Kamilla Skule

Da Kamilla Skule i 1921 ville være missionær, mødte hun ingen opbakning fra sit hjem. I sin dagbog skrev hun, at forældrene ikke lukkede op, da hun kom for at besøge dem. Men de mødte dog op, da hun rejste ud. Kamilla Skule voksede op i København, hvor faderen var vaskemester. Efter lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium 1916 underviste hun et par år ved Københavns kommunale skolevæsen. Herunder oplevede hun et kristent gennembrud og følte et kald til at blive missionær, især efter at hun havde mødt missionæren Johanne Svanenskjold, der siden 1906 havde virket i Syrien for Østerlandsmissionen (ØM). Da Kamilla Skule var blevet antaget som missionær, kom hun på et missionsskolekursus i England og et franskkursus i Paris. Det var vigtigt, at hun kunne undervise i fransk, da Syrien var fransk mandatområde. I 1922 blev hun udsendt til Syrien af ØM.

ØM, der var stiftet i 1898, havde i 1903 gjort Kalamundistriktet i Syrien til sin centrale missionsmark. Kamilla Skule fik sit arbejde ved skolerne i Nebk under Svanenskjolds ledelse. Foruden en pigeskole var der en fortsættelsesklasse, hvorfra ØM rekrutterede deres lærerinder. I 1924 åbnedes et skolehjem for piger, der ikke boede i Nebk. I ØMs pigeskoler var der både kristne og muslimske elever. Der blev lagt vægt på bibelhistorie og katekismus foruden de almindelige skolefag. Skolerne var med til at give pigerne selvværd i det muslimske samfund, hvor de var undertrykte og uoplyste. I 1925 gjorde druserne, et syrisk blandingsfolk med arabisk sprog og egen religion, oprør mod franskmændene. Nebk blev centrum for druserne og de bander, der sluttede sig til dem og hærgende drog rundt i Kalamun og brandskattede byerne. Gentagne gange blev Nebk bombet af franskmændene, og en stor flok kvinder og børn søgte ly hos missionærerne i skolehjemmet. Midt i den urolige og angstfyldte tid skrev Kamilla Skule i sin dagbog, at hun følte en indre fred i bevidstheden om at have valgt den rette gerning. Oprøret sluttede med, at den franske hær indtog Nebk, og som straf for byens støtte til oprørerne, blev den plyndret. Det gik også ud over pigeskolen, mens skolehjemmet gik fri.

I 1927 rejste Kamilla Skule på hjemmeophold. Allerede på vejen hjem længtes hun tilbage og mest efter lærerinderne, som hun havde fået et godt forhold til. Elevtallet i skolen i Nebk nåede efterhånden op på over 300. Da Danmark blev besat af tyskerne i 1940, var Kamilla Skule atter på hjemmeophold og derfor afskåret fra at rejse ud igen før Befrielsen i 1945. Svanenskjold rejste hjem for at blive i 1946, og Kamilla Skule overtog da lederskabet af pigeskolerne. Foruden at være ansat af ØM blev hun også knyttet til Kvindelige Missions Arbejdere (KMA), et selskab, der var stiftet i 1900. Efter Anden Verdenskrig blev Syrien selvstændigt. Det betød forandringer, også på skoleområdet. Der skulle nu undervises efter regeringens skolebøger. I 1948 kom der forbud mod at undervise muslimske børn i kristendom. Året efter standsede undervisningen af muslimske børn, og ØMs skoler optog nu kun kristne børn. Men i 1952 beordrede et regeringsdekret privatskoler til at optage alle elever, der meldte sig, både kristne og muslimer. Kun de kristne elever måtte dog deltage i kristendomsundervisningen. ØM besluttede så igen at tage muslimske børn ind, og der blev stor tilstrømning. Foruden den til tider vanskelige opgave at stå for skolearbejdet fik Kamilla Skule i 1958 en ledende stilling som formand for Missionærrådet, som var forsamlingen af danske missionærer i Kalamundistriktet. I den egenskab kom hun til at spille en central rolle i forbindelse med overdragelsen af missionærskolerne til den syriske kirke og stat.

I 1959 tilsluttede ØMs menigheder sig Den nationale evangeliske Synode for Libanon og Syrien, dvs. fællesskabet af evangeliske kirker i landet, og Kamilla Skule var sammen med en mandlig kollega forhandler vedrørende ØMs integration i synoden. Blandt ØMs venner i Danmark var der en del utilfredshed hermed, men Kamilla Skule var meget positiv: “Tendensen herude er alle steder: at lade landets egne børn komme til så snart som muligt. Det betyder ikke, at vi skal forlade arbejdet, men blot at vort arbejde fremover bliver tilrettelagt af de evangeliske kirkers råd.” Den højtidelige overdragelse af ØMs arbejde til synoden fandt sted i 1960. Overdragelsen fandt sted samtidig med, at den syriske regering havde bestemt, at syrere med universitetsuddannelse eller i hvert fald studentereksamen skulle overtage ledelsen af skolerne. Det var en bestemmelse, der gav store problemer, da det var svært at finde kristne kvinder med de nødvendige kvalifikationer. Missionærerne blev nu “fraternal workers”, dvs. medhjælpere i synodens tjeneste. Kamilla Skule glædede sig til at få mere tid til bl.a. at besøge gamle skolepiger, men da hun fik sæde i flere af synodens komitéer med en del rejseri til følge, blev det ikke til så meget. Missionærernes samarbejde med synoden og den syriske regering holdt ikke, og i 1964 måtte de danske missionærer forlade Syrien. Men da var Kamilla Skule allerede i Danmark, efter at hun havde foretaget en længe ønsket rejse til Iran og missionen dér. Efter 40 års tjeneste i Syrien kom hun hjem for at blive i begyndelsen af 1962 og blev knyttet til ØMs hjemmearbejde. Hun var også rejseleder på flere ture til Mellemøsten. I 1959 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.