Karen Clemmensen

Karen Clemmensen har et langt virke bag sig sammen med ægtefællen Ebbe C., som hun siden 1946 har drevet tegnestue med. Parrets værker har været forankret i dansk byggetradition med gode håndværksmæssige detaljer, men er også udført med inspiration fra japansk og amerikansk arkitektur. Til deres bedste byggerier hører LO-Skolen i Helsingør og Kildeskovhallen i Gentofte, der udgør væsentlige bidrag til Efterkrigstidens arkitektur. Arbejdet på tegnestuen har parret delt ligeligt mellem sig, og alting er blevet diskuteret i fællesskab.

Karen Clemmensen voksede op i et kunstner- og arkitekthjem. Moderen Harriet Mundt var kunstmaler, faderen Holger Mundt havde selvstændig arkitektvirksomhed i Sønderborg, og bekendtskabskredsen omfattede bl.a. arkitekterne Edvard Thomsen og Thomas Havning. I 1935 blev Karen Clemmensen student fra Sønderborg Statsskole, og samme år startede hun på Arkitektskolen efter at have været i murerlære. I en ung alder giftede hun sig i 1939 med Ebbe C., som hun havde mødt på skolen, og som var ud af en familie af kendte arkitekter. Allerede i studietiden begyndte parret at deltage i konkurrencer. Samtidig havde Karen Clemmensen 1939-41 halvdagsarbejde hos professor Kaj Gottlob, inden hun i 1942 tog afgang. Under studiet havde parret mødt Eva og Nils Koppel samt Tobias Faber, som skaffede dem en tegnestueplads i Stockholm, hvor de boede i perioden 1943-45. Her stiftede de bekendtskab med japansk arkitektur og studerede bl.a. det japanske tehus Zui Ki Tei, som var blevet opført på det etnografiske museum. Da de vendte tilbage til København, købte de en lille legetøjsmodel af et tehus, som de gennemtegnede. Den japanske inspiration fulgte dem senere i mange projekter.

Efter at have født sit første barn i 1945 arbejdede Karen Clemmensen året efter hos stadsarkitekten. Samtidig startede hun egen tegnestue med sin mand. I de første ti år blev det ikke til de store opgaver, og parret måtte opleve den skuffelse, at deres vinderprojekt fra 1946 om et tekstilanlæg i Tollered ved Göteborg aldrig blev realiseret på grund af stigende tekstilpriser. Efter de havde fået deres andet barn i 1947, restaurerede de i samarbejde med Holger Mundt Kliplev Kirke i Sønderjylland 1951-59. Til Rødby Rådhus udførte de 1952-54 møbler og udsmykning af byrådssalen. I 1952 blev ægtefællen ansat som lærer på Arkitektskolen, hvor han 1964-87 virkede som professor. I 1953 byggede de deres eget hus på Solbakkevej i Gentofte. Huset, der blev opført i gasbeton med tagpap på taget, demonstrerede deres enkle og funktionelle arkitektursyn.

Tegnestuen fik fra midten af 1950’erne travlt med en række større opgaver, og deres hovedværker blev opført over en periode på 20 år, primært som følge af deltagelse i konkurrencer. For byggerierne er der flere fællesnævnere, og alligevel er hvert hus noget helt for sig selv. Ud over inspirationen fra Japan, bl.a. gennem T. Yoshidas bog Das Japanische Wohnhaus, 1954, var parret var optaget af de amerikanske arkitekter M. van der Rohe og F. Lloyd Wright samt af Bay Region-arkitekturen fra den amerikanske vestkyst. I Skive Seminarium, der opførtes 1957-59, kom den japanske inspiration til udfoldelse som store tagudhæng, atriumgårde og lette trækonstruktioner. Seminariet var placeret på en bakketop og relateret til landskabet. I Blågård Seminarium og Enghavegård Skole, som begge opførtes 1962-66 i samarbejde med professor Jørgen Bo, blev formsproget mere internationalt og stramt med kubiske former, glasfacader, flade tage og vandrette gesimsbånd, der indgik i et samspil med hinanden. 1965-66 stod parret bag udvidelsen af landstedet Højstrupgård, der i lighed med den senere LO-Skole opførtes for AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund) og LO. Højstrupgård blev udvidet med gæsteværelser og konferencesal organiseret omkring en atriumgård.

Det var oprindelig arkitekten Jørn Utzon, der havde vundet førstepræmien om byggeriet af LO-Skolen i 1958, men af forskellige grunde blev Karen Clemmensen og Ebbe C.s projekt foretrukket og realiseret efter en gennemgribende omarbejdning 1967-69. Anlægget blev udvidet mange gange, bl.a. ved en større udvidelse 1973-75. I lighed med Højstrupgård fik også LO-skolen en atriumgård som et centralt og samlende element i en bebyggelse med boliggrupper af varierende størrelse for at tilgodese en differentieret kursusvirksomhed. Integrationen af kunstnerisk udsmykning var vigtig. I Højstrupgård havde parret inddraget kunstnerne Peter Severin og Leif Madsen, og på LO-Skolen udformede Henning Damgård-Sørensen en tremmevæg mellem forhal og spisestue, udsmykkede loftet i en ny sal samt tilførte siddeskulpturer på det sydvendte trappeanlæg. Højstrupgård og LO-Skolen blev udført sammen med arkitekten Jarl Heger, som de var i kompagniskab med frem til 1985.

1966-72 projekterede parret uden Hegers medvirken svømmehallen Kildeskovhallen i Gentofte. Her synes de at forene erfaringerne fra deres tidligere projekter med en ny konstruktiv dristighed; det moderne og traditionen blev elegant sammensmeltet. Selve svømmebadet blev magisk iscenesat i svømmehallerne med deres svævende gittertage, store glasfacader og udsyn til den skovbevoksede grund. Til dette projekt samarbejdede de med landskabsarkitekten Agnete Muusfeldt, som de også havde samarbejdet med omkring LO-Skolen. Tegnestuens sidste større opgave blev den danske ambassadebolig i Ottawa, Canada, som de opførte 1971-72 sammen med Heger. Inspirationen med de store tagudhæng kom tilbage, og et stort tungt tag svævede over åbne rum i glidende forløb med enkle konstruktioner og smukke materialer.

Ud over de nævnte værker har Karen Clemmensen og hendes ægtefælle udført kirkerestaureringer og arrangeret udstillinger af møbler, kunsthåndværk og grafik samt udformet tekstiler og møbler for firmaerne Almedahl og Frits Hansen. Karen Clemmensen har desuden udført nogle flotte grafiske arbejder, bl.a. de første julegaveark. For sin grafik blev hun i 1953 belønnet med Knud V. Engelhardts Mindelegat. Sammen med Ebbe C. har hun modtaget flere priser, bl.a. Eckersbergs Medaille 1961, Træprisen 1968 og C.F. Hansens Medalje i 1993.