Allerede i 1790’erne havde den engelske gøgler- og kunstnerslægt med familienavnet Price en fremherskende position i den kbh.ske underholdningsbranche. De optrådte først med ekvilibristiske numre såsom dans på hesteryg, linedans og gulvdans og senere med pantomimer. I begyndelsen holdt de til på Dyrehavsbakken, men siden blev deres navn uløseligt forbundet med Morskabstheatret på Vesterbro. Her deltog Juliette Price fra seksårsalderen i forestillingerne på lige fod med familiens andre medlemmer. Hun var således født med gøglerblod i årerne og opflasket med teater og dans. I 1847 dristede hendes fader sig til at bede balletmester August Bournonville om at optage datteren som elev med henblik på at få hende tilknyttet Det Kgl. Teaters ballet. Bournonville havde blik for den unge piges kunstneriske potentialer og var fordomsfri nok til ikke at anfægtes af hendes sociale baggrund. På balletmesterens anbefaling blev Juliette Price derfor optaget ved balletskolen i 1848. Efter Andrea Krætzmer, Lucile Grahn-Young og Augusta Nielsen skulle Juliette Price blive den fjerde af Bournonvilles mest fremtrædende solodanserinder.
Juliette Price debuterede i 1849, 17 år gammel, som Eliza i Bournonvilles ballet Conservatoriet eller et Avisfrieri. Samme år overtog hun hovedrollen i Sylfiden, der oprindelig var skabt til Grahn-Young, og i 1850 partiet som Célèste i Toreadoren, først skabt til Augusta Nielsen. 20 år gammel blev hun 1851 udnævnt til solodanserinde. Harmoni og skønhed i bevægelserne var nøgleordene for hendes kunstneriske optræden. Hun var begavet med en sjælfuld mimik, men til gengæld blottet for erotisk varme i dansen. Hendes udtryk var æterisk og kunne virke tamt, hvis rollen fordrede en temperamentsfuld gnist, men for Bournonville var hendes mangel på frodig sensualitet i dansen en absolut fordel. Hendes kølige, kyske og ophøjede væsen levede til fulde op til hans ideal af en danserinde. Han skabte en lang række roller til hende, bl.a. så betydelige partier som Eleonore i Kermessen i Brügge, 1851, Ragnhild i Brudefærden i Hardanger, 1853, Hilda i Et Folkesagn, 1854, Rosa i Blomsterfesten i Genzano, 1858 og Rosita i Fjernt fra Danmark, 1860. Ganske kort prøvede hun kræfter med den internationale scene ved et års ophold i Wien 1855-56, men uden succes. Juliette Prices afsked med scenen kom brat og uventet som følge af en ulykke. Under en opførelse af Kermessen i Brügge i 1865 var hun så uheldig at glide i et blomsterblad. Hun kom alvorligt til skade med den ene fod og måtte tilbringe resten af sit liv som invalid. Det Kgl. Teater havde mistet endnu en stjernedanserinde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.