time mandag morgen var grammatik ved “Fru Ludi”! Skolens åbning blev overværet af adskillige af højskolens dignitarer, og Schrøder stod bag udarbejdelsen af kursusplanerne, alligevel blev Købmandshvile kritiseret i Højskolebladets spalter næsten fra starten. Kredse inden for folkehøjskolen så skævt til et initiativ, der måske ville vægte faglige kundskaber højere end den grundtvigske dannelse. Desuden var Købmandshvile den første højskole, der på landsplan henvendte sig eksplicit til byungdom og specielt detailhandlens unge. Takket være Ludi Petersens klare opfattelse af en højskoles opgave, blev Købmandshvile aldrig en handelsskole, af dens elevflok kom en større procentdel fra provinsbyer end fra København og bemærkelsesværdigt mange fra Færøerne. I Ludi Petersens hænder blev Louis P.s drøm til dåd. Hun døde som han alt for tidligt og blev som han begravet fra Vartov, hvor de i sin tid var blevet viet.

Beskrivelser og portrætter af Ludi Petersen

  • Relief af Inge Finsen på Købmandshvile. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Max Kjær-Hansen: Den Danske Detailhandler-Højskole, 1978. Tillæg til Aarsskrift 1918 for Købmandshvile.

Tilknytning til organisationer

  • Købmandshvile
  • Den Danske Detailhandler-Højskole

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig