Karen Margrethe Simonsen

Karen Margrethe Simonsen blev født og voksede op i Ålborg. 1922 blev hun student fra Ålborg Katedralskole og 1930 cand.med. fra Københavns Universitet. Karrieremæssigt stilede hun mod en stilling inden for psykiatrien, og efter forskellige hospitalsansættelser blev hun 1940 speciallæge i psykiatri. Forinden havde hun været på en række studierejser, bl.a. til Wien, London og Schweiz. 1941 blev hun ansat som skolepsykiater i Københavns kommune og virkede her, indtil hun 1944 blev reservelæge ved og leder af Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling. Det var en helt ny afdeling oprettet under den psykiatriske afdelings chef Hjalmar Helweg. Knyttet til afdelingen var bl.a socialrådgiver Ruth Hasle, psykolog Birthe Kyng og lægen Axel Helweg Arnfred, der sammen med afdelingens øvrige personale udgjorde et dynamisk team. Under Karen Margrethe Simonsens ledelse skabtes en atmosfære, der gav grobund for et godt forskningsmæssigt og menneskeligt miljø. Der blev lagt vægt på, at der skulle inddrages nye behandlingsmetoder, og at så megen tid som muligt skulle tilbringes sammen med børnene. I 1947 var Karen Margrethe Simonsen på studierejse i USA, og samme år forsvarede hun sin disputats Examination of Children from Children’s Homes and Day-Nurseries By the Bühler-Hetzer Developmental Tests, der var en undersøgelse af børnehave- og børnehjemsbørn. Til at vurdere børns udvikling brugte hun en standardiseret udviklingsprøve, som senere blev udbredt i børnepsykiatrien på baggrund af hendes arbejde.

I 1948 deltog Karen Margrethe Simonsen i en verdenskonference i London sammen med de internationalt kendte børnepsykiatere Anna Freud og Melanie Klein, der begge var inspiratorer for afdelingens arbejde. Som forberedelse til konferencen havde hun taget initiativ til en studiekreds, der samlede den danske børnepsykiatriske ekspertise. I 1949 udløb Karen Margrethe Simonsens ansættelse. Det var med bitterhed, hun måtte erkende, at der ikke var blevet oprettet en planlagt overlægestilling på afdelingen, og at hun dermed ikke kunne fortsætte det store arbejde, hun havde lagt i afdelingens ledelse. I en kort periode arbejdede hun som praktiserende børnepsykiater, inden hun besluttede at søge stillingen som overlæge ved den nyoprettede Barnepsykiatriske avdeling i Oslo. Det var en afdeling med 11 senge, der blev oprettet i 1950 i tilknytning til Barneklinikken på Rikshospitalet. Da Karen Margrethe Simonsen søgte og fik stillingen, følte en af de andre ansøgere, børnepsykiateren Nic Waal, sig forbigået, og der udviklede sig en personstrid, som dog endte lykkeligt ved at Waal oprettede det senere så kendte Nic Waal Institutt for psykoterapi i 1953. Trods den korte tid Karen Margrethe Simonsen var knyttet til afdelingen i Oslo, lykkedes det hende at skaffe sig respekt både blandt kolleger, myndigheder og offentlighed. Hun døde alt for tidligt af en kræftsygdom i 1953, to år efter sit giftermål med overlæge ved Barneklinikkens røntgenafdeling Sigurd Eek.