Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold

Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold blev født ind i en nyadlet slægt, hvor faderen Michael Numsen havde tjent sig op gennem de militære grader og 1740 var blevet overkrigssekretær, dvs. krigsminister. Hun var blandt de ældste af de 12 søskende, så hendes fader så sig tidligt om efter et passende parti til hende. Det fandt han allerede i 1744, hvor den 13-årige pige blev trolovet med Severin L., sekondløjtnant i livgarden. Han tilhørte en rig norsk familie, der havde tjent en formue på trælasthandel og jernstøberi, men i 1736 var flyttet til Danmark. Hans fader Herman L. var blevet adlet i 1739 efter køb af store godser på Vestsjælland. Det var ganske hårde forhandlinger, der gik for sig i 1744, da Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiolds fader bl.a. sikrede sin datter økonomisk, hvis den tilkommende skulle dø inden brylluppet. De to slægter havde brug for hinanden. Herman L. fik sin søn ind i en familie med indflydelse i centraladministrationen og hos kongen. Numsen fik sin datter økonomisk velanbragt. Efter giftermålet i 1749 levede Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold om sommeren på landet og om vinteren i hovedstaden. Det daglige liv hos herskabet på Løvenborg formede sig efter en fast plan: Kl. 9.30 te eller kaffe. Så læsning af en prædiken eller fra en andagtsbog. Kl. 14 middag. Kl. 19 te. Derefter aftenbøn og salmesang med husets folk. Kl. 22 aftensmad. Kl. 23 sengetid.

Ægteparret Løvenskiold blev i 1772 som så mange andre i det øverste sociale lag malet af Jens Juel. Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold var da 41 år og så med et moderne udtryk brandgodt ud. Hun talte og skrev dansk og fransk, men ikke tysk som mange andre i kredsen, hun også tilhørte, omkring udenrigsminister A.P. Bernstorff og hans hustru Henriette Frederikke Stolberg. Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiolds moder var en kort periode overhofmesterinde for den lille kronprins, den senere Frederik 6. Fra 1771 boede Inger Schubart, en slægtning til Severin L., på Løvenborg med sine to døtre Charlotte og Sybilla, der senere blev gift med henholdsvis Ernst Schimmelmann og Ludvig Reventlow. Digterne Johs. Ewald og Jens Baggesen kom i hjemmet ligesom teologen N.E. Balle og skolemanden H.V. Richter. Også gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg hørte længe til kredsen, indtil det i 1780 blev kendt, at han stod bag Bernstorffs afsættelse. Så brød Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold med ham. De hemmelige forhandlinger, der førte til regeringsforandringen 1784 og Høegh-Guldbergs fald, foregik på Løvenborg. Det var Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold, der havde og vedligeholdt alle disse kontakter, og ikke hendes mand, der mest var optaget af sine forretninger og godsdriften. Hun interesserede sig også for godset, støttede ham i arbejdet og dannede sig en mening om tidens store landboreformer. Hun fandt fx bedre og mere rentable driftsformer på bøndergodset mere afgørende for fæstebøndernes trivsel end den højt besungne hoverifrihed, som mange reformtilhængere fremhævede.

Severin L. døde i 1776. Deres eneste søn var da 25 år og havde efter afsluttet landmandsuddannelse netop overtaget en af de store gårde under Løvenborg. Han kunne for så vidt have overtaget driften af hele godset, men det gjorde Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold selv. Det var en fast hånd, der tog over. Godsforvalteren var den første, der fik dette at føle. Godset var inde i en likviditetskrise med optagelse af lån til følge. Der var derfor behov for at følge regnskabsførelsen nøjere end de sædvanlige årsregnskaber tillod. Så den nye godsejer pålagde godsforvalteren at aflevere månedlige ekstrakter over kassens tilstand. Da han ikke straks var villig til dette nye påfund, truede hun med ikke at ville give ham den anbefaling, der var så nødvendig for en ny ansættelse. Hvis regnskaberne ikke kom til tiden, betingede hun sig i en senere ansættelseskontrakt ret til øjeblikkelig opsigelse. På samme hårdhændede, men effektive måde administrerede hun skattefritagelser for godsets beboere. Hun anerkendte kun de beboere som fattige og dermed berettigede til skattefritagelse, der var opført på præstens mandtalslister. Hvis de ikke var opført her, måtte godset betale skatten for dem. Hun blev dog nødsaget til at gøre enkelte undtagelser. De fritagelsesgrunde, hun da accepterede, var alder og sygdom, blandt yngre personer fritoges kun kvinder med små børn. Også ved forhandlinger med nye fæstere stillede hun hårdere økonomiske krav end sædvanligt på Løvenborg. Det lykkedes hende at få godsøkonomien rettet op, således at den i modsætning til de sidste år under hendes mand fik en positiv betydning for den samlede økonomi. Da var tiden inde til at overdrage Løvenborg til sønnen. Det skete i 1789 efter 13 års administration, som hun som så mange andre kvinder havde udøvet i kraft af sin status som enke.

Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold blev boende på Løvenborg til sin død i 1796. Som sædvanligt i 1700-tallet havde hun i sit testamente foreskrevet, hvordan begravelsen skulle foregå. Hendes kiste skulle bæres fra kirkegårdsporten til graven af godsets bønder, kun fulgt af sønnen og hans børn. Ingen ligtale. Og en simpel sten af norsk marmor på graven med navn og år og skriftstedet: “Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved Vor Herre Jesus Kristus.”