Lena Tidemand

Hendes opvækst i et borgerligt bymiljø synes ikke at kunne skabe en sådan amazone, men familien havde måske mere udsyn end de fleste. Faderen sejlede til slutningen af 1880’erne, moderen var født i Königsberg, det nuværende Kaliningrad i Rusland, og boede ved giftermålet i London; Lena Tidemands udmærkede engelsk, tysk og fransk kan være lært hjemme.

Der var ti børn, født med ca. et års mellemrum, og Lena Tidemand har formentlig hjulpet til med plejen af de yngre søskende og af bedstemoderen, der flyttede ind som 85-årig. Skønt familien havde tjenestefolk, blev hun boende hjemme, til hun var midt i 20’erne.

I 1912 flyttede Lena Tidemand til fasteren Marie T., en selvstændig dame, der havde virket på Jonstrup Seminarium, men nu levede af sin formue i en stor villa på Frederiksberg med et par halvvoksne plejedøtre.

Samme år begyndte hendes rejseliv. Under Balkankrigen 1912-13 var hun i Grækenland med Dansk Røde Kors (DRK), og efter udbruddet af Første Verdenskrig 1914 tog hun i foråret 1915 tjeneste ved Den danske Hjælpeambulancekomité.

Hun begyndte på dens flodambulance i Frankrig, men ville nærmere fronten, og det næste år arbejdede hun for komitéen i Serbien og på lazarettet i Skt. Petersborg.

I oktober 1916 meldte Lena Tidemand sig hos amerikanerne, der indtil USA 1917 trådte ind i krigen, var beskyttelsesmagt for tyske krigsfanger og civilinternerede i Rusland.

Iført to pelse og med pistol i bæltet begav Lena Tidemand sig i 40 graders kulde til sit distrikt i Basjkortostan ved Urals fod. Hun skulle tage sig af 3.000 deporterede civile tyskere, spredt i hytter i 30 forskellige landsbyer, samt den indfødte befolkning.

Hun indrettede et lille hospital, men tog også ud på sygebesøg, hvor hun ofte måtte fungere som læge, da der ikke var nogen i 300 km's omkreds. Der var malaria og plettyfus, desuden dysenteri, som hun selv blev smittet med, og hun prøvede at lære befolkningen hygiejne og lusebekæmpelse.

I 1917 blev de internerede beordret til et endnu mere øde område, og hun tog den lange vej til Moskva, hvor det midt under den russiske revolution lykkedes hende at få beslutningen omstødt. Da der i 1918 kom 1 mio. rubler fra Tyskland til de internerede, transporterede hun pengene rundt. En flok tjekkere, løsladte krigsfanger, der kæmpede på den hvide side i den borgerkrig, som udbrød efter afslutningen på verdenskrigen, overfaldt hende med bajonetter og revolvere, men hun gav dem kun et mindre beløb og hævdede, at der ikke var mere. “Resten var skjult paa min Person,” som hun skrev i en indberetning, hvor det tydeligt mærkes, at det nager hende at have afleveret noget overhovedet.

Efter at skiftevis røde og hvide tropper havde beslaglagt og bestjålet hospitalet, tog Lena Tidemand i april 1919 til Omsk for at skaffe de internerede hjælp og vendte derfra tilbage til Danmark. Ved hendes afrejse blev hospitalet beskrevet som mønstergyldigt, og hun som en dygtig leder, sygeplejerske og diagnostiker.

I 1920 udpegede Dansk Sygeplejeråd (DSR) Lena Tidemand som deltager i et internationalt kursus i socialt og sygdomsforebyggende arbejde, som Røde Kors udbød. På kurset i London, der varede ca. et år, specialiserede hun sig i hygiejne og småbørnspleje, og i 1921 blev hun Danmarks første sundhedsplejerske.

Hun blev tilknyttet den kommunale hjemmesygepleje i København og holdt foredrag i DSR-regi, men der var ikke tale om nogen egentlig stilling.

I 1922, da der var hungersnød i Ukraine, tog hun derfor igen af sted med DRK. Sammen med bl.a. lægen Carl Krebs åbnede hun bespisningssteder i hele Volgadistriktet, hvor der boede mange tyskere, og uddelte medicin, vaccine og sædekorn til ca. 100.000 mennesker.

I 1923 blev hun tillige tilknyttet Fridtjof Nansen og den mission, han ledede for Folkenes Forbund i området, og fortsatte her, da engagementet i DRK ophørte.

Mens Lena Tidemand var i Ukraine, overvejede DRK at bede hende tage sig af hygiejniske og sociale forhold på Grønland, men igen blev der ikke oprettet en reel stilling.

Efter endnu et stipendium til spædbarnspleje i London begyndte et nyt kapitel i Lena Tidemands rejseliv; i 1927 sluttede hun sig til Krebs’ danske ekspedition i Mongoliet. Den officielle del af ekspeditionen 1923-26 var afsluttet, men Krebs havde slået sig ned i en smuk dal, hvor hans gård var samlingssted og udgangspunkt for mange forskelligartede aktiviteter.

Lena Tidemand bevægede sig uforfærdet rundt på hesteryg og virkede som sundhedsplejerske og jordemoder. Hun sendte artikler til danske aviser og dameblade, velskrevne og livlige ligesom dem, hun gennem årene havde sendt til Tidsskrift for Sygepleje og DRKs tidsskrift.

Lena Tidemand skrev ud fra en mere etnografisk end sygeplejemæssig vinkel og med humor, medfølelse og forståelse, hvor svære ting og sælsomme skikke hun end mødte. Og mongolerne har kunnet se den danske sygeplejerske fordrive tiden, fx indtil en fødsel gik i gang, ved at gå “en lille Tur ud med Bøssen” og i “mit første Skud til en Fisk” nedlægge en kæmpelaks.

• Esther Petersen: Over grænser, 1990. Liv Nansen Høyer: Nansen og verden, 1955.
• DRKs arkiv i Rigsarkivet.

• Dansk Røde Kors
• Den Danske Hjælpeambulancekomité

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.