Agnete Muusfeldt

Agnete Muusfeldt voksede op i en villa i Charlottenlund med en stor, romantisk have med lysthus, udsigtshøj og egen lille sø med robåd og bådebro. Gentagne gange har hun beskrevet sin barndoms have og den store betydning, den havde for hendes senere interesse for planter, plantesamfund og havekunst. Haven spillede en vigtig rolle, når der var gæster. Man talte om og beundrede haven, foretog vandringer og roede på søen. Faderen, der var ingeniør, var meget haveinteresseret og arbejdede ofte i haven sammen med Agnete Muusfeldt. Familien holdt også tidsskriftet Havekunst og anlagde inspireret af artikler forskellige plantesamfund, stenbedsplanter på stenhøjen og fugtige vækster omkring små bassiner og langs søbredden.

Efter at have genvundet styrken efter en børnelammelse og have taget studentereksamen fra Øregård Gymnasium inspireredes Agnete Muusfeldt til valg af uddannelse, da hun læste et interview med havearkitekten Anka Rasmussen, som tegnede haver for kendte københavnere, bl.a. Storm P. Efter at have rådført sig med bl.a. havearkitekt C.Th. Sørensen blev hun anbefalet fire års gartnerlære som et solidt grundlag. I 1939 begyndte hun som elev i herregårdshaven Gisselfeld og senere arbejdede hun på en planteskole i Kolding hos Aksel Olsen, der havde et enormt plantekendskab. Derefter uddannede hun sig til havebrugskandidat ved Landbohøjskolen, hvor hun tog eksamen i 1946. I de år havde C.Th. Sørensen på Arkitektskolen startet undervisningen af havearkitekter. Det var en undervisning, som indeholdt kunstnerisk skoling samt forelæsninger af betydningsfulde havearkitekter og byplanlæggere, og Agnete Muusfeldt deltog entusiastisk i et sommerkursus i 1944 med deltagere fra alle de nordiske lande. Senere samme år stiftede hun og jævnaldrende kolleger Foreningen af Yngre Havearkitekter med eget meddelelsesblad Havearkitekten. Her traf hun sin senere ægtefælle Erik Mygind, en ildsjæl, som skrev dristige og menneskeligt medrivende artikler om parkpolitik, børns leg, uddannelse og stauder og var overbevist kommunist.

Efter sin uddannelse arbejdede Agnete Muusfeldt bl.a. på Helfried Löfquists kontor i Stockholm og 1946-48 på tegnestue hos Sven Hansen. I 1948 etablerede hun sammen med ægtefællen Tegnestuen Agnete og Erik Mygind. Her blev den Sørensenske skoles form- og rumbegreber det kunstneriske grundlag for deres projekter, ligesom et stærkt socialt engagement, herunder børns ret til skabende leg, blev et særkende. Tegnestuen arbejdede især med friarealer til de mange nye boligområder bygget af almennyttige boligselskaber i Rødovre, Hvidovre og især Herlev, og derudover også i Jylland. Vægten var ikke mindst lagt på en grøn formgivning, der stræbte mod at tilrettelægge oplevelser af enkel, men stor frodighed og viderebringe det levendes dynamik.

Sammen med Erik M. adopterede hun børnene Lina og Esben. Ægteparrets tanker om haver til børn realiserede de i deres egen rækkehushave og i udstillingshaven ved Det Kgl. Haveselskabs Jubilæumsudstilling, 1955. Ligeledes blev idéerne om legesteder, frie væresteder og selvgroede, spontane plantesamfund realiseret i mange friarealer ved folkeskoler, gymnasier og boligbyggerier. Da ægteskabet 1961 blev opløst, videreførte Agnete Muusfeldt i en lang årrække tegnestuen alene, men delte hjem og kontorfællesskab med sin samlever landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt. De drev hver deres virksomhed, men udvekslede i faglige samtaler erfaringer om vækster og idéer til projekter. I 1978 blev hendes guddatter og medarbejder gennem mange år Inger Ravn optaget som kompagnon i firmaet. Nogle af Agnete Muusfeldts mest kendte haveanlæg er anlagt ved LO-Skolen i Helsingør 1969-77, Frederikssund Gymnasium 1972, Rungsted Statsskole 1976, Frederikssund Sygehus 1979, Espergærde Gymnasium 1984 samt ved rosariet Møllehøjgård i Hornsherred 1985. Udearealerne ved Kildeskovhallen i Gentofte, som hun anlagde i 1969, hører til blandt hendes smukkeste arbejder. Her er en enkel og gedigen formgivning af adgangs- og parkeringsarealer blevet beriget af et varieret plantevalg og afvekslende plantninger, der giver illusionen af at være i en skov. Agnete Muusfeldt modtog flere hædersbevisninger, bl.a. udnævntes hun 1982 til æresmedlem af Foreningen af Danske Landskabsarkitekter, i hvis bestyrelse hun 1961-63 havde siddet. 1983 modtog hun Substralprisen. Foruden at være en dygtig fotograf udfoldede hun en betydelig skribentvirksomhed, bl.a. i tidsskriftet Haven, i Weekendavisen og i tidsskriftet Havekunst, det senere Landskap og Landskab, som hun 1958-61 var redaktør af, og 1964-68 sad i redaktionsudvalget for. 1970-73 underviste hun som lektorvikar de landskabsarkitektstuderende på Landbohøjskolen og var censor samme sted gennem 1980’erne. Men det er først og fremmest gennem hendes inspirerende artikler, at hendes syn på planter og deres anvendelse, den unikke sans for plantesammensætninger i nuancerede, blomstrende anlæg med poetiske detaljer har fået udbredelse.