Faktaboks

Louise Tauber
Marie Louise Tauber
Født
2. juni 1830, Frederiksberg
Død
26. juni 1908, Frederiksberg
Arbejdsliv
Skolebestyrer, skoleleder og lærer
Familie

Forældre: politisekretær Johan Henrik Gregor T. (1794-1868) og Elisabeth Cathrine Busch (1797-1867).

Louise Taubers fader var politisekretær på Frbg. og ud af den kendte Tauberske slægt, hendes moder var præstedatter fra Bogø. Hjemmet var nøjsomt og præget af sans for læsning og glæde ved naturen, interesser som Louise Tauber delte med sin eneste broder P. Tauber, den senere zoolog og lærebogsforfatter. Hun var et drømmende barn, der først blev undervist hjemme, senere i en skole på Frbg., hvor undervisningen foregik på tysk. Denne færdighed i det tyske sprog skulle senere komme hende til gode under hendes virksomhed i Sønderjylland. Louise Tauber blev privatlærerinde, men følte behovet for videreuddannelse og søgte i 1854 ind på N. Zahles privatlærerindekursus. Allerede året efter blev hun ansat som lærerinde på N. Zahles Skole og underviste her til 1863. I 1862 aflagde hun institutbestyrerprøven med tysk som hovedfag. Louise Taubers ungdomsveninde og kollega Henriette Skram beskrev hende senere som en munter og yndig ung kvinde, der var “noget for sig selv”. Hun var sine forældres beundrede datter, og på N. Zahles Skole vandt hun en anset plads som lærerinde og kunne være blevet der altid, hvis hun havde ønsket det. Alligevel valgte hun i 1863 at rejse til Sønderjylland, oprindelig mere af lyst til at tage en selvstændig gerning op og prøve sine kræfter end ud fra et dybt engagement i nationalitetskampen.

Fra danske kredse og sin slægtning rektor S.B. Thrige i Haderslev havde Louise Tauber modtaget en opfordring til at oprette en dansk skole i byen, og 1863 åbnede Louise Taubers højere Pigeskole. Den rettede sig i begyndelsen mest mod de danske embedsmænds børn, men også en del ansete tyske familier indmeldte deres døtre. Skolen var en succes, men krigsnederlaget og afståelsen af Sønderjylland i 1864 vendte op og ned på alting. Haderslev kom under tysk styre, de danske familier drog bort, og de tyske børn blev taget ud. I denne situation undgik skolen vistnok kun at blive lukket, fordi de tyske myndigheder ventede, at den ville opløses af sig selv. Louise Tauber valgte dog at blive og satsede resolut på at tiltrække et bredere socialt elevgrundlag, noget, der bl.a. blev muliggjort ved økonomiske tilskud fra fonde i Danmark. I 1869 flyttede hun skolen til større lokaler på Gammelting 7, og elevtallet steg efterhånden til ca. 100. Skolen blev også rammen om et lykkeligt samliv mellem Louise Tauber, flere lærerinder og en lille broderdatter, som hun i en periode tog til sig. Forbindelsen tilbage til N. Zahles Skole vedblev at være stærk, herfra kom de fleste lærerinder, og herfra modtog Louise Taubers elever hvert år julegaver.

Efter 1881 var Louise Taubers højere Pigeskole den sidste tilbageværende danske privatskole i Haderslev, og dette gav den en central, men også yderst vanskelig placering i nationalitetskampen. Det krævede hele bestyrerindens kløgt og taktiske snilde på én gang at tilfredsstille og hemmeligt omgå de tyske myndigheders krav. I kraft af et forbilledligt samarbejde mellem skole, forældre og elever lykkedes det faktisk i lang tid at fortsætte indlæringen af dansk sprog og historie for næsen af emsige tyske embedsmænd. Efter at de danske præster var blevet fjernet, valgte Louise Tauber selv at overtage religionsundervisningen. Men den største vanskelighed var den tyske sprogundervisning, hvor kravene efter 1871 blev skærpet mere og mere. Kritikken af børnenes dårlige sprogkundskaber blev den anstødssten, som den tyske regering i det lange løb brugte til at få skolen lukket. I 1888 fejredes skolens 25-års fødselsdag ved en fest, hvor Louise Tauber blev stærkt hyldet, bl.a. ved en betydelig pengegave fra elever, forældre og venner og ved en hædrende adresse fra Sønderjysk Samfund. Allerede på dette tidspunkt stod det klart, at skolens dage var talte. Al skoleundervisning med undtagelse af fire ugentlige religionstimer skulle fremover foregå på tysk. I en uendelig vemodig stemning måtte Louise Tauber derfor lukke skolen.

Louise Taubers virksomhed var ikke begrænset til selve skolen. Hun deltog også i arbejdet i Cathrineasylet, hvor de danske børn i deres fritid samledes om håndarbejde, sang og fortællinger. Hun arrangerede udflugter, oplæsningsaftener i sit hjem og julefester, altsammen aktiviteter, der bidrog til at styrke sammenholdet i den danske lejr. Efter skolens ophør i 1888 vendte Louise Tauber og en kollega tilbage til Haderslev om efteråret for at starte en slags højskole for konfirmerede piger, men også dette blev dem forbudt. Et sidste forsøg på at virke ved privatundervisning blev standset i maj 1889, da de to kvinder fik forbud mod al undervisning. Herefter havde Louise Tauber ikke andre muligheder end at forlade Haderslev og vende tilbage til København, hvor hun levede endnu 28 år, optaget af undervisning og tæt knyttet til sine broderdøtres hjem. Hun udgav i 1890 skriftet Meddelelse om min Virksomhed i Haderslev fra 1863-1888. Louise Taubers bedrift var, at det lykkedes hende at fortsætte en dansk privatskole i Sønderjylland længere end nogen anden. For hendes “stille Personligheds Magt” måtte selv den tyske overmagt til tider bøje sig. Derigennem ydede hun en betydningsfuld indsats for at holde danskheden levende i den opvoksende generation under tysk overherredømme.

Henrik Fangel: Haderslev bys historie 1864-1920, 1996. Th.O. Achelis: Deutsche und dänische Schulen einer Schleswiger Grenzstadt im Wandel der Jahrhunderte, 1934. Hanne Jenssen (red.): Sønderjydske Kvinder under Fremmedherredømmet, 1930. Haderslev-Samfundets årsskrift, 1981. Kvinden og Samfundet, 1890, s. 169-178. Gads danske Magasin, 1915-16, s. 650-661.

Tilknytning til organisationer

  • Natalie Zahles Skole
  • Louise Taubers Højere Pigeskole

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig