Litten Hansen

Litten Hansen voksede op i Videbæk på Ringkøbingegnen som den femte af otte søstre. Hjemmet var åbent og fyldt med bl.a. musikalske aktiviteter. Faderen var dyrlæge, hjemmeværnsmand og stemte på Venstre, moderen var kristen grundtvigianer og stærkt socialt engageret, men de blev separeret, da Litten Hansen var syv år gammel. Faderen, der i stigende grad blev alkoholiseret, var i lange perioder fraværende, så moderen blev det faste holdepunkt i hjemmet.

Da forældrene omsider blev skilt, drog Litten Hansen, 16 år gammel og uden penge, til København og fik arbejde på et rejsebureau. Siden blev hun både korrespondent i 1963, student fra Statens Kursus i 1965, og næsten færdig som cand.mag. i samfundsfag ved Københavns Universitet, da teatret pludselig trængte sig på i 1971.

Skønt hun ikke havde andre kunstneriske færdigheder end et juniormesterskab i stepdans, sagde hun i en alder af 27 år ja til teaterleder Arne Skovhus’ tilbud om at starte på elevskolen på Fiolteatret, hvor hun havde arbejdet som hans sekretær.

Nogen skuespillerkarriere blev det aldrig til, men fra 1974 spillede hun i Banden og andre gruppeteatre samt på mindre scener, bl.a. på Husets Teater, hvor hun i 1981 gjorde sig bemærket i monologen Moderen og kvinderne i Rusland.

Instruktøropgaver prøvede hun også kræfter med. Men selvom hun siden blev landskendt som den rapkæftede bodegamutter i tv-serien Ugeavisen, 1990-91, trak engagementet i stigende grad i en helt anden retning: det parti- og fagpolitiske.

Allerede i 1975 blev Litten Hansen, der fra 1968 havde siddet i Venstresocialisternes (VS) hovedbestyrelse, medlem af Folketinget. Her sad hun, indtil hun i 1977 blev medlem af Borgerrepræsentationen for partiet. Hun udtrådte imidlertid efter ganske kort tid af Borgerrepræsentationen, og i 1979 valgte hun at forlade VS. Det skete bl.a. på baggrund af, at partiet, trods hendes store personlige stemmetal ved kommunalvalget, nok en gang havde favoriseret en mandlig kandidat til en borgmesterpost.

Fra 1978 havde hun været medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund (DS), og som formand 1982-91 satte hun nu kræfterne ind på at få oprustet forbundet.

Under hendes ni års formandskab, hvor hun demonstrerede sin administrative slagkraft og menneskeligt generøse ledelsesstil, blev DS udviklet til en indflydelsesrig organisation, som omfattede næsten samtlige aktive skuespillere.

Ikke desto mindre blev det mødt med bred skepsis, da Litten Hansen i 1991 blev udnævnt til skuespilchef for Det Kgl. Teater, for hun var ikke kendt for de store kunstneriske visioner. Hun blev indsat af Boel Jørgensen, der var teaterchef 1989-92, midt i en periode af ledelsesmæssig tumult og svigtende publikumstilstrømning, der var en følge af markante forsøg på at modernisere skuespillet.

Det lykkedes Litten Hansen at få vendt strømmen ved at give repertoiret både bredde og publikumsappel, uden at give køb på kvalitet. Det varede dog kun kort. For hun valgte allerede i 1993 at forlade chefposten, efter at hun nærmest var blevet manøvreret ud af teatrets nyindsatte bestyrelse, der ønskede at bryde med den hidtidige linie.

Kombinationen af ledelsesmæssig pondus og kunstnerisk indsigt fik Litten Hansen snart brug for igen som formand for Statens Teaterråd, som hun fik styret igennem en økonomisk trængt periode 1995-99.

Også ansættelsen som direktør for ophavsrettighedsorganisationen Copy-Dan i 1994, tillige med talrige tillids- og bestyrelsesposter, senest udnævnelsen til bestyrelsesmedlem for Det Kgl. Teater for perioden 2000-2003, har befæstet hendes position som en organisatorisk sværvægter i kulturlivet.

At der også har været plads til et liv uden for karrieren, vidner både en datter og en ægtemand om. Litten Hansen udnævntes i 1999 til ridder af Dannebrogordenen.

• Foto i Det Kgl. Bibliotek.

• Venstresocialisterne
• Statens Teaterråd
• Dansk Skuespillerforbund
• Det Kongelige Teater
• COPY-DAN
• Folketinget
• Borgerrepræsentationen

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.