Karna Birk Grønbech

Hjemstavnsforfatteren Karna Birk Grønbech tillod sig den frihed at behandle også sit eget liv fiktivt. Meget få af de oplysninger, hun fremkom med i interviews, og som kan læses i litterære opslagsværker fra hendes levetid, lader sig verificere, og den virkelighed, der kan dokumenteres, ligger langt fra den, hun selv fremtryllede. Hun er fx ikke af bornholmsk storbondeslægt, hun blev ikke gift med en landbrugskandidat og enke som 19-årig, og hun tog ikke lærereksamen fra N. Zahles Seminarium i 1898. Alt var dog ikke opfundet fra grunden. Hun voksede op på et husmandssted i Østerlars, inde på Risen, et vanskeligt opdyrkeligt hedeområde, og hendes fader supplerede indtægterne fra det magre landbrug ved at arbejde som skomager og murer på egnen. Efter konfirmationen kom Karna Birk Grønbech ud at tjene på en gård, og blot 16 år gammel blev hun gift med den 12 år ældre Ferdinand G., der havde arbejdet ved sin stedfaders landbrug i Rønne. Det unge ægtepar boede hos hendes forældre, og her blev deres eneste barn Johan Peter født. Hendes mand havde ved sin moders andet ægteskab arvet en pæn sum penge efter sin fader, men omtales som drikfældig, og 1891, samme år, som Johan Peter blev født, betalte familien hans billet til USA, så man kan måske nok sætte spørgsmålstegn ved det tilsyneladende gode parti. Drengen blev sømand, deltog på amerikansk side i Anden Verdenskrig og oplyste i et brev at have fundet sin faders grav.

1895-97 deltog Karna Birk Grønbech i undervisningen på N. Zahles Seminarium, men tog ingen eksamen. Herefter har hun angiveligt undervist ved forskellige skoler i København. 1901 skal hun have købt og drevet A. Langsteds skole på Frbg., og der have været en særdeles progressiv skoleleder, som blandt mange øvrige meritter oprettede både skolehave og landets første kursus i barnepleje i samarbejde med Frøbelseminariets grundlægger Hedevig Bagger. Men intet af dette kan dokumenteres. Det er muligt, at hun i perioden 1904 til ca. 1911 opholdt sig i udlandet, hvor hun søgte helbredelse for tuberkulose og studerede pædagogik. Hun var i München i 1907, og samme år udkom hendes debutroman Ingrid Klo, først i Danmark og 1908 på tysk. Den var skrevet i samarbejde med den senere sognepræst, bornholmeren Jens Kure. De skiltes som uvenner, tilsyneladende over et økonomisk mellemværende.

Efter hjemkomsten levede Karna Birk Grønbech i adskillige år som freelanceskribent, oversætter, især fra svensk, og underviser. Hun leverede talrige bidrag til dagspressen om sociale emner som børneforsorg, Montessoriinspireret børneopdragelse og forholdene på de daværende sindssygehospitaler, som hun tilsyneladende kendte godt. Desuden skrev hun småskitser og fortællinger, alle med rod i et for længst forsvundet, nærmest aristokratisk bornholmermiljø. I 1913 oversatte hun den schweiziske psykiater A. Forels Det sexuelle Spørgsmaal, som udkom med forord af den danske sindssygelæge Alexander Friedenreich. Hendes motivation til at kaste sig ud i oversættelsen af et større fagligt værk var ikke en frisindet holdning til seksualitet, men snarere pædagogens tiltro til, at det også på dette område var gavnligt med oplysning og undervisning.

I disse år levede Karna Birk Grønbech i København på skiftende adresser og tilsyneladende periodisk under andet navn. I 1926 udkom romanen Betula Sparre om den unge enke, der drog fra slægtsgården på Bornholm til København og tog lærerindeeksamen. Romanen er med nogen ret blevet betragtet som lidt af en nøgleroman til forholdene på N. Zahles Seminarium i 1890’erne og har desuden visse selvbiografiske træk. Denne bog og romanerne Kommandantens Døtre, 1928, og Sigurd Flyng, 1937, udgør sammen med en hjemstavnsfortælling fra 1942 Bornholm kalder hendes større værker. De to sidste udkom sammen med en nyudgivelse af Det sexuelle Spørgsmaal på forlaget Grønbech, formodentlig stiftet af hende selv. Hun beskæftigede sig efter eget udsagn med filantropisk arbejde inden for Ydre Mission og Sømandsmissionen i fremmede Havne og boede i mange år herskabeligt på Christianshavn.

Karna Birk Grønbech markerede sig tidligt i debatten om sociale og seksuelle emner. Litterært hører hun hjemme blandt en lille håndfuld kvindelige hjemstavnsforfattere fra begyndelsen af 1900-tallet, af hvilke Marie Bregendahl er den mest kendte. Karna Birk Grønbech var som forfatter dybt koncentreret om et eneste budskab: at holde billedet af en svunden tids storbondekultur på Bornholm levende. Det var imidlertid ikke en verden, hun kendte indefra, og hun glorificerede den ad absurdum, ligesom hun forgyldte og omdigtede sit eget liv. Hun læses dog stadig, også på sin fødeø.