Louise Stolberg

Louise Stolberg fik en meget tilfældigt præget barndom og opvækst i en af landets højst stillede familier, uden at der blev taget vare på hendes opdragelse eller uddannelse. Moderen døde tidligt, og da faderen ønskede at indgå ægteskab på ny, blev den kun 14-årige Louise Stolberg gift med den 24-årige hofjægermester Frederik von Gram, en af de toneangivende skikkelser ved Frederik 5.s letlevende hof. Ægteskabet er af samtiden skildret som ulykkeligt, og antagelig påførte han, der døde af syfilis i 1768, hende livsvarig sterilitet. Man roste hende til gengæld for den omsorg, hun udviste under hans sygdom og dødsleje. Som begavet og charmerende mere end egentlig smuk 22-årig enke af Reventlowslægten, men uden større formue, levede Louise Stolberg den følgende tid hos slægtninge og bekendte som Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold på Løvenborg, optaget af læsning og af filosofiske og religiøse studier på egen hånd. Hun modtog flere ægteskabstilbud, men afviste dem.

Digteren og skønånden Christian S., der efter sin moder havde arvet Rungstedgård, men ellers var ubemidlet, traf Louise Stolberg i 1774, forelskede sig i hende og ægtede hende det følgende år, da han ved A.P. Bernstorffs hjælp var blevet udnævnt til amtmand over det lille Tremsbüttel amt i det sydligste Holsten, kun få mil fra Hamburg. Parret skabte her trods beskedne økonomiske rammer et af epokens mest betydningsfulde hjem. Ægteskabet var barnløst, men skildres af alle som overordentligt lykkeligt med hende som den toneangivende personlighed. I “det grønne tempel” i Tremsbüttel mødtes de mange slægtninge fra begge familier og blomsten af periodens dansk-tyske åndsliv. Louise Stolberg udspændte disse livlige, personlige kontakter yderligere gennem en meget omfattende korrespondance med alle, der havde litterær eller politisk betydning. Hun modtog og skrev op til otte-ti breve dagligt og erhvervede sig af alle, inklusive Goethe, som hun ellers holdt distance til, et nordeuropæisk ry som brevskriverske og åndspersonlighed. Hun, der var født og opvokset i København, skrev altid på tysk og beherskede næppe dansk på litterært niveau. Hun skrev 1782 et upubliceret drama Emil, en fortsættelse af J.-J. Rosseaus roman. Med sine brødre Christian Ditlev og Ludvig Reventlow førte hun en stadig brevveksling, hvori hun indgående debatterede og kommenterede politik og reformer og i hvert fald for den ældste af brødrene var en vigtig åndelig sparringspartner i politiske spørgsmål. Louise Stolberg tog aktivt del i forberedelserne til kuppet i 1784, der bragte den bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds til magten. Den Franske Revolutions komme hilste hun med begejstring og fastholdt sin tilslutning til dens friheds- og lighedsidealer, samtidig med at Tremsbüttel blev et samlingssted for de politisk moderate emigranter, der i betydeligt tal slog sig ned i Hamburg og omegn. 1797 erhvervede ægtefællen godset Vindeby ved Eckernförde, hvor parret levede til hans død i 1821, hvorefter hun flyttede til broderen Christian Ditlev Reventlow på Pederstrup. Her levede hun sine sidste år så stærkt plaget af gigt, at hun vanskeligt kunne bevæge sig, men åndsfrisk til det sidste. Under indtryk af Napoleon og krigsårene 1807-14, der ramte hertugdømmerne hårdt økonomisk, vendte hun sig med stigende modvilje mod den danske regerings politik. Hun blev som sin mand mere konservativt orienteret både politisk og religiøst og gav udtryk for en øget holstensk-separatistisk holdning i takt med, at den bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds trængtes tilbage i statens ledelse.

Louise Stolberg var en højt begavet, karakterstærk og temperamentsfuld kvindeskikkelse, inciterende i samvær og i stand til at øve indflydelse på en meget bred kreds af fremtrædende personligheder i Danmark og Tyskland. Hun havde stærke meninger om forhold og personer, og hun prægede sine omgivelser med disse meninger. Hun evnede at udnytte det rum, som datidens aristokratiske kultur gav kvinderne til at forholde sig til tidens centrale spørgsmål. Få kvinder i hendes samtid nævntes af så mange med så stor respekt for sine synspunkter, ånd og hele personlighed som Louise Stolberg.